Det er oplagt at bestille en billig billeje på Rhodos og selv tage ud på oplevelser på din ferie. Uanset om du vil opleve natur, kultur eller historie så byder Rhodos på oplevelser for enhver, og du når dem nemt med en lejebil!

Hvad kan du opleve på en ferie til Rhodos?

Vil du gerne ud til Anthony Quinn og tage en svømmetur? Enhver taxachauffør ved, hvor det ligger. Det er navnet på en strand på Rhodos, ikke langt fra Rhodos by, hvor den nu afdøde store Hollywood-skuespiller købte jord. Hans arvinger ligger stadig i et retsligt slagsmål med Rhodos Byråd om, hvad der skal ske med jorden. Sagen forventes ikke løst i nærmeste fremtid. Men det er en rap replik at svare med, når du vil gøre indtryk på nogen: ”Jamen undskyld, at du ikke kunne finde mig i morges, skat. Jeg tog ud til Anthony Quinn og slappede af…”

For at nyde Rhodos fuldt ud bør du således i det mindste nogle dage leje bil. Begynd i Rhodos by og den middelalderlige gamle bydel, der blev bygget af korsridderne eller johanniterne i det 14. århundrede og siden 1988 har været et internationalt fredet kulturmindesmærke. Vælg en hvilken som helst af de 10 indgange til den gamle bydel og bliv forundret over Riddergaden, torve og kirker, som emmer af historie. Stormesterens Palads, Det Arkæologiske Museum, det folkelige marked i Sokratous-gaden og Suleiman-moskéen på Arionos-pladsen.

I den nye by må man simpelthen se Det Moderne Græske Kunstmuseum på De 100 Daddelpalmers Plads, som er lige så smuk, som navnet antyder. Hvis du er til mere vovede fornøjelser, så prøv lykken i kasinoet, der ligger i det historiske Hotel of the Roses. Den anden hovedby på Rhodos, som man ikke må gå glip af, er Lindos, der har bevaret sine gamle ”kaptajnshuse” og stræder med de kunstfærdige mosaikker lavet af rullesten.

Strande på Rhodos

Rhosos’ østlige side har de bedste strande: Kallithea (ved det gamle Italienske Kurbad med De Varme Kilder), Tsambika, Afantou og Anthony Quinn. Mod syd kan du tage et svalende dyp i havet ved strandene Kiotari og Glystra og på Prasonisi. Sidstnævnte er en lille ø ud for Rhodos’ sydligste punkt og forbundet dertil med en smal sandstrand. Det er i øvrigt godt at huske, at hvis der er blæst og korte og kraftige bølger – perfekte til windsurfing – på den ene side af øen, er havet på den anden side altid blankt som et spejl og ideelt til svømning.

Antallet af strande med det eftertragtede Blå flag siger lidt om, hvilke oplevelser der venter dig som rejser til Rhodos for at nyde det dejlige klima og de smukke strande. Ønsker du at besøge flere af de 34 strande der har det blå flag, er det naturligvis også oplagt at bestille billig billeje på Rhodos. Du kan naturligvis også vælge at kører med taxa, specielt hvis du allerede på forhånd ved at du vil nyde alkohol for husk på, at regler for indtagelse af alkohol på Rhodos og i resten af Grækenland er lige så strenge som i Danmark.

Du kan se et kort over alle de strande på Rhodos, hvor det blå flag vajrer på den officielle hjemmeside for ordningen: www.blueflag.global

Rhodos er oplagt til dykning

Der er adskillige dykkercentre på Rhodos, som både tilbyder undervisning for begyndere og ture for erfarne dykkere. Takket være den fremragende sigtbarhed og det dybe, lune vand er der ret meget at se i havet omkring øen. Der er således gode chancer for at møde delfiner, skildpadder og rokker på dykkerstederne.

Det skal du opleve på Rhodos hvis du lejer bil

1. Sommerfugledalen, hvor en sjælden art natsværmere samler sig hvert år fra juni til september og forvandler den varme luft til en hvirvel af rødlige farveskyer.
2. Oldtidens Kameiros
3. Profitis llias Skoven
4. Epta Piges (De 7 Kilder)
5. Ialyssos med den stemningsvækkende Golgotha-sti
6. I oplandet landsbyerne Psinthos, Eleousa og Embona med deres skyggefulde platantræer mellem de rindende kilder.

Vandreture på Rhodos

Den bedste tid til vandreture på Rhodos er mellem april og slutningen af juni samt fra september til midten af oktober, når det ikke er for varmt. Prøv disse vandreture, der ligger inden for det, som de fleste har fysik til, og som er perfekte til at opbygge en sund appetit. Vil du opleve den spændende natur på Rhodos, så husk at bestille billeje, for det er langt den nemmeste måde at finde frem til de mange vandreruter. Herunder en liste over de mest populære vandreruter på Rhodos.

1. Fra Filerimos til Trianta
2. Fra Sommerfugle-museet til Agios Soulas-kirken
3. Alpin bjergvandring fra lejren på Profitis Illias-bjerget
4. Fra torvet i landsbyen Salakos til Agios Nikolaos Fountouklis-kirken
5. Fra borgen Kritinia, der er den bedst bevarede korsridderborg på Rhodos, til landsbyen af samme navn
6. Alpin bjergvandring fra Embonas-bjerget til Atavyros-bjerget
7. Gennem Akramitis-bjergets dale
8. Rundt om korsridderborgen i Monolithos
9. Til landsbyen Asklepeio
10. Gennem skovene til Archangelos Michael-klosteret (Ærkeenglen Michael) i Thari
11. Fra Vlychia til Lindos
12. Langs kysten til Archangelos Michael-borgen til Faraklos-borgen
13. Fra Archangelos Michal-borgen til Tsambika-klosteret
14. Fra Archangelos Michael-borgen til Epta Piges
15. Til Panagia til Paramythias i Afantou
16. Fra landsbyen Koskinou til Thermes til Kallitheas

Festligheder og lokale traditioner

På øen Rhodos finder Vinfestivalen sted i byen Embonas de første fjorten dage af september, Honning- og Soumiafestivalen (soumia er en traditionel drik) i byen Sianna og olivenoliefestivalen i Laerma. Ligeledes bliver Vandmelonfestivalen holdt i byen Apolakkia den først søndag efter festen til ære for Agia Marina. To festivaler har meget gamle traditioner: Apotheri (Hvedefestivalen) i byen Lachania og Geomyla (Kartoffelfestivalen) i byen Arnitha.

Få mere information til din ferie på Rhodos

Her på billeje.info kan du læse mere om billeje på Rhodos, i Rhodos lufthavn og i byer på øen. Det er altid en god ide at kontakte Grækenlands turistkontor som gerne hjælper med tips og gode råd til din ferie. Vi har fundet et par gode hjemmesider der på engelsk beskriver de mange seværdigheder på øen og giver tips om oplevelser, hoteller og meget mere.

Læs mere om seværdigheder og attraktioner på øens officielle hjemmeside.

Billig billeje på Rhodos

På Billeje.info kan du sammenligne priser på billig billeje på Rhodos og andre steder i Grækenland. Indtast blot dine ønsker i billeje-søgemaskinen, som leveres af CarTrawler, og du vil få et hurtigt overblik over alle ledige lejebiler og priser fra samtlige biludlejningsselskaber på Rhodos. Det inkluderer både velkendte, internationale firmaer som Avis, Hertz og Europcar, men også en række mindre, lokale udlejere.

Vi håber ovenstående informationer har givet dig inspiration til din rejser til Rhodos – vi ønsker dig fornøjelse med at finde billig billeje på Rhodos og god ferie!

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *