Billeje i Liechtenstein

Billeje i Liechtenstein finder du nemt og billigt i søgemaskinen her på Billejeinfo. Vi sammenligner priser på lejebiler fra alle udlejningsfirmaer i Liechtenstein så du er sikker på at få den billigste prise når du bestiller biludlejning. Der er også mange der vælger at kører i bil fra Danmark til Liechtenstein og bestiller en billig billeje i Flensborg.

Geografi og befolkning

Det selvstændige fyrstedømme Liechtenstein er kun 160 km2 stort. Det ligger i Alperne mellem Østrig og Schweiz. Rhinen flyder i en frugtbar dal gennem fyrstedømmet. Fra bredderne hæver landet sig mod lave, skovklædte bjergkæder. Det højeste bjerg er 2599 m.o.h. Klimaet er mildt med en gennemsnitstemperatur på lidt over frysepunktet om vinteren og 17 grader om sommeren. I 1997 havde landet 31.000 indbygger og er altså ret tæt befolket (196 indbyggere pr. km2). Hovedstaden, Vaduz, har omkring 5000 indbyggere. Siden 1970erne har en stor indvandring fundet sted, og i dag har godt en tredjedel af indbyggerne udenlandsk statsborgerskab. Til daglig anvendes en tysk dialekt kaldet alemannisk, som er beslægtet med schweizertysk, men tysk er det officielle sprog. Ca. 80 procent af indbyggerne er katolikker. De fleste af de øvrige er protestanter.

Historie

I antikken tilhørte Liechtenstein den romerske provins Rhaetia. I folkevandringstiden i 400-tallet bosatte alemannerne sig i området, der så småt blev underlagt Det Tysk-romerske Rige. I 1342 blev grev Hartman III hersker over grevskabet Vaduz, som ekspanderede i løbet af det følgende århundrede. I 1719 blev de to grevskaber Schellenberg og Vaduz slået sammen under fyrstehuset Liechtenstein. Da Det Tysk-romerske Rige brød sammen i 1806, sluttede Liechtenstein sig til Rhinforbundet, en sammenslutning af sydvesttyske fyrstedømmer; som eksisterede frem til 1814. Året efter trådte Liechtenstein ind i Tyske Forbund. Da også Tyske Forbund blev opløst i 1866, blev Liechtenstein en selvstændig stat. På det tidspunkt havde landet siden 1852 haft nære kontakter til og en monetær union med Østrig. Denne union varede frem til Første Verdenskrigs afslutning, da den østrigske valuta faldt i værdi, og Liechtenstein så sig om efter en ny partner. I 1920erne indgik Liechtenstein en mønt- post- og toldunion med Schweiz, og de to lande har siden haft et nært samarbejde. I 1921 fik landet en forfatning, som delte magten mellem fyrsten og et parlament. Efter krigen opstod de partier, som den dag i dag dominerer det politiske liv: Fædrelandsunionen (Vaterländische Union, VU) og Det Borgerlige Fremskridtsparti (Fortshrittliche Bürgerpartei, FBP). FBP var dominerende i parlamentet i 42 år frem til valget i 1970, da VU vandt flest mandater. Siden da har partierne på skift haft rollen som det største parti. I 1984 overlod Franz Josef II magten til sin søn Hans-Adam, men han bevarede titlen som statsoverhoved frem til sin død i 1989, hvorpå sønnen blev fyrst Hans-Adam II.

Indenrigs- og udenrigspolitik

Liechtenstein er ifølge forfatningen fra 1921 et konstitutionelt monarki, hvor herskertitlen går i arv til mandlige efterkommere. Fyrsten udpeger regeringens fem medlemmer på parlamentets anbefaling. Den lovgivende magt udøves i fællesskab af fyrsten og parlamentet, landdagen, hvis 25 medlemmer udpeges ved almindelige valg hvert fjerde år. Landets borgere har omfattende politiske rettigheder og kan selv fremlægge lovforslag i parlamentet, forudsat at mindst 1000 personer eller tre kommuner støtter det. Desuden kan de tilkendegive deres mening om lovforslag i folkeafstemninger. Alle borgere over 20 år har stemmeret ved folkeafstemninger og parlamentsvalg. I 1986 fik også kvinder stemmeret. Valuta- og toldunionen med Schweiz indebærer, at schweiziske toldregler gælder i begge lande, og at grænseovergangene er schweizisk kontrollerede. Post- og møntvæsenet er også fælles med Schweiz. Liechtensteinerne  har endvidere ret til uddannelse og hospitalspleje i Schweiz, som også står for Liechtensteins officielle repræsentation i andre lande. Fyrstedømmet har dog egne gesandtskaber i Bern og ved Europarådet i Strasbourg. De to dominerede partier i landet, Fædrelandsunionen, VU, og Det Borgerlige Fremskridtsparti, FBP, er begge konservative, katolske, monarkistiske og stærkt nationalistiske. De har regeret sammen siden Anden Verdenskrig, og de sad på alle pladser i parlamentet frem til valget i 1993, hvor Den Frie Liste (Freie Liste), et nyt miljøparti, vandt to mandater. Den koalition, som tiltrådte efter valget, holdt dog kun i syv måneder. Derpå fandt et nyvalg sted, og VU fik 13 mandater, FBP 11 og Den Frie Liste 1 mandat. En ny koalitionsregering blev dannet med Mario Frick fra VU som regeringsleder. Den første, alvorlige regeringskrise nogensinde indtraf i 1997, da 60 års samarbejde mellem VU og FBP holdt op. FBP forlod regeringskoalitionen for at skabe en “virkelig opposition” i parlamentet, men politiske iagttagere mener, den egentlige grund var uenighed mellem partilederne. Mario Frick omdannede regeringen, så den nu kun består af VU. Liechtensteins fyrstehus er det rigeste i Europa. Fyrstens store magt bliver indimellem diskuteret, og der har været store uenigheder mellem ham og landdagen. I 1997 nægtede fyrst Hans-Adam f.eks. at udnævne en dommer, landdagen havde foreslået, til retspræsident. Denne dommer havde tidligere sat spørgsmålstegn ved monarkens store indflydelse på lovgivningen. I 1999 dømte den europæiske menneskerettighedsdomstol fyrsten til at betale skadeserstatning til dommeren for krænkelse af dennes ytringsfrihed.

Landets position som skatteparadis har været truet i de senere år. I 1999 fremkom der beskyldninger om, at politikere og erhvervsfolk i Liechtenstein havde deltaget i hvidvask af narkopenge fra karteller i Colombia. Hemmelige bankkonti i landet blev også sat i forbindelse med de svindelaffærer, de tyske kristelige demokrater har været indblandet i. Der blev foretaget arrestationer i sagen, men opklaringsarbejdet gik langsomt, og i foråret 2000 beskyldte de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, fyrstedømmet for at lægge hindringer i vejen for opklaring af økonomisk kriminalitet. OECD truede med sanktioner, hvis ikke Liechtenstein inden et år fremlagde forslag til en skærpet skattelovgivning. Liechtenstein er medlem af bl.a. EFTA, Europarådet, WTO og af FN siden 1990. Liechtensteinerne stiller sig imidlertid tvivlende over for et medlemskab af EU af frygt for, at landet så mister den konkurrencefordel, bankhemmeligheden giver. Liechtenstein har ingen hær, men i krigssituationer kan alle mænd under 60 år blive indkaldt til militær tjeneste.

Økonomi

Liechtenstein er et af verdens rigeste lande målt i bruttonationalprodukt, BNP, pr. indbygger. Økonomien er nært knyttet til Schweiz’, valutaen i landet er schweizerfranc, og de to lande har en toldunion. Levestandarden er steget i de seneste årtier, og statens indtægter dækker mere end rigeligt udgifterne. Inflationen og arbejdsløsheden er lav. Der er kun få hundrede arbejdsløse i fyrstedømmet, og behovet for udenlandsk arbejdskraft er stort. Siden Anden Verdenskrig har Liechtenstein udviklet sig fra et landbrugsdomineret til et højt industrialiseret samfund. Omkring halvdelen af arbejdsstyrken er beskæftiget inden for handel og industri, hvor hovedvægten lægges på fremstilling af metaller, maskiner, præcisionsinstrumenter og medicinalvarer. Blot 1 procent af befolkningen er beskæftiget inden for landbruget, som er bygget op omkring mejeriproduktion og avl af primært kartofler og majs. Øvrige indbygger er beskæftiget inden for serviceerhvervet, som omfatter den vigtige finanssektor. Lave skatter og den strenge bankhemmelighed har lokket mange udenlandske finansvirksomheder til landet. Bankhemmeligheden er imidlertid blevet lempet en del de senere år efter internationalt pres. Omkring 80.000 udenlandske såkaldte “postordrevirksomheder” har af skattehensyn etableret sig i Vaduz. Afgifter fra deres virksomheder står for en femtedel af fyrstedømmets årlige indtægter. Liechtenstein tjener også en del penge på turisme, bl.a. på sine mange vintersportssteder. Både eksporten og turismen hæmmes dog af den høje kurs på schweizerfranc. En anden vigtig indtægtskilde er salg af fyrstedømmets egne frimærker til primært turister.

Eksterne informationer

Jeg har samlet nogle links hvor du kan få mere information om billeje i Liechtenstein. Har du selv erfaring med leje af bil i landet eller kender nogle gode tips som andre kan få glæde af er du altid velkommen til at skrive til os.

Find den billigste lejebil i Liechtenstein Find Billeje her --> Sammenlign priser her