Mange danskere holder af Algarves smukke strande og behagelige klima. Ferien på den smukke, portugisiske kyst kan blive endnu bedre med en lejebil
Algarve er den sydligste del af fastlandsportugal og særligt kendt for sine fantastiske strande. Siden 60’erne, hvor europæiske turister for første gang fik øjnene op for de smukke kyster, det gode vejr, den gode mad og de overkommelige priser, har Algarve været en af Europas mest kendte charterdestinationer, og den vigtigste turistdestination i Portugal. Det betyder, at Algarve er som skabt til ferie, for infrastrukturen er udviklet gennem mere end halvtreds år, ligesom den lokale charme stadig findes i for eksempel gastronomien, landbruget og de mindre byer.
Lej en bil i Algarve
Hvis man udelukkende er på strandferie og ikke har brug for at bevæge sig over større afstande end fra lufthavnen til hotellet og hotellet til stranden, er der ingen grund til at leje en bil i Algarve. Men er man typen, der alligevel bliver nysgerrig eller gerne vil have friheden til at bevæge sig rundt i landet, er der god grund til at leje en bil, mens man besøger Algarve. Billeje er nemlig både simpelt og billigt, og pengene kan hurtigt vise sig at være godt givet ud, når man indkasserer de oplevelser en lidt længere rækkevidde på ferien kan medføre. På grund af Algarves mangeårige tradition for turisme og udenlandske beboere, er provinsen og et af de steder i Portugal, hvor mulighederne for at leje en bil er bedst. Alle de vigtigste lokale og internationale biludlejningsvirksomheder er repræsenteret i Algarve. Særligt i lufthavnen i Faro, hvor de fleste turister, der besøger Algarve ankommer til. Biludlejningsvirksomheder som Hertz, Avis Rent A Car, Auto Jardim, Guerin, Budget, Alamo, Auriga og Europcar kan findes i lufthavnen.
Gode råd til billeje i Algarve
Tænker man på at leje en bil, når turen går til Algarve, er der en række ting, der er værd at overveje inden man reserverer. Først og fremmest er det en god ide at undersøge markedet og reservere i god tid. På den måde kan der nemlig være gode penge at spare. Hvis man bestiller og reservere lejebil seks til otte uger før man ankommer, kan man ofte leje en lille bil som for eksempel en VW Up eller lignende til under 100 kroner om dagen. Samme bil kan lejes endnu billigere uden selvrisikoforsikring, men vælger man ikke at tegne sådan en, risikere man at skulle betale en selvrisiko på op til 400 euro, hvis noget går galt. Denne mulige bekymring vil ofte ikke være prisen på en ekstraforsikring værd, når man gerne vil slappe af på sin ferie. En selvrisikoforsikring kan ofte tegnes enten når man bestiller lejebil eller senest når man henter den på destinationen. Ligesom med selve prisen på lejebilen, er der ofte penge at spare, hvis du forsikrer på forhånd. Når man lejer bil i Algarve, er det en god ide at overveje, hvor stor en bil man har brug for. De mindre biler og biler i mellemklassen er nemlig ofte markant billigere end standard- og større biler. Har man ikke brug for den store bagageplads, eller er man kun to passagerer, er det værd at overveje de små biler, der klarer sig fint på de fleste portugisiske veje.
Kystresort eller landsbypension
Traditionelt har de fleste turister i Algarve boet på hoteller eller i resorts i kystbyer som for eksempel Albufeira. Det er både bekvemt, tæt på stranden og med et serviceniveau i international klasse. Alligevel er det ikke den eneste måde at bo på i Algarve. Særligt hvis man lejer en bil, kan der være både penge og spare og oplevelser at få, hvis man i stedet for at bo på et resorthotel, vælger et mindre, traditionelt pensionat i en mindre by eller landsby i Algarve. Disse pensionater og små hoteller drives af enten lokale eller for eksempel folk fra Tyskland, Holland eller England, er har bosat sig i Algarve. Derfor vil personalet eller ejerne af et mindre pensionat eller hotel ofte kunne give tips til lokalområdet, man ikke kan finde i guidebøgerne.
Strandene
Den altdominerende attraktion for de fleste, der besøger Algarve er kysten. Med kilometer efter kilometer af brede, smukke sandstrande samt forblæste, smukke klippekyster på vestkysten er det ikke så mærkeligt. Med en lejebil kan de mange forskellige strande nås indenfor få timer, og regionen har noget for enhver smag.
De kendteste strande ligger på sydkysten i nærheden af Albufeira. For eksempel Praia de Marinha, der med sine ikoniske klipper og smukke sandstrand er en af de mest berømte og ikke mindst fotograferede strande i Portugal. Stranden er også populær hos dykkere, fordi vandet er utroligt klart. Mindre kendt er den østlige strand Ilha de Tavira, der kun kan nås med en færge fra Tavira. Fra stranden er udsigten over havet og naturparken Ria Formosa.
Vandet i den østlige del af Algarve er varmere, end når man bevæger sig over mod vestkysten, som til gengæld har andet at byde på. For eksempel dramatiske og vindblæste klippeskrænter og bølger, der egner sig til surfing. For eksempel Praia do Armada, der i mange år udelukkende blev besøgt af surfere. Den uspolerede strand er i dag også populær blandt turister, der søger en mindre befolket strand og som ikke har noget imod de lavere vandtemperaturer. Havstrømmene er også stærkere på denne del af kysten, så det anbefales, at man som badegæst eller vandsportsudøver tager de rette forholdsregler.
Andre attraktioner
Selvom kysten er Algarves hovedattraktion har provinsen andet at byde på. For eksempel den gamle by Silves, der ligger et stykke fra kysten og domineres af en rød sandstensborg, der står som et monument over maurernes indflydelse i det sydlige Portugal. Byen var kulturelt knudepunkt i den muslimske del af Portugal indtil ridderne fra Santiago erobrede byen og borgerne i 1242.
Seriøse vandrere kan overveje at besøge Via Algarviana, der er en markeret vandrerute på hele 240 kilometer på tværs af provinsen. Har man ikke tid eller mod på at gå hele ruten, kan man udvælge dagsture, der nemt kan nås i en lejebil. For eksempel omkring smukke Silves. For golfinteresserede er Algarve også et paradis med et stort netværk af forskellige golfbaner i alle størrelser og prisklasser. Er man golfspiller kan det klart anbefales at leje en bil og besøge nogle af de mange golfbaner som for eksempel The Sir Henry Cotton Championship course, der er regionens ældste golfbane. For børnefamilier og andre vandinteresserede kan den store zoologiske have havtema Zoo Marine i Albuefeira blive feriens højdepunkt. Særligt delfin- og søløveshowene er imponerende.
Tag på bilferie i den sydlige del af Portugal og lej en bil fra et af vores car rental steder i regionen Algarve. Med billeje i Algarve kan I opleve et af Portugals mest besøgte områder, og I bestemmer helt selv, hvor I vil hente og aflevere jeres lejebil henne.
Maden
Algarve byder på mad inspireret fra mange dele af verden, og takket være nærheden til havet og det milde klima er udbuddet af frisk fisk, skaldyr og frugter enormt.
Udvalget af fisk skifter efter sæson, men prøv f.eks. ‘cataplana’, en specialitet fra Algarve bestående af pølser, skinke, løg, muslinger, hvidløg, hvidvin og krydderier. Alt bliver dampet i en gryde og smager bedst serveret med en kølig hvidvin.
Er du interesseret i vin, ligger der flere rigtig gode vinproducenter ved Algarvekysten. Har du lejet bil er det nemt at køre en tur op i de små bjerge langs kysten og besøge vingården og ikke mindst smage på dråberne. Enest ulempe ved at leje bil er at man skal sørge for at aftale hvem der kører hjem. Læs om færdselsloven i Portugal hvis du skal leje bil.
Bestil din bil på Algarvekysten i god tid
Bestil din biludlejning i Algarve i god tid, hjemmefra, og oplev et af de mest turistvenlige områder i Europa og Portugal. Algarves kyster er fulde af skønne sandstrande, herunder er især Praia da Rocha nævneværdig, som hvert år tiltrækker masser af turister fra hele verden, og regionen har derudover naturligvis masser af interessante seværdigheder og attraktioner at byde sine gæster på.