MargueritrutenSkilte viser vej på Margueritruten. Foto: bjaglin, Creative Commons

Mangler du ideer til oplevelser i det danske sommerland? Du kunne for eksempel leje en bil og udforske Danmarks skønneste bilrute, som nu viser sig at være 600 kilometer længere end hidtil antaget.

Længere end Tour de France

Naturstyrelsen har lavet den første systematiske opmåling af Margueritruten, som viser, at Danmarks smukkeste bilrute faktisk strækker sig over hele 4.200 kilometer og ikke “kun” 3.600 kilometer som antaget.

Følger du Margueritruten, som således er betydeligt længere end årets Tour de France (3.500 kilometer), vil du komme rundt til nogle af de smukkeste steder i Danmark. Desuden er ruten lagt så du undervejs passerer 200 af landets største og mest spændende seværdigheder.

Nemmere at følge Margueritruten

Vil du en en tur af Margueritruten, som i øvrigt har fået navn efter dronningens yndlingsblomst, er det nu blevet nemmere takket være et nyt kort fra Naturstyrelsen.

“Vi har forbedret Margueritruten på Udinaturen.dk, så kortet nu er 100 procent klar til ferien. Hvad enten man har lyst til at køre en tur ved kysten, over heden eller gennem skoven, har det aldrig været nemmere at få overblik over Margueritruten,” fortæller specialkonsulent Lars Bendix Poulsen fra Naturstyrelsen.

Derudover er der også gjort en indsats ude i kommunerne for at forbedre skiltningen langs landevejene, så det bliver lettere at følge ruten. Man havner for eksempel ikke længere ved nedlagte færgelejer.

Du kan finde det forbedrede kort over ruten, hvis du vil på sightseeing i sommerlandet her: www.naturstyrelsen.dk/margueritruten

Bestil billeje til sommerferien i Danmark

Er vejret ikke ligefrem til at ligge ved stranden, er en biltur ad Margueritruten et godt alternativ. Der er naturligvis mange andre gode grunde til at leje en bil i Danmark.

Vil du gerne finde den billigste billeje i Danmark lige nu? Så brug søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder her på siden. I den får du hurtigt et godt overblik over de aktuelt bedste tilbud på lejebiler fra alle de kendte biludlejningsfirmaer som Hertz, Avis, Sixt og Europcar. Du kan bestille afhentning i stort set alle landets større byer og lufthavne.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.