Ibiza var i en årrække mest kendt for sine store fester, men efterhånden har flere og flere fået øjnene op for, at dette langtfra er den spanske middelhavsøs eneste attraktion. Lej en bil og oplev også øens uspolerede landskaber, idylliske strande og fredelige oaser langt fra de pulserende natklubber.
Ibiza er kun 45 km lang og 25 km bred, så selv hvis du blot benytter billeje en enkelt dag, kan du nå at se meget af øen. Herunder får du ideer til seværdigheder og oplevelser rundt om på øen, hvis du ikke kun vil tilbringe ferien på feste.
Strande
Selvom Ibiza stadig har et natteliv, der er verdensberømt og tiltrækker festglade unge fra det meste af verden, er her også god plads til dig, som mere drømmer om en fredelig badeferie med smuk middelhavsnatur. Kør for eksempel en tur til Cala Benirrás, der af mange kendere anses for en af øens bedste strande. Stranden, som ligger nær Port de Sant Miquel på øens nordkyst, er meget populær blandt familier og tilbagelænede hippityper, der har tradition for at “spille solen ned” med bongotrommer om søndagen.
Kører du i stedet til vestkysten, kan Cala Carbo varmt anbefales. Den lille strand, som ligeledes kun kan nås med bil, er lidt mindre turistet, og her er normalt ikke så mange børnefamilier – ideelt hvis du ønsker en rolig dag ved vandet. Det skyldes muligvis, at stranden er noget stenet. Til gengæld ligger her et par populære restauranter, så du ikke skal bevæge dig langt, når sulten melder sig.
Kultur
Vil du opleve de mere uberørte dele af øen, er billeje det rette valg.
Det er ikke kun for at kunne besøge øens bedste strande, at det kan anbefales at benytte billeje på Ibiza. Der er også mange interessante kulturhistoriske seværdigheder, som du med en bil kan udforske i dit eget tempo. Det kan for eksempel anbefales at køre en tur til Ibiza by (Eivissa) for at besøge det arkæologiske museum Necropolis del Puig des Molins. Her kan du gå på opdagelse i en enestående samling af artefakter fra tiderne, hvor byen og øen var under fønikisk, punisk og romersk herredømme. En tur ned i de gamle krypter gør indtryk på de fleste.
Ses Salines nationalpark
Holder du af naturoplevelser i ferien, bør du afsætte tid til at opleve Ses Salines nationalparken på den sydlige del af Ibiza. Her finder du nogle af øens mest imponerende og særprægede landskaber. De enorme saltsletter, hvor der er blevet udvundet salt siden fønikernes tid, hvilket har skabt et stort vådområde, der i dag udgør et paradis for fugle, der både yngler og raster her i højt antal. Udover fuglelivet er en tur ind i parken også en chance for at udforske historiske monumenter i form af blandt andet vagttårne fra tiden, hvor man skulle beskytte sig mod pirater, og se den aktive produktion af salt.
Find en billig lejebil på Ibiza
Uanset om du vil have en lejebil til rådighed hele ferien eller måske blot en dag eller to, er det en god ide, at bestille den hjemmefra. Det kan du nemt gøre ved at bruge søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden.
Søgemaskinen giver dig hurtigt en oversigt med den billigste billeje på Ibiza med tilbud fra både store og små udlejere. Du skal blot angive, hvor og hvornår du ønsker at afhente din bil.