Sommersæsonen nærmer sig sin afslutning på Mallorca. Det betyder dog ikke, at den spanske middelhavsø er ved at gå i dvale – tværtimod. De fleste hoteller holder åbent helt frem til begyndelsen af november, og selvom temperaturen begynder at falde, er solen stadig varm nok til at nyde en dukkert. Efteråret er dog også det perfekte tidspunkt at benytte billeje på Mallorca.
Mens livet ved øens strande efterhånden bliver mere sparsomt, vil du i efteråret opleve, at der skrues op for de kulturelle aktiviteter på resten af øen med lokale fiesta’er, høstfester, madfestivaler og ikke mindst sportsbegivenheder, som udnytter efterårets mere milde temperaturer. Lej en bil og få mest muligt ud af efteråret på Mallorca!
Perfekt til en aktiv ferie
I oktober ligger dagstemperaturerne på Mallorca typisk midt i 20’erne, hvilket er ideelt til en aktiv ferie med for eksempel golf eller vandre- og cykelture. Med billeje kan du nemt prøve flere af de omkring 20 forskellige golfbaner på øen eller køre rundt til de smukkeste naturområder for at vandre en tur. Mens det normalt er lidt rigeligt varmt til vandreture midt på sommeren, har du i oktober-november ofte perfekte betingelser for at tage på vidunderlige skovvandringer og udforske øens virkelig fantastiske bjerglandskaber uden at få alt for meget sved på panden.
For erfarne vandrere er det oplagt at prøve kræfter med sektioner af den ikoniske GR 221-rute “Ruta de pedra en sec”, som går gennem Serra de Tramuntana-bjergkæden. Der er dog også masser af korte og lette vandreture spredt ud over hele øen, såsom den smukke “Volta des General – Port des Canonge” du nemt kan køre til startpunktet nær Banyalbufar.
Uanset om du vil træne hårdt i bjergene for at optimere formen eller blot eller bare foretrækker en afslappet tur langs havet, er der også et utroligt væld af cykelruter at udforske rundt omkring på øen.
Bedre plads på stranden
Er det mere ren afslapning, du ønsker dig af ferien? I sensommeren og starten af efteråret kan du stadig sagtens bruge dagen på stranden. Især hvis du bruger din lejebil til at finde en af de mange beskyttede bugter, kan du nyde strandlivet uden sommerens mylder af turister. Mallorca har hundredvis af gode badestrande, så med den frihed billeje giver, kan du helt sikkert finde en inden for kort køreafstand.
Besøg markeder og byfester med billeje
Sensommeren og efteråret, hvor høsten er kommet i hus, er også sæson for nogle af de bedste markeder og lokale fiesta’er på øen. Alene af den grund kan det anbefales at bestille billig billeje på Mallorca. Så kan du uden problemer være fremme, når markederne åbner om morgenen, selv hvis det er i en lille by langt fra alfarvej. Start for eksempel dagen med morgenmad i en ny by, inden du går på opdagelse på markedet kort efter åbning. Foretrækker du at sove længe, er der på af markederne dog også madboder, hvor du kan få en lækker frokost.
Udover de normale markeder er det tidlige efterår en chance for at opleve fejringen af høsten på Mallorca. Mange af øens landsbybyer har således traditionsrige høstmarkeder i oktober, hvor du kan forvente levende folkemusik, shows og andre festligheder. Her er der ofte også rig mulighed for at købe fint kunsthåndværk.
Find den billigste billeje i Mallorca Lufthavn
Vil du have mest muligt ud af efteråret på Mallorca, er det som regel bedst at booke din lejebil med afhentning allerede i lufthavnen. Så slipper du helt for at skulle bøvle med taxier eller busser for at komme frem til dit hotel efter ankomst. I stedet kan du med det samme tage hul på en oplevelsesrig ferie, hvor du selv bestemmer tempoet.
I søgemaskinen her på Billeje.info, som leveres af CarTrawler, kan du på få sekunder få en oversigt over de billigste priser på billeje i Mallorca Lufthavn. Det inkluderer de aktuelt bedste tilbud fra store, internationale udlejere som Avis, Hertz og Europcar, men også en række mindre, lokale udlejere, der særligt i efteråret også ofte har skarpe priser. Da du rejser uden før den travleste højsæson, er der typisk bedre chancer for at gøre en god handel på netop den type lejebil, du søger.