Goðafoss. Foto: Martin-D, Creative Commons.

Island er berømt for sin dramatiske og smukke vulkanlandskaber. Udforsker du den enestående ø i lejebil, vil du opdage, at disse byder på et væld af fantastiske vandfald. Herunder får du et lille udpluk af Islands mange vandfald, og inspiration til hvilke du skal besøge med billeje.

Goðafoss – Gudernes vandfald

Udforsker du Islands ved at køre på den berømte ringvej 1, bør du i den nordlige del af øen lægge vejen forbi Goðafoss. Det ligger tæt ved ringvejen og det mere end 30 meter brede, hesteskoformet vandfald, som falder 12 meter, er bestemt et stop værd.

Da lovsigemanden Þorgeir Ljósvetningagoði omkring år 1000 officielt erklærede Island for kristent, siges det, at han efterfølgende smed sine skulpturer af de nordiske guder i vandfaldet.

Dettifoss

Dettifoss. Foto: Neil D’Cruze, Creative Commons.

Dettifoss – Europas vandrigeste

Ligedes i den nordlige del af Island er Dettifoss et af de vandfald, du ikke må gå glip af på en bilferie på Island. Vandfaldet som ligger i Vatnajökull National Park, er med et fald på 44 meter og en bredde på omkring 110 meter Europas vandrigeste fald. I gennemsnit føres 193 kubikmeter vand igennem pr. sekund.

Aldeyjarfoss – søjlebasalt

Er du villig til at forlade ringevejen for en stund, bliver du ved Aldeyjarfoss belønnet med et unikt vandfald. Faldet på 20 meter er omgivet på begge sider af den særpræget søjlebasalt, hvis mørke farve her giver en iøjefaldende kontrast til vandfaldets hvide brus.

Du kan finde en vejbeskrivelse til vandfaldet på den lokale turisthjemmeside her

Aldeyjarfoss

Aldeyjarfoss. Foto: Jaisri Lingappa, Creative Commons.

Skógafoss

Vi er nu nået ned på den sydlige del af øen. Her hører Skógafoss uden tvivl til blandt de mest populære attraktioner, og det er ikke svært at forstå hvorfor.

Vandfaldet ligger ved den tidligere kystlinje, som her med tiden har trukket sig omkring 5 kilometer ind i landet. Skógafoss har et fald på 60 meter og er 82 meter bredt, hvilket gør det til et af de største i Island. Vandets lange fald producerer en konstant dis, som når solen kigger frem giver anledning til smukke regnbuer.

Skogafoss

Skogafoss. Foto: David Lee, Creative Commons.

Vandfaldets popularitet skyldes uden tvivl også den nemme tilgængelighed. Du kan køre lige hertil, og det er en ubesværet, næsten flad gåtur det sidste stykke fra parkeringspladsen hen til faldet.

Svartifoss – det sorte vandfald

Ligesom Aldeyjarfoss i nord er Svartifoss på den sydøstlige del af Island især kendt og beundret for de flotte formationer af søjlebasalt.

De sekskantede søjler ser næsten menneskeskabte ud, men er i virkeligeheden resultatet af en særlig langsom afkølig af lavaen. Eftersigende har søjlerne ved Svartifoss været inspirationskilde til arkitekturen i den kendte Hallgrímskirkja i Reykjavik.

For dig som udforsker Island i bil, er det oplagt at tage dig tid til at se Svartifoss. Det er nemt at køre relativt tæt på. Fra parkeringen er det desuden muligt at tage en mindre vandretur i området ad en sti, som også går forbi et par andre, mindre vandfald.

Dette er blot en håndfuld af de mange spektakulære vandfald, du kan udforske med billeje på Island. Vi har for eksempel ikke omtalt det måske mest berømte af dem alle, Gullfoss, som er inden for forholdvis kort rækkevidde af hovedstaden Reykjavik.

Det er naturligvis ikke kun på grund af vandfaldene, at du skal leje en bil på Island. Med din egen lejebil kan du i ro og mag nyde de mange enestående natur- og kulturoplevelser, der venter rundt om på vulkanøen.

Tips til en ferie med billeje på Island

Bestil billig billeje i Keflavik Lufthavn på Island

Flyver du til Island, er det mest oplagt at bestille en lejebil, som du kan afhente allerede i lufthavnen. Så slipper du for at tænke på offentlig transport og kan i stedet med det samme drage på eventyr.

Brug søgemaskinen fra CarTrawler her på siden til at finde den billigste billeje i Keflavik Lufthavn, som typisk er den flyene fra Europa lander i. Du kan dog også bruge søgemaskinen til at finde og bestille en lejebil i de andre lufthavne og byer på Island.

Hvis du får for mange søgeresultater, kan du med fordel benytte filterfunktionen. Med den kan du for eksempel vælge kun at se tilbud fra udvalgte biludlejningsselskaber som Hertz, Avis eller et andet kendt brand. Du kan eventuelt også frasorterer alle de biltyper, du ikke er interesseret i.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *