Irske pubber har det hårdt i IrlandDe mange irske pubber i Irland ser en stor nedgang af besøgende og mange drejer nøglen om som konsekvens. Foto: krat-os

En af Irlands største attraktioner, den traditionelle irske pub, har det svært. Hver anden dag må en irsk pub således smide håndklædet i ringen, og det er ikke blot i udkantsområder men i hele landet, at det står skidt til for denne engang så indgroet del af den irske kultur.

Mere end 1.100 pubber er lukket siden 2005. Så sent som i forrige uge lukkede flere af de kendte pubber i den irske hovedstad Dublin ifølge The Irish Times, og af de tilbagevarende formår mange kun at holde åbent halvdelen af ugen.

Er tiden løbet fra pubben?

Indførslen af rygeloven i 2004 og en gradvis stramning af reglerne for spirituskørsel er fra nogle sider angivet som grunden til den irske pubs nedtur, men andre mener dog, at årsagen ligger i en mere grundlæggende ændring i den irske livstil.

“Det virker som om der er ved at ske en fundamental livsstilændring,” siger Mary Lambkin, professor i marketing ved UCD Quinn school of business, som har stået bag adskillige studier af branchen, og fortsætter: “efterhånden som folk er blevet rigere og mere sofistikerede, gider de ikke længere sidde i en snavset pub. Især de unge vil hellere mødes i nye, lyse og moderne barer.” Desuden har mange irere i dag en mere travl hverdag, hvor en sparsom fritid i højere grad bruges hjemme sammen med familien.

“Det er nemt at bebrejde rygeforbud og love om spiritukørsel, men det er ikke problemet,” siger branchekonsulent Conor Kenny til The Irish Times. “Den største tragedie for pubberne er, at de er ved at miste deres betydning for en hel generation.

Til trods for at netop den irske pub ofte fremhæves som en af Irlands største attraktioner, så mener Mary Lambkin ikke at turisme er nok til at forhindre lukningen af mange flere pubber. “Der er for mange intetsigende pubber, som ikke har noget specielt over sig … og ser ud som om der ikke er blevet gjort noget ved dem siden 1954. Disse steder vil ikke overleve recessionen og fortjener formentlig ikke at overleve.”

Bestil billeje i Irland

Selvom der måske fremover bliver længere til den lokale pub i Irland, er det måske alligevel positivt for turisterne, at det kun er de ekstra veldrevne pubber, eller dem som har noget spesielt over sig som vil overleve. Uanset hvad har Irland jo mange andre seværdigheder end pubberne, og med billeje i Irland kan du nemt opleve dem alle, og stadig finde en hyggelig pub på vejen. Brug billeje-søgemaskinen her på Billeje.info, som finder og sammenligner priser på billeje i Irland fra alle biludlejningfirmaerne. Bestiller du billeje hjemmefra i god tid, er du sikker på at få den bilmodel du ønsker til den bedste pris.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.