Priser på leje af bil i Hviderusland finder du nemt og hurtig i søgemaskinen på Billejeinfo. Sammenlign priser på billig biludlejning fra samtlige udlejningsfirmaer i databasen, både lokale billejeselskaber i Hviderusland og internationale kendte brands som f.eks. Avis rent a car, SIXT billeje, Hertz biludlejning, EuropCar og Budget. Du finder også priser fra lavprisselskaber som Firefly car rental.
Se oversigt med alle billejeselskaber
Foto kilde:DR
Information om Hviderusland
Indtil 1991, da landet erklærede sig uafhængigt af det smuldrende Sovjetunionen, var Hviderusland også kendt under betegnelsen Sovjetrepublikken Belarus (hvilket betyder “Hvide Russer”). Gennem hele sin omfattende og problematiske historie har Hviderusland været domineret, invaderet og sommetider ødelagt af skiftende fremmede magter. Indledningsvis blev det i 500-tallet e.Kr. koloniseret af slaviske stammer, og i 800-tallet kom landet under herredømme af Kijev. Tre århundreder senere blev området erobret af tropper fra nabolandet Litauen, og efter sammenslutningen af Litauen og Polen i 1500-tallet, kom også den polske indflydelse til at dominere. i løbet af 1700-tallet kom regionen under russisk kontrol, og selv i dag er Hviderusland økonomisk afhængig af sin meget store og magtfulde nabo i øst.
Både under Første og Anden Verdenskrig blev Hviderusland hærget og ødelagt. Den tyske invasion i 1941 medførte 1,3 mio. menneskers død samt en total udryddelse af landets jødiske befolkning. Mange af Hvideruslands bygninger forvandledes til murbrokker, og hovedstaden Minsk blev ødelagt. En yderligere ødelæggelse i form af radioaktiv forurening fandt sted i 1986 efter Tjernobyl-katastrofen i Ukraine – landets nabo mod syd.
Generelt er landet lavtliggende, og landskabet varierer fra sandede bakker i nord til sumpede områder i syd, som imidlertid mange steder er blevet drænet, så den næringsrige jord nu kan opdyrkes. Der findes omkring 11.000 søer, og landet gennemkrydses af adskillige floder, der supplerer det vidtstrakte vej- og jernbanenet og udgør en stor del af transportvejene. Store skovstrækninger dækker omkring 30% af landet, og næsten halvdelen af arealet anvendes til landbrug. De primære afgrøder er byg, rug, kartofler, sukkerroer og hør. Derudover findes store mængder af kreaturer, og mejeri- og svineproduktionen har stor betydning for landets økonomi.
Hviderusland er relativt fattigt på naturlige ressourcer, skønt det har væsentlige mængder af tørv og klippesalt samt mindre kulreserver. Landet står i dyb gæld til Rusland og er afhængigt af Rusland med hensyn til den elektricitet, der er nødvendig for landets industri, som i overvejende grad omfatter petrokemiske anlæg samt produktion af lastbiler.
I løbet af den korte periode, hvor Hviderusland har været en selvstændig stat, har såvel strejker som industriel og politisk uro været væsentlige foreteelser – af og til yderligere fremskyndet af regeringens manglende evne til at udbetale lønninger til mange af arbejderne. En kontroversiel traktat, der i 1996 blev indgået med Rusland, resulterede i en væsentlig sammensmeltning af visse dele af de to landes økonomi.
Fakta og tal
- Officielt navn Republika Byelarus
- Regeringsform Republik med étkammer-system
- Hovedstad Minsk
- Areal 207.600 km2
- Tidszone GMT + 3 timer
- Indbyggertal 10.335.000
- Forventet indb. 2015 9.664.000
- Befolkningstæthed 49,8 pr. km2
- GNSN. levealder 68,3
- Børnedødelighed (pr. 1000) 14,1
- Officielt sprog Hviderussisk
- Andre sprog Russisk
- Analfabeter 2%
- Religioner Græsk-ortodokse 60%, andre (bl.a. katolikker samt små islamiske og jødiske minoriteter) 40%
- Etniske grupper Hviderussere 78%, russere 13%, polakker 4%, ukrainere 3%, andre 2%
- Valuta Hviderussisk rubel= 100 kopeker
- Økonomi Industri 40%, service 39%, landbrug 21%
- BNP. pr. indb. U.S. Dollars 8.200
- Klima Tempereret, med kølige vintre og milde, regnfulde somre
- Højeste punkt Dzjarzjynsk 346 m
Information fra eksterne kilder
Ønsker du mere information om billeje i Hviderusland så kan jeg foruden Google anbefale nedenstående eksterne informations-kilder: