Tesla-lejerbiler hos HertzFoto: Hertz.

Hertz har netop afgivet den største enkeltordre på elbiler nogensinde. Tesla skal levere 100.000 elbiler til en værdi af over 25 milliarder kroner til biludlejningsselskabet det kommende års tid. Allerede i den kommende måned vil selskabets kunder derfor kunne leje Tesla’s Model 3 på udvalgte udlejningssteder i USA og Europa. Den store ordre er et vigtig skridt for Hertz, som har ambitioner om på sigt at elektrificere alle deres lejebiler.

Ifølge pressemeddelelsen fra Hertz forventes alle de 100.000 Tesla’er at være leveret inden udgangen af 2022. Dertil kommer, at Hertz vil etablere deres eget netværk af ladere med udgangspunkt i selskabets udlejningsstationer. Disse skal supplere de omkring 3.000 såkaldte superladere i USA og Europa, som Tesla allerede selv har opstillet, som Hertz-lejebilerne også får adgang til.

Elbiler er blevet mainstream

“Elbiler er nu mainstream, og vi er kun lige begyndt at se den stigende globale efterspørgsel og interesse,” siger Mark Fields, midlertidig administrerende direktør for Hertz. “Det nye Hertz vil gå forrest som mobilitetsvirksomhed, begyndende med den største EV-lejeflåde i Nordamerika og med en målsætning om at udvide vores EV-flåde og give den bedste leje- og opladningsoplevelse til fritids- og erhvervskunder i resten af verden.”

Når de mange elbiler fra denne ordre er leveret, vil elbiler udgøre mere end 20 procent af Hertz’ globale flåde. Planen er, at Hertz ved udgangen af 2023 har etableret deres ladere på mere end 100 markeder. Nederst i pressemeddelelsen understreges det dog, at tidsplanen er afhængig af, at der ikke opstår mangel på den nødvendige teknologi.

Den rekordstore ordre har nok vakt glæde på chefgangen hos Tesla, som har kunne se selskabets aktie stige, siden nyheden slap ud. Den amerikanske elbilproducent har i forvejen vind i sejlene. Trods en global mangel på mikrochips i kølvandet på corona-pandemien, som har givet problemer hos mange bilproducenter, satte Tesla således allerede ny salgsrekord i årets tredje kvartal.

Starten på en ny æra

Hertz var det første amerikanske biludlejningsfirma til at indføre elbiler i deres udlejningsflåde i 2011. Det sidste år har dog ikke været let for billeje-giganten med ambitioner om en elektrisk fremtid. Ligesom resten af rejsebranchen blev Hertz Biludlejning således hård ramt af coronaen sidste år. Det kom så vidt, at selskabet kom under konkursbehandling. En saltvandsindsprøjtning på omkring 32 milliarder kroner fra investorer reddede dog selskabet, som nu altså tager hul på en ny æra for biludlejning.

Hertz Biludlejning er blandt de største biludlejere i verden og har alene af den grund stor betydning for, hvilken retning branchen bevæger sig i. De er dog ikke alene om at se en fremtid i at udleje elbiler. Flere store og små konkurrenter har føjet elbiler til deres flåder. Det er ganske vist i mindre antal, men for eksempel også Avis, Europcar og Sixt har i efterhånden flere år tilbudt el-lejebiler fra udvalgte udlejningsstationer rundt om i verden.

Bestil din lejebil online

Der er nok ingen tvivl om, at elbiler bliver mere og mere almindelige – også som lejebiler. Indtil videre kategoriserer de fleste udlejere dog de rene elbiler på linje med andre special-lejebiler. Men som du vil se, når du bruger søgemaskinen her på Billeje.info, kan du allerede nu indstille filterfunktionen til kun at vise hybridbiler, hvis du gerne vil køre mere grønt. Hvis og når lejebiler, som udelukkende kører på el, bliver mere almindelige, vil du også kunne finde dem i søgemaskinen.

Uanset hvilken type lejebil, du ønsker at bestille, bør du gøre det i søgemaskinen her på siden. I den kan du nemlig med én søgning nemt sammenligne priser på lejebiler fra Hertz med alle de andre store biludlejningsfirmaer samt en lang række mindre udlejere. Generelt har du størst chance for at finde et godt tilbud, hvis du er ude i god tid. Men selv hvis du står og skal bruge en lejebil om kort tid, er det værd at sammenligne priser.

Usikker på dine rejseplaner? Reserverer du en lejebil igennem CarTrawler, som står bag søgemaskinen her på Billeje.info, kan du roligt bestille i god tid. I de fleste tilfælde er det nemlig gratis at afbestille din billeje helt indtil 48 timer inden afhentning, hvis du har bestilt din billeje mere end 4-5 måneder inden afhentning. Du kan se, hvilke betingelser for afbestilling der gælder for lejebilen, inden du afslutter din bestilling.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.