Bevæbnet med en lejebil, et kort og eventyrlyst kan du opleve det bedste af Nordirland på The Causeway Coastal Route. En rute på mere end 190 kilometer som følger den nordirske kyst og vil føre dig fra Belfast til Londonderry via nogle af Nordirlands største attraktioner og seværdigheder.
The Causeway Coastal Route
En køretur med billeje ad The Causeway Coastal Route er en chance for at opleve en af de smukkeste dele af øen Irland. Her på den nordligste del af øen er naturen både smuk og dramatisk med et væld af gamle, historiske borge, spektakulære udsigter og uspolerede strande.
I princippet er ruten i Nordirland ikke længere end, at du kan køre den på én dag. Men vil du have tid til at opleve og udforske de mange attraktioner undervejs, anbefales det at tage overnatninger undervejs. Du starter i Belfast, hovedstad i Nordirland, og ender i Londonderry (eller blot Derry) mod vest. Udover seværdighederne du møder ved at følge hovedruten, kan du undervejs desuden vælge at følge ni mindre rundture, som går til flere spændende kultur- eller naturattraktioner. Vil du have alle disse med, kan du let bruge en uge på at følge The Causeway Coastal Route.
Blandt de mest populære attraktioner på denne smukke bilrute i Nordirland er Giant’s Causeway, som ligger omtrent halvvejs på ruten. Dette sted, der som det eneste i Nordirland er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, kan du opleve et fascinerende geologisk fænomen. Kæmpe sekskantede basalt-stensøjler står ud af klippen i vandkaten, og det er ikke svært at forstå, hvorfor folk tidligere troede de var skabt af en kæmpe. På ruten kan du også stoppe Carrick-A-Rede reb-hængebroen og mærke suget i maven, når du går over den 20 meter lange bro, der svæver 30 meter over havet.
Vær opmærksom på at The Causeway Coastal Route ikke er en cirkelrute, og at du ender på den modsatte side af landet. Men ønsker du ikke at køre tilbage, kan det eventuelt være en mulighed at benytte billeje, hvor du afhenter og aflevere din lejebil på forskellige udlejningskontorer i Nordirland.
Læs mere om The Causeway Coastal Route på det nordirske turistkontors hjemmeside her
Bestil billig billeje i Nordirland
Vil du opleve en af verdens smukkeste bilruter med billeje? Så benyt søgemaskinen her på siden, hvor du nemt finder den billigste pris på billeje i Nordirland. Du bestemmer naturligvis selv om du vil afhente din lejebil i en lufthavne eller inde i en by. Du skal blot angive tidspunkt og sted, så finder søgemaskinen de bedste tilbud på billeje fra en lang række store og små biludlejningsselskaber i Nordirland.
Du kan finde meget mere inspiration til oplevelser med billeje på bloggen her på Billeje.info. Her finder du også jævnligt omtaler af særtilbud og gode tips til at finde de bedste priser på lejebiler i Nordirland og resten af verden.