Færdselsregler i Spanien

Skal du benytte billeje i udlandet, er det altid en god idé at sætte dig ind i de lokale færdselsregler inden du tager afsted for at undgå ærgerlige bøder. Her kan du finde oplysninger om særlige færdselsregler, betalingsveje, miljøzoner og mere i Spanien.

Hvilke færdselsregler bør jeg være opmærksom på i Spanien?

De grundlæggende regler for at køre bil i Spanien er de samme som i Danmark. Det vil sige, at du skal køre i højre side, overhaler venstre om, ikke må benytte håndholdt mobil under kørsel, ikke køre med en promille på over 0,5 osv.

Der er dog også nogle regler, som afviger i forhold til de danske. Når du tanker din bil, skal radioen og mobiltelefonen for eksempel være slukket.

Læs også: Disse færdselsregler overtræder vi oftest når vi leje bil i udlandet

Vejafgifter

En stor del af motorvejene i Spanien er betalingsveje. Omfanget varierer efter region, men i for eksempel Catalonien skal du betale for at køre på over halvdelen af motorvejene.

Hastighedsgrænser

Hastighedsgrænserne i Spanien er fornyelig blevet justeret, og du bør derfor være ekstra opmærksom på skiltningen. For motorcykel og personbil uden anhænger er den generelle hastihedsgrænse stadig 120 km/t på motorveje, men nogle steder vil den været øget til 130 km/t. Derudover må du som udgangspunkt køre 100 km/t på motortrafikveje, 90 km/t på øvrige landeveje og 50 km/t i bymæssig bebyggelse.

Sikkerhed

Det er obligatorisk at medbringe to advarselstrekanter, som skal opstilles, hvis bilen går i stå og er til fare for trafikken. Du skal desuden være iført en reflekterende vest, hvis du forlader bilen og opholder dig på vejbanen eller i rabatten.

Der er ikke påbud om kørelys hele døgnet, men det tilrådes dog at køre med lys i dagtimerne for at øge synligheden. For det meste har lejebiler automatisk kørelys, men du bør tjekke det.

Børn under 12 og under 135 cm skal sidde i en godkendt autostol eller med selepude.

Parkering og miljøzoner

I mange byer må der kun parkeres på afmærkede p-pladser mod betaling. Parker ikke ved en gul linje, her vil du højest sandsynligt få din bil fjernet.

Der er i skrivende stund ikke indført et landsdækkende system af miljøzoner i Spanien, men i nogle byer findes der dog forbud mod kørsel. I den spanske hovedstad, Madrid, er store dele af centrum for eksempel lukket for bilkørsel, medmindre man har bopæl i området.

Forbehold
Ovenstående informationer om færdselsreglerne i Spanien omfatter ikke alle elementer af den spanske færdselslov, som adskiller sig fra den danske. Vi tager desuden forbehold for fejl og ændringer, da færdselslove jævnligt opdateres. Informationerne her på siden er indsamlet fra blandt andet EU-Kommissionens vejledninger og landets officielle turistkontor. Spørg eventuelt efter yderligere information ved afhentningen af din lejebil i Spanien

Har du et spørgsmål om at benytte billeje i udlandet, vil vi anbefale vi dig at læse vores udførlige og populære side med ofte stillede spørgsmål om biludlejning (FAQ) igennem.

>> Find den billigste lejebil << Find Billeje her --> Sammenlign priser her!