Billeje i Kiruna

Kiruna ligger omkring 200 kilometer nord for Polarcirklen i det nordligste Sverige. Omkring hver tiende af af byens cirka 18.000 indbyggere arbejder i den nærliggende jernmine, der er verdens største af sin slags. Turisme er dog også vigtig, da Kiruna er blevet en populær indgangsport til det svenske Lapland. Vil du have mest muligt ud af de mange muligheder for friluftsliv i området, bør du bestille billig billeje i Kiruna.

Hvis du vælger at leje en bil i Kiruna, kan du nemt nå rundt til de bedste steder at vandre, fiske, køre på ski eller med hundeslæde. Udover sådanne enestående naturoplevelser er billeje i Kiruna også en chance for at udforske områdets samiske kultur og besøge spændende udflugtsmål, som du ikke ret nemt kan nå med offentlig transport. Det er også muligt at leje en autocamper i Kiruna.

Den gamle kirke i Kiruna. Foto: Heinz-Josef Lücking, CC BY-SA 3.0 DE

Midnatssol og nordlys

Kiruna ligger så langt mod nord, at du midt på sommeren i nogle uger kan se solen døgnet rundt, den såkaldte midnatssol. Tilsvarende er der en periode om vinteren, hvor solen slet ikke kommer op over horisonten. Begge dele er en særlig oplevelser. Men især de bælgmørke vinternætter giver ideelle betingelser for at opleve et andet spektakulært naturfænomen; Nordlys – også kendt som Aurora borealis.

Vil du se det enestående lysshow, som nordlyset ofte giver på disse breddegrader, kan det anbefales at søge lidt væk fra byens lysforurening. Benytter du dig af billig billeje i Kiruna, kan du for eksempel nemt køre en tur mod nordvest op til STF Abisko Turiststation (100 km). Her har bygget den såkaldte Aurora Sky Station oppe på toppen af et fjeld (900 meter). Stationen, som kan nås med en to kilometer lang stolelift, er flere gange kåret til det bedste sted i verden at se nordlys. Der er en café, hvor du kan nyde et måltid eller blot en kaffepause sammen med den flotte udsigt.

Er du afsted om vinteren, kan du fra Abisko fortsætte i din lejebil ad E10 vestpå til Riksgränsen. Det er verdens nordligste skisportsted, der som navnet antyder ligger på grænsen til Norge. Kommer du om sommeren, kan du i stedet bruge det som udgangspunkt for en vandretur.

Der er gode chance for at se nordlys ved Kiruna. Foto: David BeckerUnsplash
Eksempel

Mini

Fiat 500

mini fiat 500
Book fra 120,- pr. dag
Eksempel

Kompakt

Toyota Corolla

kompakt toyota corolla
Book fra 119,- pr. dag
Eksempel

Mellemstørrelse

Nissan Qashqai

mellemstørrelse nissan qashqai
Book fra 210,- pr. dag

Ishotel og rumstation

Har du en lejebil i Kiruna, er Jukkasjärvi også blot en kort køretur væk (18 km). Dette er en af de ældste landsbyer i regionen Norrbotten. I den ældste del af byen kan du se træhytter fra 1700-tallet. I dag er Jukkasjärvi dog nok mere kendt for at have verdens første og største ishotel. Den først udgave af dette blev bygget i 1989 og er siden blevet genopført hver vinter fra midten af december til midten af april, hvor det smelter og løber tilbage til den nærliggende Torneälv.

Er du på udflugt fra Kiruna med billeje, er det også oplagt at køre forbi Esrange Space Station. Herfra opsender forskere sonderaketter og vejrballoner for at studere jordens atmosfære. Der er en lille, men interessant udstilling ved det ubemandede besøgscenter, som er en afstikker værd.

Mest frihed med biludlejning i Kiruna

Kiruna er en by af en overskuelig størrelse, som du godt kan udforske til fods eller på cykel. Der kører desuden regelmæssigt busser (Lanstrafiken Norbotten) til udvalgte byer og attraktioner i området. Vil du kunne komme omkring i dit eget tempo og ikke være afhængig af køreplaner, er det dog en god idé at bestille en lejebil hjemmefra.

Med biludlejning i Kiruna får du også nem adgang til de enestående naturområder, der findes inden for kort rækkevidde. Det tager for eksempel kun en times tid at køre ud til den lille by Nikkaluokta. Den er kendt som udgangspunkt for vandringer i i Kebnekaiseområdet. Er du i bekneb for tid, kan du flyve derfra med helikopter ind til fjeldstationen, hvorfra bestigningen af Kebnekaise (2096 meter), Sveriges højeste bjerg, begynder.

Du kan få mere inspiration til oplevelser i og omkring byen på det lokale turistkontors hjemmeside.

Find den billigste billeje i Kiruna online

Det er adskillige biludlejningsfirmaer at vælge mellem i Kiruna. Det inkluderer Avis, Budget, Europcar, Hertz og Sixt. Er du på udkig efter den billigste billeje, kan du derfor med fordel sammenligne priser, før du booker. Det er nemt at gøre i søgemaskinen her på Billeje.info. Her får du hurtigt en oversigt over de aktuelt bedste tilbud fra de forskellige udlejere i byen.

Det er en køretur på omkring 1300 kilometer til Kiruna fra Stockholm. Selvom der er meget at se undervejs, foretrækker mange at slippe for de mange timer bag rattet og i stedet flyve. Kiruna har sin egen lufthavn (KRN), som både SAS og Norwegian flyver til fra Stockholm (Arlanda). Taget du flyet, er det mest praktiske i de fleste tilfælde at bestille din lejebil med afhentning i lufthavnen.

Find den billigste lejebil i Kiruna Find Billeje her --> Sammenlign priser her