Færdselsregler i Frankrig

Skal du benytte billeje i udlandet, er det altid en god idé, at sætte dig ind i de lokale færdselsregler inden du tager afsted for at undgå ærgerlige bøder. Her kan du finde oplysninger om særlige færdselsregler, betalingsveje med mere i Frankrig.

Hvilke færdselsregler bør jeg være opmærksom på i Frankrig?

Frankrig er med god grund et af verdens mest populære rejsemål og med et god infrastruktur, er landet et oplagt mål for en kør-selv ferie. Selvom de grundlæggende regler for at køre bil i Frankrig er som de danske, dvs. højrekørsel, overhaling venstre om, ingen håndholdt mobil osv., er der dog alligevel enkelte regler, som afviger i forhold til de danske.

Kommer du til en rundkørsel uden skiltning, gælder der for eksempel højrevigepligt, så trafikken inde i rundkørslen skal holde tilbage. Møder du et lyskryds med blikende gult lys, betyder det, at du må køre forsigtigt frem, men stadig skal holde tilbage for trafik fra højre.

Vær også opmærksom på, at der som noget nyt (juli 2015) i Frankrig er indført totalforbud mod brug af høretelefoner og headsets under kørsel. Forbuddet gælder ifølge FDM også cyklister og motorcyklister.

Læs også: mærkelige færdselsregler når du kører bil i udlandet

Hastighedsgrænser

Med mindre andet er angivet, gælder følgende hastighedsbegrænsninger for personbiler uden anhænger og motorcykler.

Bymæssig bebyggelse: 50 km/t
Landevej: 90 km/t
Motortrafikvej: 110 km/t
Motorvej: 130 km/t

Har du haft dit kørekort i mindre end to år, skal du følge lavere hastighedsgrænser på landevej, motortrafikvej og motorvej på henholdsvis 80, 100 og 110 km/t.

Vejafgifter

Der opkræves betaling for at køre på de franske motorveje. Du kan betale kontant eller med gængse kreditkort, ligesom der også findes et brobizz-lignende system, hvor du med en såkaldt Liber-T boks kan betale automatisk. Systemet kan også benyttes af udenlandske billister.

Læs mere om Liber-T og bestil en boks

Sikkerhedsudstyr

Det er lovpligtigt at have sikkerhedsvest i bilkabinen, ligesom du skal huske at medbringe en advarselstrekant.

Der skal bruges sikkerhedssele på både for- og bagsæde, ligesom børn skal benytte godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til barnets alder, størrelse og vægt.

Promillegrænsen i Frankrig er på 0,5, og det har tidligere været fremme, at man selv skulle medbringe en alkotester. Det franske indenrigsministerium har dog i skrivende stund udskudt håndhævelsen af loven om alkotestere i biler på ubestemt tid. Frankrig er rig på charmerende vingårde, men vil du være på den sikre side, bør du helt undlade at drikke og køre.

Forbehold
Ovenstående informationer om færdselsreglerne i Frankrig omfatter ikke alle elementer af den franske færdselslov, som adskiller sig fra den danske. Vi tager desuden forbehold for fejl og ændringer, da færdselslove jævnligt opdateres. Spørg eventuelt efter yderligere information ved afhentningen af din lejebil i Frankrig.

Har du i øvrigt spørgsmål om at benytte billeje i udlandet, vil vi anbefale vi dig at læse vores udførlige og populære side med ofte stillede spørgsmål (FAQ) igennem.

>> Find den billigste lejebil << Find Billeje her -- data-src=