At bestille sin lejebil med afhentning i lufthavnen er ofte det mest praktiske. Med billeje kan du efter landing uden forsinkelse fortsætte din rejse. Men først skal du selvfølgelig finde ud af, hvor du afhenter din lejebil. Det kan til tider være en smule forvirrende, især hvis man er træt efter en lang flyrejse.

Her forklarer vi dig, hvordan du finder dit biludlejningsfirma i lufthavnen, og hvorfor det måske ikke hedder det, du forventer. Så kan du hurtigt og nemt få udleveret din lejebil og kan komme videre uden unødige stop på vejen.

Find nemt din lejebil efter ankomst i lufthavnen
Det er normalt nemt at finde gennem lufthavnen til din biludlejer. Foto: CHUTTERSNAPUnsplash

Mange lufthavne, samme overordnede logik

Lige her er det selvfølgelig ikke muligt at give præcise anvisninger til, hvor hvert enkelt biludlejningsfirma holder til i alle de lufthavne, som du kan bestille billig billeje i via søgemaskinen her på siden. Lufthavne er indrettet forskelligt, og udlejningsfirmaernes placering kan variere fra terminal til terminal og nogle gange endda fra år til år.

Når det er sagt, er det heldigvis langt fra tilfældigt, hvordan billeje fungerer i verdens lufthavne. Der er normalt en række klare fællestræk, uanset om du lander i en stor international hub eller en mindre regional lufthavn. Derfor er det sjældent svært at finde din udlejer, selvom du aldrig har været i lufthavnen før.

Biludlejere med kontor i ankomstterminalen

Mange udlejere har deres kontor i ankomstterminalen, især de store firmaer som Avis, Europcar og Hertz Biludlejning. Efter du har hentet din baggage, skal du blot følge de skilte, der peger dig i retning af disse firmaers skranker. Hvis du har reserveret billig billeje på forhånd, tager det derfor ikke lang tid før du sidder bag rattet.

Før de udleverer nøglerne, kontrollerer selskabets personalet dit kørekort, beder dig om at underskrive din lejekontrakt og reserverer et depositum på dit kreditkort. Efter dette sidste nødvendige papirarbejde er klaret, er du klar til at få udleveret din lejebil.

Der er som regel god skiltning i lufthavnen, som fører dig fra flyet til dit biludlejningsfirma. Foto: nizar kauzarUnsplash

Car Rental Centre – biludlejningsfirmaer samlet under ét tag:

I nogle lufthavne har man taget skridtet videre for at gøre biludlejning endnu mere bekvem for de rejsende. I disse lufthavne kan du tæt på ankomstterminalen du finde et særligt udlejningscenter, hvor alle biludlejningsfirmaerne er samlet under ét tag. Centeret er typisk placeret i samme bygning som ankomsthallen eller inden for kort gåafstand. Så typisk behøver du ikke vente på en shuttle-bus.

Ved at samle alle kontorer og lejerbiler på ét sted, kan biludlejningsfirmaerne yde en mere effektiv service. Det reducerer ventetiden og gør hele processen mere strømlinet. Hvis du ankommer til en lufthavn, der har et sådant udlejningscenter, Car Rental Centre, vil det tydeligt være angivet med skiltning i terminalen. Det gør det let at finde, og du kan hurtigt være på vej i din lejebil videre fra lufthavnen.

Sådan et samlet Car Rental Centre har man for eksempel lavet i Københavns Lufthavn.

Flere navne, samme skranke

Noget af det, der ofte overrasker, men som faktisk er helt normalt, er, at flere biludlejningsfirmaer har tættere forbindelser, end man lige tror. Nogle brands er således en del af samme koncern. Det gælder for eksempel for Dollar og Thrifty, som er en del af Hertz. I mange lufthavne bliver kunder fra alle tre brands derfor betjent samme sted og af det samme personale.

Det er altså ikke unormalt, at du kan opleve have booket hos ét firmanavn, men bliver vist hen til en skranke med et andet logo. Det er ikke en fejl i din booking, men blot sådan branchen fungerer. Er du i tvivl, er det ok bare at spørge. Personalet ved præcis, hvem der hører til hvor, og hjælper dig hurtigt videre i den rigtige retning.

Gratis shuttle-bus til din lejebil

Ikke alle udlejningsfirmaer har deres kontor i ankomstterminalen eller i et Car Rental Centre på lufthavsområdet. Og hvis de har, er det desuden ikke sikkert, at deres lejebiler er parkereret samme sted. Det er således ikke usædvanligt, at lejebilerne står “off site”. Hvis dette er tilfældet:

  • Kig efter skilte eller informationsskranke, der vil dirigere dig til den korrekte shuttle-bus.
  • Ventetiden for shuttle-busserne er typisk kort, da de kører regelmæssigt fra tidlig morgen til sen aften.
  • Efter en kort tur (typisk 5-10 minutter) med shuttlebussen ankommer du til biludlejningsselskabets kontor og/eller parkeringsområde, hvor du kan hente din lejebil.

Hvorfor “off site”?

Som kunde kan det måske undre, at alle udlejningsbiler ikke er placeret direkte ved lufthavnen. Der er primært to grunde:

  • Pladsmangel: Lufthavne har ofte begrænset plads, især de bynære. Det er simpelthen ikke muligt at placere alle de mange udlejningsbiler ved selve terminalbygningen.
  • Omkostninger: Biludlejningsselskaber skal typisk betale en betydelig husleje til lufthavnen for at have deres kontor og parkeringsområde på lufthavnsområdet. Ved at placere kontorer og biler “off site”, kan de opnår betydelige besparelser. Det gør med andre ord billejen billigere for dig som kunde, at du skal hente den et lidt andet sted.

Tjek din voucher

Det er altid en god idé at tjekke på forhånd, hvor du skal hente din lejebil. Denne information kan du finde i din voucher/reservationsbekræftelse. Hav derfor den ved hånden, når du lander. Så ved du, hvor du skal gå hen, og hvem du skal kontakte.

Find nemt din lejebil i lufthavn.
Der er som regel god skiltning fra flyet hen mod din biludlejer. Foto: Osman Yunus BekcanUnsplash

Giv biludlejeren besked, hvis du bliver forsinket

Når du booker din lejebil, er det, hvis muligheden er der, en god idé at oplyse dit flynummer. Så kan biludlejeren nemlig selv se, hvis dit fly er forsinket, og tage højde for det. Uanset hvad bør du altid forsøge at give besked til udlejeren, hvis du bliver meget forsinket. Det mindsker risikoen for, at din reservation bliver ophævet, fordi de tror, du slet ikke dukker op.

Find den billigste billeje online

Det vigtigste råd, når det gælder billeje i en lufthavn, er: Tjek lejepriserne online i forvejen! Selv i mindre lufthavne er der ofte et bredt udvalg af biludlejningsfirmaer og derfor gode chancer for at finde et godt tilbud.

Brug søgemaskinen her på Billeje.info til et finde den billigste pris på netop den lejebil, der passer til dine ønsker. Ved hver lejebil i oversigten kan du se, hvor den kan afhentes. Under ‘Afhentningssted’ står der for eksempel ‘Ved terminal’ eller ‘Gratis shuttlebus’. Du kan sågar bruger søgemaskinens filterfunktion, hvis du kun ønsker at se tilbud på billeje med et bestemt afhentningssted.

Start under alle omstændigheder med blot at søge efter den billigste lejebil i din ankomstlufthavn. Måske kan du leve at køre en kort tur med shuttlebus, hvis du får en meget lavere pris på din lejebil. I søgemaskinen her på siden kan du nemt sammenligne priser fra Avis, Europcar, Enterprise, Hertz, Budget og mange andre firmaer.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *