, Køre i bil eller flyve på sommerferie – hvad er billigst?Ifølge FDM kan en børnefamilie spare omkring 5.000 kroner ved at køre til Garda-søen fremfor at flyve. Foto: Marjolein Knuit

Sommerferien står for døren, hvor mange danske børnefamilier vil begive sig sydpå enten i bil eller med fly. Med hvad er egentlig billigst? Det har FDM set på ved at lave et realistisk budget for den faktisk omkostning ved at køre selv sammenlignet med eksempler på rejser til populære sommerferiedestinationer med fly og billeje for en familie med to børn.

Billigst i bil

“Hvis man udelukkende tager udgangspunkt i de kør-selv omkostninger, der er forbundet med selve køreturen som benzin, slid og vejafgifter, så er bilen den billigste løsning i forhold til flyet. For eksempel kan man i den periode, vi har taget udgangspunkt i, spare over 5.000 kroner ved at køre til den franske Riviera og et næsten tilsvarende beløb til Gardasøen”, siger Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom hos FDM.

Det er naturligvis hurtigere at flyve til sit feriemål end at køre selv, en forskel som bliver mere udtalt desto længere væk destinationer er fra Danmark. Vil man helst have flest mulig feriedagene på destination, kan der derfor være god fornuft i at betale ekstra for at flyve og så i stedet benytte billeje til at komme omkring i ferien.

At mange børnefamilier foretrækker en kør-selv ferie skyldes dog også, at køreturen i sig selv er en del af oplevelsen.

“Der er rigtig mange børnefamilier, som vælger at køre, fordi det er en hyggelig måde at være sammen på. Køreturen er altså ikke blot noget, der skal overstås, men en del af ferien der involverer hyggelige stop undervejs. Mange vælger nemlig at tage små afstikkere langs ruten med et par overnatninger og besøge byer og seværdigheder, man måske ellers ikke vil have set”, siger adm. direktør hos FDM travel, Jan Lockhart.

Lej bil i Flensborg til sommerferien

Vil du spare endnu flere penge på familiens kør-selv ferie, er der med billeje endnu en mulighed. Som vi tidligere har beskrevet i blog-indlægget Bilferien slider på din bil – benyt billig billeje i stedet, er der således flere fordele ved at køre sydpå i en lejebil fremfor egen bil.

Lige syd for grænsen kan du i Flensborg i juli og store dele af august, hvor tyskerne selv holder ferie, finde billeje til ekstra lave priser. Det er der allerede mange danske ferierejsende, som har fundet ud af er en god “fidus”. Du parkerer blot din egen bil hos et af de mange udlejningsselskaber i Flensborg og kører videre i en udlejningsbil. Det er langt billigere end de fleste tror fordi priserne er inkl. ubegrænset kilometer, og ikke mindst fordi du ikke har slitage på din egen bil.

Læs mere om billeje i Flensborg til sommerferien

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.