Stockholm aftenDu kan blandt andet køre en gratis lejebil til den svenske hovedstad. Foto: Arild, CC BY-SA 2.0.

Skal du billigt til Sverige er billeje oplagt løsning. Er du heldig kan du sågar komme afsted i en gratis lejebil fra Hertz Biludlejning! Det sker nemlig ofte, at selskabet har brug for at få kørt deres biler retur til udlejningskontorer i Sverige fra Danmark.

Populær ordning

Hertz biludlejning har i flere år tilbudt gratis lejebiler efter ‘først til mølle’ princippet på hjemmesiden hertzfreerider.dk i en ordning, som både er til gavn for selskabet og billeje-kunder på udkig efter et godt tilbud. Hertz valgte derfor også på et tidspunkt at udvide den populære ordning i Danmark med gratis svenske lejebiler, så du også har chance for at køre selskabets biler fra Københavns Lufthavn til udlejningskontorer i følgende svenske byer:

• Gøteborg
• Halmstad
• Helsingborg
• Kalmar
• Malmø
• Stockholm

Kenneth Sørensen Tillisch, Fleet Coordinator og Distribution Manager, sagde i den forbindelse: ”Vi har mange biler og varevogne, der skal retur til det oprindelige kontor, og vi har haft rigtig stor glæde af, at mænd og kvinder i alle aldre vil køre bilerne for os. Chaufførerne slipper for at skulle betale transporten den ene eller begge veje, og vi får hurtigt kørt bilerne det rigtige sted hen.”

Tilbuddet om gratis billeje i Hertz Freerider har vist sig at være yderst populært ikke blot i Danmark, men også i Sverige, hvor der er tusindvis af brugere af ordningen. Seneste har Hertz i Sverige da også valgt at udvide ordningen, så svenske brugere kan returnere lejebiler til Norge.

Det er gratis at køre Hertz’ personbiler, minibusser eller varevogne mellem kontorer i Danmark og Sverige, men udgift til evt. bro skal du dog som regel selv betale. Kræver din tur mere end én tankfuld benzin, skal du som udgangspunkt selv betale for den.

Er du interesseret i at få fingre i en af de gratis lejebil, skal du oprette dig som bruger på www.hertzfreerider.dk. For at tilmelde dig, skal du have et gyldigt kørekort, dansk sygesikringskort og have haft kørekort i minimum ét år.

Bestil billig billeje i Sverige

Tilbuddet om gratis kørsel i en Hertz lejebil til Sverige kommer dog derudover med en række betingelser, som betyder, at du ikke har den frihed og fleksibilitet, der ellers kendetegner billeje. Du skal for eksempel aflevere bilen inden for et bestemt tidsinterval, og du må ikke afvige fra den direkte rute til udlejningskontoret. Hertz skriver da også på deres hjemmeside at ordningen mest er henvendt til “.. studerende, unge og andre, som har lidt ekstra tid.”

Har du brug for billig billeje i Sverige, er der dog heldigvis gode muligheder for at finde mange andre gode tilbud på lejebiler uden disse begrænsninger. I søgemaskinen her på Billeje.info finder du således nemt billig billeje fra Hertz og mange andre biludlejningsfirmaer i Sverige.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *