Billeje i GranadaGranada, Spanien - med billeje i Granada kan du opleve denne skønne region på egen hånd. Foto: teoruiz

Den sagnomspundne by Granada er et af de smukkeste historiske steder i verden. Granada er hovedstad i en af Andalusiens otte provinser med samme navn, og ligger i den østlige del af regionen. Byen breder sig langs Sierra Nevadas bjergskråninger og bliver tættere mellem floderne Darro og Genil. Mod vest finder man La Vega, der er et fladt, frugtbart område. El Altiplano ligger mod nord, og mod syd ligger Costa Tropical. De højeste tinder på Den Iberiske Halvø finder man i Sierra Nevada, der er erklæret for nationalpark, naturpark og biosfærereservat. Bjergtoppen Mulhacén når en højde på 3.482 meter, og det legendariske bjerg Veleta når op på 3.398 meter. Granada er en af de byer man skal besøge på en bilferie til Andalusien i Spanien. På BillejeInfo kan du sammenligne priser på billig billeje i Granada og i andre byer og lufthavne i hele Spanien. Vi håber at du finder inspiration til din bilferie i Andalusien og ønsker dig god fornøjelse med at finde billig billeje.

Granada er et kunstnerisk og historisk skatkammer. Her lå det sidste arabiske kongerige på Den Iberiske Halvø. Alhambra er byens mest berømte monument. Ved foden af dette fæstnings- og paladskompleks ligger de gamle bydele Albaicín, Sacromonte og Realejo. Den moderne bydel voksede op omkring brede gader som Gran Vía de Colón eller Calle de los Reys Católicos.
Granada har meget fine landevejsforbindelser. Motorvej A-44 (E-902) forbinder byen med den nordlige del af Andalusien. Landevej A-92 forbinder Granada med Málaga og Sevilla mod vest, og mod øst med Almería og Murcia samt den østlige middelhavskyst fra Alicante til Almería. Landevej N-432, der også er kendt under navnet Kalifatruten, fører til Córdoba.

Fra Chauchina Granada lufthavn, der kun ligger sytten kilometer fra bymidten, er der faste flyforbindelser til de største spanske byer og du kan sagtens bestille billejer i lufthavnen hjemmefra. En anden mulighed er at ankomme til Granada med tog, idet der er togforbindelse til de vigtigste jernbanestationer i Spanien. tager du toget til centrum af Granada er det nemt at bestille billeje, se mere om priser og hvor du kan afhente din lejebil i billeje-søgemaskinen. Den nemmeste løsning er dog at flyve til Malga lufthavn på Costa del Sol, da du her har daglige fly direkte fra Danmark. Ligeledes er det billigt at bestille billeje i Malaga lufthavn, det kan du læse mere om nederst i dette indlæg.

Granadas udbud af hoteller er et af Andalusiens bedste og mest anbefalelsesværdige med et stort antal af tre-, fire- og femstjernede hoteller. Desuden finder man et af de mest værdsatte og efterspurgte af alle de statslige parador-hoteller inde på selve Alhambra-området. Derudover kan Granada tilbyde et omspændende udvalg af restauranter for enhver smag og pengepung,

Vinteren i Granada er kort, men streng. Foråret og efteråret kendetegnes derimod ved milde temperaturer. Den nære beliggenhed af bjergkæden Sierra Nevada er medvirkende til at forskellen mellem dag- og nattemperaturer er meget markeret. Om vinteren er det nødvendigt at have overtøj på. Sommertemperaturen er lavere i Granada end i de øvrige andalusiske provinshovedstæder, og der bliver ofte køligt om natten. Det regner hovedsageligt i efterårs- og vintermånederne.

Historie

Ifølge overleveringerne blev Granada grundlagt af Noas datter; men der findes også en anden legende, der siger at denne ære blev Herkules’ datter, Granata, til dels. Der er dog ingen tvivl om Granada var en betydningsfuld iberisk og romersk bosættelse længe før araberne kom hertil. Byen spillede en fremtrædende rolle i forbindelse med udbredelsen af kristendommen på Den Iberiske Halvø. Der findes dokumentation for at Granadas skytshelgen, Cæcilius, som påbegyndte evangeliseringen af dette hjørne af det romerske rige, befandt sig her i år 60 e.Kr. Desuden blev der omkring år 300 afholdt det såkaldte Iliberis, der var den spanske kirkes første koncil.

I år 711 kom araberne over Gibraltarstrædet, og senere grundlagde de Kalifatet i Córdoba. Efter at dette styre blev opløst, begynder Granada at vinde en stadig større betydning. I år 1030 flyttes byen fra Elvira-området til bakkekammen Albaicín med det formål at komme mulige angreb i forkøbet. På det tidspunkt begynder det nordafrikanske zirí-dynasti at udråbe deres første konger. Det er dog først i 1238, at Ibn al-Ahmar, er konge der er født i en by i Jaén-provinsen, erobrer Granada og udråber det første kongedømme under nasridedynastiet. Hans efterkommere regerede den sidste arabiske bastion på Den iberiske Halvø i 254 år. Blandt de mest glorværdige konger kan nævnes Yusuf I og Muhammad V, der ifølge samtidige beskrivelser var retfærdige og vise monarker, og som tillige iværksatte opførelsen af de overdådige, pragtfulde paladsanlæg Alhambra og Generalife.
Den 2. januar 1492 overgiver kong Boabdil sig endelig til dronning Isabella 1. og kong Ferdinand 2. De katolske monarker rider ind i Granada, hvilket er højdepunktet på den kristne generobring af Spanien. Som udgangspunkt var betingelserne for overgivelse meget gavmilde. Dronning Isabella holdt stædigt på, at det skulle være muligt for kulturerne at eksistere side om side. Imidlertid bryder hendes oldebarn Filip d. 2, der er søn af Kejser Karl 5., disse bestræbelser på fredelig sameksistens og gennemfører forordninger, der beskærer den mauriske befolknings rettigheder og friheder. I 1500 opstår det første oprør i bydelen Albaicín, og 71 år senere nedkæmper Juan de Austria det mauriske oprør i Alpujarras-området og dermed også oprørslederen Aben Humeya.

I de følgende århundreder vokser antallet af monumenter i Granada. I løbet af det 17. årh. tager byen den barokke stil til sig, og der opføres klostre og kirker i overensstemmelse med tidens kunstneriske idealer. I det 19. årh. oplever byen en ny storhedstid. “Sukkerborgerskabet”, der havde skabt sig kæmpemæssige formuer på grundlag af sukkerplantager på Costa Tropical, står bag udlæggelsen af en stor færdselsåre, der får navnet Gran Vía de Collón. På begge sider af vejen opføres der bygninger i art decó og historicistisk stil af stor kunstnerisk værdi. i de år vokser byen ud til Camino de Ronda, der ligger på grænsen til den frugtbare flodslette. Der udlægges nye parker og haver, lange boulevarder og talrige boligkvarterer, der skal opsuge den stadigt tiltagende befolkningstilvækst. Efter borgerkrigen i 1936 påbegynder Granada en langsom økonomisk, social og kulturel genopbygning, der er medvirkende til, at universitetet sikres en fast plads i byens liv og at vintersporten i Sierra Nevada fremmes. Talrige historiske bygninger får nyt liv og er nu nogle af de mest levende og livskraftige kulturcentrer i hele Andalusien.

El Legado Andalusí og de fire kulturruter

El Legado Andalusí (Den arabisk-andalusiske arv) er navnet på et kulturelt, turistorienteret projekt, der fremdrager og fremmer den historiske identitet af en civilisation, som blomstrede i den sydlige del af Den Iberiske Halvø i over otte hundrede år. Fonden El Legado Andalusí har sit hovedsæde i Corral del Carbón, der er en gammel varebørs i nærheden af Calle Reyes Católicos. Denne fond har lagt fire store turistruter, der er erklæret for Europæiske kulturruter. Ruterne udgår fra landsbyer og byer, der har en nær forbindelse til Al-Andalus’ historie, og de ender i Alhambra, der er denne kulturs mest imponerende befæstede paladsby.

Kalifatruten, der forbinder Córdoba med Granada, går igennem opdyrkede områder og olivenlunde, og går desuden igennem den sydlige del af naboprovinsen Jaén. Washington Irving-ruten starter i Sevilla og går over højdedrag, gennem opdyrket land, over flodsletter og mellemhøje bjergkæder. Nasideruten udgår fra den nordlige del af Jaén-provinsen og går ned gennem Guadalquivir-floddalen. Derpå fortsætter den over bjergkæden Sierra Mágina for at gå ind i bjergene, der omkranser Granada. Almoravide- og Almohaderuten udgår fra Cádiz, fortsætter til Málaga og ender i hovedstaden i det gamle nasidekongedømme, efter den er gået igennem egene El Poniente og Alpujarras i Granada-provinsen.
Disse ruter er oversået med informationssteder, hvor man kan få stemplet et turistpas, der kan ombyttes med en gave på El Legado Andalusís hovedkontor.

Ruter rundt i byen

Granada er en by til at spadsere i. Der er ikke ret langt mellem de vigtigste seværdigheder. Der ligger taxaholdepladser langs med byens største alleer og gader. Bybusnettet dækker alle Granadas bydele. Rabatkortet Bono Tusístico de Granada giver direkte adgang til de vigtigste monumenter og museer i byen uden at skulle stå i kø. Man kan købe kortet ved billetlugen til Alhambra og Generalife samt i bankafdelingerne af Caja de Granada. Dette rabatkort giver adgang til Alhambra og Generalife, Katedralen, Det Kongelige Gravkapel, Karteuserklosteret, San Jerónimo-klosteret og Parque de las Ciencias. Desuden kan man komme gratis ind på flere museer. Kortet giver også ret til ti gratis ture i alle mikrobus- eller bybuslinier i Granada. Almindeligvis holder museerne åbent fra tirsdag eftermiddag til søndag. De holder lukket hele mandag samt tirsdag formiddag. Mere udførlige oplysninger kan fås på turistinformationskontorerne.

Alhambra og Generalife

Alhambra er det kendteste og mest betydningsfulde monument i Al-Andalus. Navnet betyder “det røde slot” på arabisk. Alhambra, der ligger på bakkedraget Sabika og er adskilt fra bydelen Albaicin af floden Darro, er langt mere end et betagende paladskompleks. Fæstningen, paladserne og haverne er spækket med symbolske og mytologiske referencer. Den historiske og kunstneriske værdi er blevet anerkendt med udnævnelsen som verdenskulturarv af Unesco.

Sædvanligvis går man ind i Alhambra fra pladsen Plaza Nueva. Ad bakken Cuesta de Gomérez kommer man til renæssanceporten Las Granadas, der åbner op til en tæt skov, der mod venstre fører til Kejser Karl 5.s søjle. Dommens port er udsmykket med en stor hesteskoformet bue. Ovenover buen kan man se, at der er udskåret en åben hånd og en nøgle, som er de dynastiske og religiøse symboler for de konger, der beboede disse paladser.
En lille bakke fører op til Cisternepladsen. Til venstre finder man Citadellet, der er den ældste bygning på bakken sammen med Bermejas-tårnene. Citadellet har et trekantet grundplan. Det er omgivet af solide mure, som forsvares af høje tårne. Inde i citadellet finder man eksercerpladsen og den militære forlægning. I forstavnen af citadellet rejser Vela-tårnet sig. Fra tagterrassen har man et smukt udsyn over Granada og den frugtbare slette, der omgiver byen. Den klokke, der endnu hænger over en klokkemur, slog timeslagene og fortalte om begivenheder i byens daglige liv som for eksempel ændring i vandingsturnusen på flodsletten.

Vinporten lukker op ind til paladsområderne. Nogle trapper går ned til Mexuar. Denne sal blev anvendt til afholdelse af regeringsråd. Bedekammeret ligger lige overfor, og ved siden af finder man Det Gyldne Kammer, hvor sultanen gav audiens for et talrigt hof af funktionærer og administratorer. Facaden i den gård, der hører til Det Gyldne Kammer, er en af de smukkeste i Alhambra. I midten af gården finder man en fontæne, der er en kopi af den fontæne, som befandt sig på dette sted i paladsets storhedstid. Den meget smukt udsmykkede facade er forsynet med to døre: døren til højre førte i tiden under sultanatet ind til familiens private gemakker; døren til venstre førte ud til Myrtegården.
Den indre gård er det vigtigste værelse i alle arabiske bygninger. I dette tilfælde er den dobbelt så vigtig på grund af sin kongelige funktion. I Myrtegården findes der et langt vandbassin, hvori Comares-tårnet og de syv buer med skønne arabesker, der vender ind mod Barca-salen, spejler sig. Værelserne i Comares-paladset, der blev beboet af sultanens fire legitime hustruer, er placeret rundt om gården. Fra begyndelsen havde gården en regeringsfunktion. Inde i Comares-tårnet ligger Ambassadørsalen, hvor monarken modtog sine mest betydningsfulde udsendinge. I denne sag accepterede Boabdil overdragelsen af Granada til dronning Isabella 1. og kong Ferdinand 2. Den store sal er udsmykket med keramik, stukkatur og mauriske dekorationer. Væggene er fyldt med inskriptioner af vers og bønner, der er udført af dygtige håndværkere, som kom hertil fra fjerne lande. Den bøn der oftest gentages lyder således: “Kun til Gud hører storheden, berømmelsen, evigheden, imperiet og magten”. Mellem de fire vægge åbner der sig ni små alkover, der alle er ens, med undtagelse af den alkove der er forbeholdt sultanen. Den befinder sig i midten over for indgangen og vender ud mod bassinet i Myrtegården. Det overdådige luft er udført i cedertræ og forestiller de syv himmeler i kosmos, som er den vej, den troendes sjæl skal vandre for at nå til den ottende himmel, hvor Allah har sin bolig.

Ved siden af Comares-paladset ligger Løve-paladset, der rummede monarkernes private gemakker. Det blev opført på befaling af Muhammed 5. i den sidste tredjedel af det 14. årh. Paladset er indrettet omkring en indre gård, der er omkranset af buegange med 124 slanke, stiliserede søjler, som leder tankerne hen på en idyllisk palmelund. Når man ser udsmykningen med stalaktitter, filigranagtigt stukværk og gipsarbejder i hvælvingerne, står det klart, at man her står over for et af de mest enestående bygningsværker i hele Al-Andalus’ historie.
I midten af gården er der en brønd, som bæres af tolv vandspyende løver. Oprindeligt var brønden malet i gyldne farver, der fremhævede bunden af marmor.

Paladsets gemakker er grupperet omkring gården. På den sydvendte side, over for Løvebrønden, ligger Abencerrajernes Sal. Navnet henviser til en magtfuld, nordafrikansk familie, der lå i strid med den sidste mauriske konge af Granada. Ifølge legenden blev de mest betydningsfulde medlemmer af denne familie myrdet på dette sted. Tilsyneladende blev ordren udstedt af selveste Boabdil, da han fandt ud af, at en af hans nærmeste mænd holdt stævnemøder med hans kone i Generalife-haverne.

Kongesalen, der ligger i en af siderne af Løvegården, blev brugt til receptioner og ved festlige lejligheder. Hvælvingen i salen er udsmykket med freskomalerier, der er udført af kunstnere fra Genua, som levede i Granada i de sidste år under nasridekongedømmet. De To Søstres Sal, der fører ud til Lindaraja-balkonen, er udsmykket med en overdådig kuppel med fem tusinde små hængende prismer. Væggene er dekoreret med de mest berømte vers i Alhambra: “Jeg er haven, der smykker skønheden; du kender mig hvis du ser min skønhed”.
Ikke langt fra Lindaraja-balkonen ligger Frugtsalen. Freskoerne i loftet er malet i 1537 af Julio Aquiles og Alejandro Mayner, der var disciple af Rafael. Den amerikanske forfatter Washington Irving boede i dette værelse, hvor han skrev sine berømte “Fortællinger fra Alhambra”.
En af gangene fører til El Partal, der er en af Alhambras ældste paladsboliger. Hofdamernes tårn spejler sig i vandbassinet. På vej mod Generalife kommer man forbi Den tilfangetagnes tårn, og nogle meter længere fremme ligger Prinsessernes tårn.

Ovenover Alhambra, ved foden af bakkekammen Cerro del Sol, finder man Generalife, der på arabisk betyder “bygmesterens have”. Denne lysthave blev af nasridekongerne brugt til at finde kølighed i årets varmeste måneder. Haverne er anlagt i terrasser, hvor vandet og den frodige vegetation er allestedsnærværende. De omgiver den centrale Acequia gård. Fra denne romantiske pavillon har man en smuk udsigt over Granadas gamle bydele.
Alhambra-området har desuden monumenter, der stammer fra efter den kristne generobring. I San Francisco kloster, det nuværende parador-hotel, findes der en klostergård, hvor Isabella 1., den katolske, lå begravet i flere år, før hendes jordiske rester blev overført til det kongelige Gravkapel i Granada, hvor de nu hviler ved siden af hendes mand kong Ferdinand 2. Santa Maria de la Alhambra kirke var byens første katedral. Dette bygningsværk i gotisk stil blev opført oven på resterne af den kongelige moské. Ved siden af ligger Karl 4.s palads, der er et af de mest imponerende renæssancemonumenter i hele Spanien. Bygningen er tegnet af Pedro Machuca i 1527. Facaden er opført med rundede sten. Det firkantede grundplan står i modsætning til den cirkelformede gård, der er omgivet af en arkade. Inde i gården finder der ofte kulturelle arrangementer sted. Inde i dette renæssancepalads finder man Alhambra-museet, hvor der udstilles arabiske og spanske kunstværker dateret til perioden mellem det 9. og det 16. årh. Ud over de dekorative genstande og krukker fra paladserne kan man se et stort udvalg af keramiske arbejder, polykromt træ og fint udformede gipsarbejder.
I kunstmuseet, som ligger på anden sal i paladset, er der udstillet et stort antal malerier udført af kunstnere fra det 16. og 17. årh. I disse sale er der samlet et stort antal kunstværker fra de forskellige kirker og klostre i Granada, heriblandt nogle af de bedste værker af maleren Alonso Cano.

Albaicín og Sacromonte

Albaicin er en af de mest typiske andalusisk bydele. Dette sted har været beboet siden det 11. årh. under nasridedynastiet voksede det sig stort og indlemmede arabiske bydele, fornemme boliger tillige med de mest betydningsfulde moskeer. Ruten udgår fra Plaza Nueva, der ligger ved siden af Plaza de Santa Ana, hvor man finder Santa Ana kirke. Denne bygning blev tegnet af renæssancearkitekten Diego de Siloé. Byggeriet blev påbegyndt i 1501 og afsluttet 62 år senere. Især bemærkes den smukke facade, tårnet i maurisk stil samt hovedkapellet, der er udsmykket med et gitter med mauriske sløjfer. På venstre side af vejen løber floden Darro. Bygningernes fundamenter går ned i flodbredden, og broerne til højre fører over til de tæt befolkede bydele Almanzora og Antequeruela, der ligger op ad skråningerne til Alhambra.
I et af de første stræder, der går op mod Albaicin, ligger Casa de los Pisas. Dette palæ, der er nært tilknyttet helgenen San Juan de Dios, hans værk og hans liv, hører ind under den religiøse Hospitalarios orden. Cuesta de Santa Inés, der ligger lige over for Cabrera-broen, fører hen til Santa Inés kloster.

Over for resterne af Cadí-broen, der før i tiden forenede Alhambra med Albaicín, finder man El Banuelo, som er et af de ældste og bedst bevarede arabiske badehuse i Spanien. Bygningen er opført i midten af det 11. årh. Den har en rektangulær grundplan og en arkade med hesteskoformede buer, som bæres af søjler med kapitæler fra forskellige historiske perioder. Indenfor kan man stadig se de typiske rum i badstuerne. Den kolde, den tempererede og den varme sal blev i sin tid flittigt besøgt af indbyggerne i denne tætbefolkede bydel, hvor der traditionelt boede håndværkere og handelsmænd.
Ruten fortsætter ad Carrera del Darro til Santa Catalina de Zafra kloster. Klosteret blev grundlagt i 1520 af Hernando de Zafra, som var sekretær for dronning Isabella 1. og kong Ferdinand 2. Kirkens hovedfacade er udført i renæssancestil, og i kirkens indre finder man et maurisk hus fra det 14. årh.

Casa de Castril er et palæ fra det 16. årh., der nu huser Granadas arkæologiske museum. Den imponerende facade i platereskstil tilskrives Diego de Siloé. Især bemærkes de forhenværende ejeres våbenskjold, der er indhugget oven over indgangen. Inde i bygningen lægger man specielt mærke til hovedtrappen og den indre gård, der er omgivet af buegange. I udstillingssalene finder man en stor samling af genstande fra de forskellige kulturer, som har boet i Granada og den tilhørende provins, med særlig vægt på den forhistoriske periode, den romerske civilisation og de første år under det arabiske herredømme.

Over for Casa de Castril ligger San Pedro y San Pablo kirke med en lys forhal, der åbner op ud mod flodbredden. Kirkens grundplan, der er formet som et latinsk kors, er udsmykket med sidekapeller i renæssancestil. Helgenbillederne og figurerne i barokstil er af høj kunstnerisk interesse.
Det overdådige tag på kirken er udført i maurisk stil. Ruten fortsætter op ad Calle Gloria indtil San Juan de los Reyes kirke, som er opført oven på resterne af en gammel moské. Det kristne klokketårn er opført oven på en gammel minaret fra det 13. årh.
Carrera del Darro ender på Paseo de los Tristes, som er et af de mest livlige og kosmopolitiske steder i Granada. Fra alleen har man en smuk udsigt mod Alhambra med det dominerende Comares-tårn. På den anden side af Los Tristes-broen udgår der en vej, som fører hen til Avellano-brønden, der har været et mødested for filosoffer, musikere og digtere fra begyndelsen af det 20. årh. Her kom kendte personligheder som politikeren og essayisten Ángel Ganivet, komponisten Manuel de Falla og digteren Federico García Lorca.
Cuesta del Chapiz går forbi Palacio de los Córdova. Dette palæ huser Granadas kommunale arkiv. Længere oppe ligger Casa del Chapiz, hvor man nu finder Skolen for arabiske studier. Casa del Chapiz regnes for at være det berømteste og største mauriske hus i Granada, idet det omfatter to smukt udsmykkede arabiske boliger fra begyndelsen af det 16. årh.

Calle Peso de la Harina fører hen til bydelen Sacromonte. En stor del af husene er huler, som er gravet ud i bakken Valparaíso. Disse hvidkalkede huse, som er udboret i jorden, har traditionelt været beboet af sigøjnerfamilier. Om aftenen holder de flamencofester, der i byen går under navnet zambras. Bakken ender ved Sacromonte kirke, som blev grundlagt af ærkebiskop Don Pedro de Castro i det 17. årh. I kirken tilbedes de jordiske rester af de hellige martyrer Cæcilius og Tesifonte. På dette sted fandt man desuden Púmbleos-bøgerne, som i følge sagnet blev bestilt af kong Salomon.
Herfra går turen tilbage ad samme vej til Cuesta del Chapiz, hvor den fortsætter til Plaza del Salvador. På den ene side af pladsen ligger Salvador kirke, der er opført oven på resterne af en af de mange moskeer, som lå strøet ud over hele byen under nasridernes herredømme. Inde i kirken kan man stadig se renselsesgården, som er omgivet af arkader med spidse hesteskoformede buer fra slutningen af det 13. årh.
Ved siden af Plaza del Salvador ligger udsigtspunktet San Nicolás, der er en af de mest berømte og besøgte pladser i Granada. Herfra har man et smukt udsyn over Alhambra og Generalife. På klare dage kan man til venstre se de højeste bjergtinder i bjergkæden Sierra Nevada, og til højre ligger den moderne bydel. På denne plads ligger San Nicolás kirke, som er opført i maurisk stil i midten af det 16. årh. I nærheden finder man resterne af en ferskvandscisterne fra den arabiske tid. Ved foden af pladsen ligger der en af de typiske boliger, en såkaldt “carmen”, med udsigt til Alhambra. Her boede den belgiske maler, Max Moreau. Kunstneren testamenterede sine værker til byen, og i dag kan man se dem sammen med skiftende fotografiudstillinger.

Nogle gader længere oppe ligger Plaza Larga, der er hjertet i den øvre del af Albaicín, samt Pesas-buen, der er opført i det 11. årh. af kongerne i zirí-dynastiet. Parallelt med Cuesta de Alhacaba rejser der sig en bymur, der også kaldes for Cadima-citadellet. Muren, som er opført i det 11. årh., var forbundet med Elvira-porten. I dag ligger murene i nærheden af Palacio de Dar-al-Horra. Dette palads blev i følge sagnet beboet af sultaninden Aixa, der var mor til kong Boabdil. Ved siden af paladset ligger Santa Isabel la Real kloster, der er grundlagt af dronning Isabella 1. og er opført i en udpræget gotisk-maurisk stil. På Plaza de San Miguel Bajo finder man San Miguel kirke. I umiddelbar nærhed ligger San José kirke. Denne gamle muhamedanske moské er opført i det 11. årh. og anses for at være et af de ældste bygningsværker i Granada. I Calle Calderería Vieja, der går ned til Plaza Nueva, finder man nogle af de kendteste tehuse i Granada samt butikker med kunsthåndværk, hvis indehavere tilhører Granadas muslimske befolkningsgruppe.

Fra Katedralen til Karteuserklosteret

Granadas Katedral, der ligger med bagsiden vendt mod Gran Via de Colón, blev opført oven på søjlerne af den store moské. Bygningsarbejdet blev påbegyndt under indflydelse af den gotiske stil. Imidlertid omformede arkitekten Diego de Siloé byggeriet til et enormt renæssanceværk, som i det 17. årh. blev afsluttet af Alonso Cano, der er ansvarlig for udformningen af barokfacaden. De tre stilarter fungerer fint sammen i en af de mest overdådigt udsmykkede kirker i den sydlige halvdel af Den Iberiske Halvø.
Facaden, der blev fuldendt i 1667, viser en scene med religiøse billeder, der er inddelt i tre dele som romerske triumfbuer. Katedralens indre er opdelt i fem store skibe, der er tegnet af den gotiske arkitekt Enrique Egas. Senere, da Diego de Siloé blev ansvarlig for byggeriet, blev der opført et antal tykke søjler, som er afsluttet med klassiske kapitæler. Hovedalteret er anbragt i midten af hovedskibet og er omkranset af en enorm koromgang med et antal sidekapeller, der er viet til forskellige katolske kirkefædre. Opførelsen af Det Kongelige Gravkapel blev påbegyndt i 1505. Her hviler de jordiske rester af dronning Isabella 1. og kong Ferdinand 2. samt af deres datter Johanne 1. den Vanvittige, dronning af Castilien, og hendes mand, Filip 1. den Smukke. Dette bygningsværk er udført i sengotisk flamboyant stil. Der er adgang til krypten fra den facade, der vender ud mod Calle Oficios. Ud over de kongelige gravmæler, fremhæves det kunstnerisk fremragende smedegitterværk, som er udført af mesteren Bartolomé. I det museum der hører til det Kongelige Gravkapel, finder man en af de mest interessante udstillinger af religiøs kunst i hele Granada-provinsen. Ud over gravmælerne er der udstillet kongelige genstande i en særlig sal. Blandt disse fremhæves den krone og det scepter, som dronning Isabella 1. bar ved indtagelsen af byen, samt en velassorteret samling af malerier af den flamske skole fra det 15. årh. som dronningen gav til byen kort før sin død. Mellem det Kongelige Gravkapel og katedralen ligger Sagrario kirke og Lonja (varebørsen).

På den anden side af Calle Oficios ligger Madraza-skolen. Denne gamle skole for studier i koranen blev grundlagt af Yusuf I og senere omdannet til rådhus. I vore dage huser bygningen forskellige kontorer ved Granadas universitet.
Ved siden af Madraza-skolen og over for en af katedralens sidemure ligger José Guerrero kunstcenter i en moderne bygning. I centeret udstilles nogle af de bedste malerier af denne granadinske maler, der er en af de mest interessante kunstnere inden for abstrakt spansk kunst i midten af det 20. årh.
Alcaicería var under nasridekongedømmet et stort silkemarked. I vore dage, efter at være blevet genopført efter en dramatisk brand, er det stadig en labyrint af snævre gader med forretninger, hvor der sælges guld- og sølvarbejder, keramik og mosaikker.

Plaza de Birrambla, der er mest kendt som blomstermarkedet, ligger i nærheden af de vigtigste seværdigheder. Denne fredelige plads, der ligger ved siden af byens mest livlige handelsgader, er et sted, hvor man kan spadsere og fordrive tiden behageligt.
Calle de San Jerónimo fører hen til Plaza de la Universidad med Universidad Literaria, der er grundlagt af Kejser Karl 5. Bygningen huser nu det juridiske fakultet. Ved siden af ligger Los Santos Justo y Pastor kirke, der er en af byens prægtigste kirker og som blev opført på befaling af Jesuiterordenen. Her beundres især den overdådige udsmykning af facaden samt hovedalteret med en smuk altertavle i barokstil. I nærheden ligger San Bartolomé y Santiago studenterkollegium. Denne bygning fra det 16. årh. er opført omkring en lys klostergang i to etager.
Calle de San Jerónimo fører ned til Perpetuo Socorro kirke, der ligger på hjørnet af gaderne San Juan de Dios og Gran Capitán. På Calle Gran Capitán ligger San Jerónimo kloster, som blev påbegyndt i 1504. Især fremhæves de to klostergårde med brønde og appelsintræer. Den tilhørende kirke har en smuk altertavle og et kor, hvor de bedste kunstnere fra Granada arbejdede i det 16. og 17. årh.

Længere oppe ad gaden ligger San Juan de Dios hospital og basilika, der er opført med delvis inspiration i den barokke stilart. Hospitalet er opført omkring to gårde, der er udsmykket med fliser fra Granada. I hospitalskirken finder man en altertavle i churriguerekstil udført i smukt udskårede ædle træsorter.Calle San juan de Dios går op til Triunfo-haven, og til højre fører den forbi Gran Vía de Colón. Denne gade, der er en af den moderne bys hovedfærdselsårer, blev anlagt i begyndelsen af det 20. årh. af “sukkerborgerskabet”. På Gran Vía ligger der et stort antal meget interessante bygninger i historicistisk og art decó stil.
Det kongelige Hospital, ligger i Triunfo-haven. Dette hospital var det første civile bygningsværk, som blev opført med støtte af de katolske monarker dronning Isabella 1. og kong Ferdinand 2. Byggeriet blev påbegyndt i 1504, og bygningsstilen er en blanding mellem sengotik og den begyndende renæssance. I vore dage huser hospitalet de administrative kontorer ved Granadas universitet samt Hovedbiblioteket.
I nærheden af hospitalet ligger Elvira-porten fra slutningen af det 11. årh., der er indrammet af en kæmpemæssig hesteskoformet bue. Calle Acera de San Ildefonso fører hen til La Merced Calzada kloster og San Ildefonso kirke. Gaden fortsætter op til Karteuserklosteret, som er opført i ren barokstil. Byggeriet blev påbegyndt i 1515, men det endelige resultat er meget forskelligt fra de æstetiske ideer, man fulgte på det tidspunkt.
Den overdådig udsmykkede kirke, sakristiet og sakramentrummet indeholder genstande af meget høj kunstnerisk værdi.

Fra Plaza Nueva til Realejo

Plaza Nueva fik sit nuværende udseende, da der blev foretaget en overdækning af floden Darro. På den ene side af pladsen ligger Det Kongelige Kancelli, der er opført i 1530 efter tegninger af arkitekten Diego de Siloé. Facaden er udført af stenhuggermesteren Martin Díaz og billedhuggeren Alfonso Hernández. Calle Reyes Católicos fører op til Plaza de Isabel la Católica, hvor man kan se en skulptur af dronning Isabella 1., den katolske, og Christoffer Columbus, som er udført af Mariano Benlliure. Få meter derfra ligger Corral del Carbón. Denne gamle varebørs er nu sæde for fonden El Legado Andalusi. Facaden er udsmykket med en hesteskoformet bue og et panel med arabisk dekoration. Gården inde i bygningen er opført i to etager omgivet af arkader. Granadas Rådhus ligger på den ene side af Plaza del Carmen. Det blev flyttet hertil i 1858 fra sin tidligere beliggenhed i La Madraza til resterne af et kloster, der havde tilhørt karmeliterordenen. Den klassiske facade er udført af arkitekten Juan Pugnaire, der placerede en række af balkoner i midten. Inde i bygningen finder man en enkel klostergård udsmykket med dekorerede fliser.

Adskillige gader går sammen ved Puerta Real. Her mødes gaderne Reyes Católicos, Recogidas, Ángel Ganivet og Acera del Darro, der går hen imod floden Genil. Las Batallas-fontænen ligger midt på Plaza de Puerta Real. På den tilstødende Plaza de Bibataubín ligger der et palæ med samme navn, og lige over for, på Carrera del Genil, ligger Nuestra Senora de las Angustias basilika, der er viet til byens skytshelgeninde. Kirkens mest fremstående værk er en barokaltertavle. Rundt om denne ligger der andre kapeller med religiøse billeder fra det 17. og 18. årh. Hvis man fortsætter ad Carrera del Genil i retning af Camino de Ronda og Autovia de Circunvalación finder man Parque de las Ciencias. Dette interaktive museum beskæftiger sig med udelukkende med videnskaberne og universet. Salene er udformet således, at den besøgende tager del i udstillingerne. Lys, kameralinser og lyd skaber en verden, de er fuld af fornemmelser. Computerne, planetariet, sommerfuglesamlingen og udstillingen om El Legado Andalusí er andre af museets trækplastre. Parque de las Ciencias har et tårn, hvor man kan komme op og beundre den fantastiske udsigt over byen.
Tilbage i centrum fortsætter ruten til Plaza de Mariana Pineda. Ved siden af ligger Plaza de los Campos, og på den ene side af pladsen ligger Cuarto Real de Santo Domingo. Dette palads og tårn er omgivet af haver, hvor nasridemonarkerne trak sig tilbage i den måned, ramadanen varer. På Plaza de Santo Domingo ligger kirken af samme navn. Den smukke facade, der er afsluttet med tre halvbuearkader, er opført i begyndelsen af det 16. årh. Indvendigt er kirken udsmykket i gotisk stil, og nogle af kapellerne er i barokstil. Overfor ligger Casa de los Girones, og nogle få blokke herfra finder man Casa de los Tiros. Dette palæ tilhørte en adelsfamilie i det 16. årh. ved navn Granada Venegas, som lod mottoet på deres våbenskjold indskrive i facaden: “El corazón manda” (hjertet befaler). Facaden har en vis lighed med et fæstningsværk. Tårnet, der er prydet med murtinder, har to balkoner og fem symmetrisk placerede karyatider. Inde i palæet fremhæves Det Gyldne Værelse med det smukt bemalede loft. Ved siden af Casa de los Tiros ligger Casa del Padre Suárez. Denne bygning rummer nu hovedsædet for Det Kongelige Kancelliarkiv.

Plaza del Realejo og Calle Molinos fører op til Campo del Príncipe (prinsens have), således kaldet fordi prins Johannes, søn af dronning Isabella 1. og kong Ferdinand 2., indgik ægteskab her i 1497. Ved siden af Campo del Príncipe ligger San Cecilio kirke, som blev påbegyndt i 1540 på et sted, hvor der oprindeligt lå en moské. Kirken ligger over for Cristo de los Favores. Dette stenkrucifiks tilbedes meget af de lokale indbyggere. Ifølge traditionen skal man besøge skulpturen klokken tre langfredag eftermiddag. De troende forsikrer, at deres bønner bliver hørt.
Calle Antequeruela Baja fører op til Hotel Alhambra Palace, der er et af byens berømteste hoteller. Fra hotellets terrasser har man en af de smukkeste udsigter ud over Granada og floddalen. Ved siden af hotellet ligger Rodriguez Acosta-fonden og Instituto Gómez Moreno. Fonden og instituttet ligger i den samme “carmen” og er omgivet af smukke haver, der er udsmykket med vandbassiner og klassiske statuer. Inde i fondets afdeling finder man José Maria Rodríguez Acostas private værelser. Denne kunstner inspirerede ideen om en “carmen”. I de nederste værelser hænger nogle af hans malerier fra begyndelsen af det 20. årh., og i den øverste afdeling ligger hans studie. Instituto Gómez Moreno udstiller en af de største private samlinger i Andalusien. Instituttets grundlægger samlede på arkæologiske genstande såvel som malerier og skulpturer.
Det lille stræde Callejón Nino del Royo fører ned til Bermejas-tårnene, der er et af de ældste arabiske bygningsværker i byen. De tre tårne havde fra begyndelsen til opgave at fungere som vagt- og forsvarstårne.

Det er nødvendigt at gå tilbage for at komme hen til Manuel de Fallas hus. I denne lille “carmen” komponerede den geniale musiker nogle af sine mest berømte værker. Værelserne er udsmykket med personlige genstande, bøger samt partiturer, som er skrevet af komponisten. Calle Anatequeruela Alta fører op til Auditorio Manuel de Falla. Dette moderne koncerthus er opført i 1978 af arkitekten José María García de Paredes. Koncerthuset rummer en stor koncertsal, øvesale og et bibliotek, der er specialiseret i Manuel de Fallas værker. Til højre for denne bygning udgår en vej, der fører op til Carmen de los Mártires, som er et andet af de smukkeste hjørner i byen. Her lå ifølge traditionen de fangehuller, hvor de kristne sad fængslet under nasridedynastiet. Efter at byen blev erobret, blev der opført et kloster for karmeliterordenen. Mellem 1582 og 1587 var mystikeren San juan de la Cruz prior for klosteret. I det 18. årh. blev den nuværende sommerbolig opført, omgivet af haver, vandbassiner og udkigspunkter. i vore dage anvendes stedet til afholdelse af kulturelle arrangementer.

Ruter med bil rundt i Andalusien.

Her finder du nogle forslag til oplevelser med din lejebil i Andalusien som alle ligger i nærheden af Granada. Husk at bestille en billeje der er god til at kører i bjerge især hvis i er mange personer i lejebilen.

Sierra Nevada

I bjergkæden Sierra Nevada finder man de højeste bjergtinder på Den Iberiske Halvø. Mulhacén når op på 3.482 meters højde, og Veleta, der er den kendteste bjergtop i hele bjergkæden, har en højde på 3.398 meter. Sierra Nevada er erklæret for nationalpark. Fredningsområdet er på over 86.200 hektarer. Uden om dette område ligger der en naturpark på 169.239 hektarer. På disse bjergskråninger ligger der tres kommuner, som er fordelt i henholdsvis Granada- og Almería-provinsen. Det store antal af hjemmehørende plante- og dyrearter har bidraget til, at området har fået tildelt titlen Biosfærereservat, som gives af Unesco.
Landevej GR-420, der er kendt for at være den højst beliggende landevej i Europa, udgår fra Granada. Vejen fører hen til skistationen Pradollano (Sierra Nevada), der er et af de største vintersportssteder i Europa. I Pradollano finder man hoteller og restauranter tillige med skilifter, der går op til de vigtigste skiløjper. I sommermånederne, når sneen er smeltet, åbnes der en vej, der forbinder Pradollano med Capileira i Alpujarras. Denne vej er lukket for almindelig gennemkørsel, og det er kun muligt at køre her med tilladelse fra miljømyndighederne. Vejen kravler op til toppen af Veleta og falder ned mellem cirkelformede bjergdale og gletschersøer. På dette tidspunkt af året er det muligt at se flokke af den spanske stenbuk, som lever i de øverste egne af bjergmassivet. Ud på eftermiddagen kan man i det fjerne se Middelhavet og omridset af Rif-bjergene i Marokko mod syd.

Alpujarras

På arabisk betyder Alpujarra “græsbakke”. I vore dage er denne egn et af de mest maleriske områder med den mest interessante historie i Granada-provinsen. Alpujarras ligger på Sierra Nevadas sydlige bjergskråninger. Her finder man et stort antal hvide landsbyer med den oprindelige byplan og en interessant folkelig arkitektur. Disse landsbyer hviler på bratte bakkekamme med mange vandrige floder og tætte skove med stenege, kastanjer og fyrretræer.
Alpujarras var maurernes sidste tilholdssted, før de blev endeligt fordrevet i slutningen af det 16. årh. Filip d. 2’s tropper leverede mange voldsomme slag i denne egn mod de oprørske ledere, der var arvinger til det forsvundne nasridekongedømme. I vore dage er der nu kun mindet tilbage om disse sammenstød. Landsbyerne blev genbefolket af gammelkristne fra Galicien, Castilien-La Mancha og Jaén.
Normalt kommer man til Alpujarras ad A-44. Sognevej A-348, der udgår nogle kilometer efter byen Dúrcal, fører til Lanjarón. Denne by, som anses for at være den historiske indgang til egnen, er berømt for sit mineraliserede vand med helbredende egenskaber. Kurbadet, der går tilbage til det 18. årh., har fem brønde. Vandet herfra er særligt godt for gigtlidelser, lungesygdomme, fordøjelsesbesvær, overvægtsproblemer og sukkersyge. I byens centrum, i nærheden af hotellerne, der blev åbnet i slutningen af det 19. årh. ligger Nuestra Senora de la Encarnación kirke. Dette bygningsværk er opført i midten af det 16. årh. og har en af de smukkeste barokaltertavler i provinsen.
På vejen til Alpujarra Alta og Alpujarra Baja kommer man først til Órgiva, som i vore dage er egnens handelsmæssige og administrative centrum. Byen ligger klemt inde mellem Lújar-bjergkæden og de sidste sydlige bjergskråninger af Sierra Nevada. For at komme til Costa Tropical var det før i tiden nødvendigt at køre igennem Órgiva. På denne korsvej i Guadalfeo-floddalen ligger La Expectación kirke, som er opført i det 16. årh. med to stolte tvillingeklokketårne.
I Poqueira-slugten, der er et af de mest besøgte steder på egnen, ligger der tre maleriske byer: Pampaneira, Bubión og Capileira. Ved indkørslen til den første landsby finder man en række fliser, hvorpå der står skrevet: “Rejsende, bliv og lev sammen med os”. Det mest værdifulde ved disse tre landsbyer er den folkelige arkitektur, som man kan observere i husene, i gaderne og på pladserne. De stejle stræder fører hen til huse med tage af ler og med skorstene, der er dækket med skifersten. I Bubión ligger der en kirke med et smukt tag i maurisk stil, og i Capileira finder man et museum, der er viet til mindet om 18. tals forfatteren Pedro Antonio de Alarcón. I salene er der etnografiske udstillinger samt udstillinger om folkelige traditioner.
Landsbyer som Pitres og Pórtugos, der ligger på de nederste skråninger af Mulhacén, blev besøgt af de romantiske rejsende i det 19. årh. og har bevaret de samme typiske træk som dengang. Trevélez, der er berømt for sine skinketørrerier, anses for at være den højst beliggende landsby i Spanien. Dens tre bydele, den lave, den mellemste og den høje, ligger i 1.476 meters højde ved bredden af floden Trevélez, der har et rigt ørredliv. Alpujarra Alta er oversået med landsbyer som Busquistar, Bérchules, Cádiar, Válor og Yegen. i sidstnævnte by boede Spaniensspecialisten Gerald Brenan i den første halvdel af det 20. årh. Han er blandt andet forfatter til værket “South from Granada”.

Costa Tropical – sol og bad i Andalusien

Costa Tropical, “tropekysten”, er en 103 kilometer lang kyststrækning, der er overstrøget med strande og bugter med krystalklart vand. Denne del af Granada-provinsen går ned til Middelhavets varme vande, der i andre tider blev besejlet af den vestlige verdens mest betydningsfulde civilisationer. Det subtropiske mikroklima har en årlig middeltemperatur på over tyve grader, og man kan derfor bade i havet en stor del af året. Desuden nyder kysten godt af 320 solskinsdage om året. Disse klimatiske karakteristika er medvirkende til, at der på de skråninger, som går ned mod strandene, dyrkes mange tropiske afgrøder såsom mango, avocado, cherimoya og papaja. Langs hele Costa Tropical ligger der udsigtstårne, som blev brugt til overvågning af havet under det arabiske overherredømme. I de seneste årtier er der opstået en kvalitetsturisme, der kommer til udtryk i et stort udbud af hoteller og restauranter i de største byer langs med ruten. En af Costa Tropicals største magneter er mulighederne for at dyrke søsport, især dykning, samt hanggliding.
La Herradura er et lille fiskerleje, som ligger i bugten mellem Gordo-bjergkammen og Mona-tangen. i nærheden finder man nudiststranden Cantarriján og lystbådehavnen Marina del Este, der er en af de smukkeste marinaer på den andalusiske kyststrækning. Almunécar er den ældste by i den sydlige del af Granada-provinsen. Det kan man få bekræftet i det arkæologiske museum, der ligger i Cueva de los Siete Palacios. Her er der udstillet genstande og husgeråd fra den fønikiske, romerske og arabiske periode. Castillo de San Miguel er et gammelt arabisk fæstningsværk,, og ved foden af borgen ligger den gamle bydel. På søpromenaden står der en bronzestatue af Abderramán 1, der i år 755 steg i land på San Cristóbal-stranden. Fugleparken og Majuelo-parken er andre steder, der er interessante at besøge.
Landevej N-340, der forbinder Costa Tropical fra nord til syd, er særligt snoet på det stykke, der fører til Salobrena. De hvide huse ligger spredt ud mellem klipperne, og øverst oppe ligger der en arabisk borg. De mest maleriske bydele i Salobrena er Albaicin, Brocal og La Fuente. I Nuestra Senora del Rosario kirke, der er opført i maurisk stil, finder man religiøse billeder fra det 16. og det 17. årh. Det varme vand v ed strandene i Salobrena indbyder til et havbad.
Motril er den anden mest befolkede by i provinsen. Langs den tyve kilometer lange kyststrækning ligger der syv strande. Her skal især fremhæves Poniente-stranden, der har en strandpromenade med forskellige forlystelser, som er meget populære efter solnedgang. I Motril bemærkes især Nuestra Senora de la Cabeza kirke, som er opført oven på et gammelt sommerpalads, der tilhørte Boabdils moder, sultaninden Aixa. Ved foden af kirken ligger Las Américas park. La Encarnación kirke er opført i maurisk stil. Casa de la Palma, der i dag rummer det kommunale kulturcenter, er en gammel sukkermølle af arabisk oprindelse, hvor det første førindustrielle sukkermuseum blev indrettet. Ruten fortsætter mod øst, hvor man finder Torrenueva på en af siderne af forbjerget Sacratif. Carchuna og Calahonda er to små sommerkolonier i nærheden af Castell de Ferro, som øverst oppe krones af en borg af romersk oprindelse. De sidste bjergskråninger af Contraviesa-bjergkæden ender pludseligt i havet med høje skrænter. Castillo de Banos, La Mamola, Melicena og La Rábita er fire små fiskerlejer, som har bevaret deres typiske træk fra gammel tid. I La Rábita findes mange små bugter og strande, der kun er meget lidt besøgt.

Guadix og El Altiplano

Egnene nord for Granada er omgivet af store bjergmassiver. De sydlige bjergskråninger af Sierra Nevada går ned til Marquesado del Zenete, hvor man finder landsbyer såsom La Calahorra, der krones af en borg fra det 15. årh. med en smuk marmorgård i renæssancestil. Alquife er navnet på en anden landsby i området, der er berømt for sine jernminer. Fra Jérez del Marquesado, der er egnens administrative hovedby, udgår der udflugter mod nordsiden af Sierra Nevada.
Guadix er den største og mest monumentale by i den nordlige del af Granada-provinsen. Guadix, som ligger på en korsvej mellem den østlige middelhavskyst og Andalusien, er berømt for sin “hulebydel”. I de folkerige bydele La Ermita og Las Cuevas ligger der over to tusinde “hulehuse”. I et af “hulehusene” finder man et museum for folkelig kunst og traditioner ,hvor der desuden er udstillet et stort udvalg af keramik og kunsthåndværk fra området. Ved siden af museet ligger udsigtspunktet La Magdalena. Herfra har man en smuk udsigt mod den nordlige del af El Altiplano, der ligger tusinde meter over havets overflade.
Guadix har mange historiske og kunstnerisk betydningsfulde bygninger. Citadellet, der er udnævnt til nationalt mindesmærke, er et gammelt bygningsværk af arabisk oprindelse, som er omgivet af tårne, fra det 11. årh. Katedralen er byens vigtigste monument. Dette bygningsværk er opført i en blanding af forskellige stilarter. Byggeriet blev påbegyndt i gotisk stil, indtil den berømte arkitekt Diego de Siloé gav katedralen et renæssancepræg. Til sidst blev kapellerne opført i overensstemmelse med de barokke idealer. Det barokke kor anses rent faktisk for at være et af de bedste af sin art i Spanien. Af andre interessante bygninger kan nævnes kirkerne Santa Ana, Santo Domingo og San Francisco. Rådhuspladsen er udsmykket med arkader og har et vist castiliansk præg,, der står i kontrast til den typiske andalusiske byggestil i de gamle bydele.
Landevej A-92 deler sig i to ved Guadix. I retning af Almería kommer man til egnen Marquesado del Zenete, og i retning af Baza kommer man til El Altiplano. Baza er en gammel by, der ligger ved foden af en bjergkæde, der også er udnævnt til naturpark. Her fandt man Damen fra Baza, der er en meget værdifuld skulptur af iberisk oprindelse fra omkring det 3. og 4. årh. f.Kr. Citadellet samt de arabiske bade fra det 12. årh. i den gamle jødiske bydel vidner om byens arabiske oprindelse. Den forhenværende stiftskirke Nuestra Senora de la Encarnación blev opført i det 16. årh. oven på resterne af den oprindelige store moské. Grundplanet er i gotisk stil, og facaden er udført i platereskstil. Rådhuset, Palacio de Los Enriquez og Brønden med De Gyldne Rør er tre andre steder, der er et besøg værd.
Landevej A-330 går op til landsbyerne på højsletten. I byen Orce, der ligger syv kilometer fra Galera, finder man to museer: det arkæologiske museum samt forhistorisk og palæontologisk museum. Sidstnævnte museum ligger i Hyldesttårnet i Citadellet med de Syv Tårne. Her udstilles en stor del af de palæontologiske fund, som blev gjort i forbindelse med udgravningerne i det nærliggende område Ventamicena.
Huéscar har nogle interessante monumenter, heriblandt stiftskirken Santa Maria la Mayor. Denne bygning fra begyndelsen af det 16. årh. er opført i en gotisk-renæssance stilblanding og er tegnet af Diego de Siloé. Især bemærkes facaden til det gamle sakristi i isabellinsk stil og de gotiske hvælvinger inde i kirken. Santiago kirke er opført oven på resterne af den oprindelige store moské. Af andre interessante steder må nævnes Santo Domingo kloster og Casa Modernista, der er et hus i art decó-stil. I nærheden af Huéscar ligger landsbyen Castril. Byen er indgangsport til Sierra de Castril naturpark, som er en forlængelse af naturparken Cazorla, Segura y las Villas i Jaén-provinsen.
La Puebla de Don Fadrique, der ligger ved siden af Sagra-bjergkæden, er den sidste landsby i den nordlige del af Granada-provinsen. Kommunegrænsen støder op mod Jaén-, Albacete- y Murciaprovinserne. I den gamle bydel bemærkes især Nuestra Senora de la Quinta Angustia kirke fra det 16. årh. og Casa de los Patino, der er et smukt gammelt palæ fra det 17. årh.

El Poniente

Landevej A-92 forener Granada by med El poniente, som ligger på grænsen til provinserne Málaga, Córdoba og Jaén. Denne egns anses i historisk henseende for at være Al-Andalus’ yderste grænse. Faktisk slog dronning Isabella 1. og kong Ferdinand 2.s tropper lejr i Santa Fe, før det endelige indtog i Granada i 1492. Santa Fe ligger på La Vega. Denne frugtbare slette får vand fra floden Genil.
I nærheden af Santa Fe ligger landsbyen Fuente Vaqueros, hvor digteren Federico García Lorca er født. I hans fødehjem er der nu indrettet et museum. I den frugtbare urtehave San Vicente tilbragte Lorca mange af sine sommerferier. I dag ligger der et museum og et kulturcenter. Her skrev digteren en stor d el af sine litterære værker. Udover de oprindelige møbler finder man også tegninger og malerier af kunstnere som Salvador Dali. Museet har tillige en udstillingssal, hvor der afholdes kulturelle arrangementer, der har forbindelse til digteren.
Montefrío er en af provinsens mest maleriske landsbyer. Det første, der påkalder ens opmærksomhed, er den arabiske fæstning og landsbykirken, som ligger hævet højt oppe på en stejl klippe. Ved foden af klippen spreder der sig et stort antal velholdte huse, som fortsætter ned til landsbyens torv. På en af siderne ligger Encarnación kirke. Kirken er fuldstændig cirkelformet og minder om et romersk tempel. El Pósito er en anden interessant bygning fra det 18. årh., som nu fungerer som det kommunale kulturcenter. Santo Domingo kloster samt landsbykirken, der tilskrives arkitekten Diego de Siloé, afslutter ruten med seværdigheder. Landsbyen er omgivet af talrige naturområder og palæontologiske udgravninger. I området Pena de los Gitanos har man fundet præhistoriske gravhøje og værdifulde, enkle hulemalerier.
Alhama de Granada ligger i den sydvestlige del af Granada-provinsen. Byen er adskilt fra middelhavet af en lille bjergkæde. De hvide, maleriske huse ligger på en klippe med lodrette vægge, som er arret af en vandrig flodstrøm. Det mest fremtrædende monument er de arabiske bade, som ligger inde i kurbadehotellet El Balneario. Dette bygningsværk stammer fra romertiden, 1. årh. f.Kr. og under araberne blev der tilføjet søjler og hvælvinger i maurisk stil. I den gamle bydel ligger La Encarnación kirke, som blev opført på befaling af dronning Isabella 1. og kong Ferdinand 2. oven på det sted, hvor den store moské lå tidligere. Kirken er opført mellem det 15. og 16. årh. i gotisk stil og er et værk af den kendte arkitekt Diego de Siloé. Ved siden af kirken ligger Inkvisitionshuset, der var sæde for den lokale inkvisitionsdomstol . Facaden, der er en blanding af sengotik og tidlig renæssance, er meget bemærkelsesværdig. Foruden den arabiske borg og Hospital de la Reina bør man også se Carmen kirke, der tilhører det gamle karmeliterkloster. Kirken er opført i renæssancestil og indeholder talrige rum i barokstil.
Beliggende på den ene side af A-92 i retning af Sevilla finder man Loja. Denne landsby ligger på skråningerne i en dal, som gennemløbes af floden Genil. Det vigtigste monument er Encarnación stiftskirke, som blev påbegyndt i gotisk stil og afsluttet i nyklassicistisk stil. Mausoleet for Ramón Maria Narváez, der var regeringsleder under dronning Isabella 2., tillige med hans hus og den tilhørende have, udgør en del af en kulturrute, som også omfatter citadellet, brønden med de 25 rør og El Pósito. Denne bygning fra det 16. årh. er opført på en bakke med udsigt over byen. I nærheden af Loja ligger naturlandskabet Los Infiernos. Her finder man en række vandfald, hvor rent vand falder ned mellem stejle klipper og idylliske skove.
På grænsen af Málaga-provinsen, lige før man forlader Granada-provinsen, ligger Riofrío. Denne sommerkoloni er berømt for sit fiskedambrug, hvor man opdrætter de mest efterspurgte regnbueørreder i hele Andalusien. Her produceres ligeledes kaviar af beluga-kvalitet fra de stører, som også opdrættes her.

Fritid og kultur i Andalusien

her kan du læse lidt om de traditioner man finder i denne del af regionen Andalysien i det sydlige Spanien.

Gastronomi

Køkkenet i denne provins er baseret på produkter fra de frugtbare sletter. I provinshovedstaden har der i århundreder eksisteret en folkelig gastronomi med særlige træk, der stammer fra den periode, vor byen var under nasridernes herredømme. Mange af de retter, der hver dag tilberedes i bydelene Albaicín og Sacromonte, kan netop føres tilbage til denne kultur. Hvidløgssuppen og gryderetten San Antón med tørrede bønner, flæsk og blodpølse har med rette et stort ry. Sacromonte-æggekage er en af de kendteste retter i Granadas køkken. Gazpacho, snegle i sæsonen eller grønne bønner med tørret skinke er nogle af de retter, som hver dag serveres i byens restauranter. Spisekortet byder også på retter som “remojón de bacalao y naranja” (klipfisk med appelsin), “papas a lo pobre con huevos estrellados” (røræg med kartofler) og “migas” (brødkrummer), som består af små stykker brød, der er blandet med forskellige svinekødsprodukter.
Granada-provinsens køkken varierer meget alt efter den egn, man befinder sig i. På Costa Tropical er hovedingredienserne i størstedelen af retterne fisk og tropiske frugter. På fiskerestauranterne serveres der naturligvis grillet fisk, ris- og skaldyrsgryderetter, marineret fisk, tørrede blæksprutter og spyd med grillstegte sardiner. I Motril finder man den traditionelle “ajo cabanil”. Denne gryderet med kalvekød i en krydret sovs tilberedes over langsom ild. Men Costa Tropical er især kendt for sine eksotiske frugter. Mango, papaja, avocado og cherimoya er langt mere end en dessert. Disse frugter skæres ofte i små stykker og serveres i en farverig salat.
I Alpujarras er den mest populære ret “plato alpujarreno”, der består af kartofler, spejlæg, chorizo-pølse, medisterpølse, blodpølse og stegt skinke. Denne meget nærende ret er ofte ledsaget af “migas pastoriles” (brødkrummer). Man bør naturligvis også smage den fyldige kikærtesuppe eller supper med bladbeder og spinat. I Trevélez spiser man de berømte ørreder fra floden, og her fremstilles nogle af de mest velsmagende serrano-skinker i Andalusien.
I El Altiplano-området byder det traditionelle køkken på lam fra Segura-egnen. I de kolde vintermåneder er der tradition for at samle familien for at tilberede kød- og pølsevarer. I Montefrio, der ligger i El Poniente, fremstilles der lækre chorizo- og blodpølser, som tilberedes over grillen i landsbyens barer.
Konfekture- og konditorvarerne i Granada-provinsen er inspireret af arabiske og jødiske opskrifter. I Santa Fe, der ligger i Vega-området, fremstilles der “piononos”. Denne kage består af sukkerbrød med kagecreme, der er overhældt med sukkerlage. I klostrene fremstilles der konfekturevarer og kager, som er meget populære hos den lokale befolkning: kager dyppet i vin, arme riddere, fedtkogte kager, “pestinos” fra Encarnación-klostret og butterdejskager fra Los Jerónimos-klostret er nogle af de mest kendte. På de lokale markeder er der frugtboder, hvor der sjældent mangler granatæbler, der er Granadas symbolske frugt, for ikke at tale om kakis, mispler, kvæder og kaktusfigner. “Cuajada” (stiv yoghurt) fra Carnaval, “soplillos” (løs svampet kage) fra Alpujarras eller “torta real” (en rund sukkerkage) fra Motril er nogle af de mange specialiteter, man kan finde i provinsen.
I Alpujarras fremstilles der likører af tørrede frugter og nødder, og i Contraviesa-bjergene produceres en hvidvin, som er ideel til at ledsage ris- og fiskeretter.
Vil du besøge de forskellige byer og smage den dejlige mad og vin er det næsten nødvendigt at bestille en billig billeje, da der ofter er lange afstande og dårlig offentlig transport. Husk på at har du bestil billeje og kører selv, så er det vigtig at tænke over hvor meget vin du kan drikke. I gamle dage var det ikke noget problem at kører bil i Spanien og have drukket alkohol, men reglerne er blevet strammet meget op, så bliver du stoppet i din lejebil med for meget alkohol i blodet skal du regne med de samme regler som i Danmark. Derfor er et godt råd, bestiller du billeje så sørg for at få noteret flere personer på billeje-kontrakten således i kan skiftes til at kører bilen.

Sport

Sierra Nevada har over tres kilometer med skiløjper, hvor man kan dyrke alpint skiløb, snowboard, langrend, telemarkskiløb, skiløb i usporet terræn og kunstskiløb. Skisæsonen plejer at gå fra november til april. Løjperne ligger i mellem 2.200 og 3.300 meters højde. Pradollano skistation er i de seneste år blevet forvandlet til en vinterby. Rio-løjpen, der er den mest berømte løjpe i Sierra Nevada, går ned fra Borreguiles. Dette rasteområde, der befinder sig i 2.800 meters højde, ligger mellem Pradollano og løjperne på Veleta-bjergtinden. Det er endog muligt at dyrke skisport om aftenen takket være de projektører med kunstigt lys, der er opstillet på løjperne.
Om sommeren er turistkomplekserne i Sierra Nevada åbne for folk, der vil på bjergvandring. I juli og august måned er det muligt at foretage udflugter til bjergtinderne Veleta og Mulhacén. Vejen, der forbinder Pradollano med Capileira i Alpujarras-egnen, går op til Veleta, og herfra har man en af de smukkeste udsigter over hele den andalusiske region. For at få lov til at køre på denne vej med et motorkøretøj, er det nødvendigt først at skaffe tilladelse fra parkmyndighederne. Det er muligt at tage en bus, som afgår om morgenen fra Pradollano mod Veleta, og som tager folk med tilbage om eftermiddagen. De vandreruter, som er afmærket i nærheden af de højeste tinder på Den Iberiske Halvø, udgør en del af stinettet på den store rute, Gran Recorrido (GR), og den lille rute, Pequeno Recorrido (PR).
Disse ruter går forbi gletschersøer, lodrette klippevægge og snedækkede skråninger, som er medvirkende til, at isen på tinderne bliver liggende hele sommeren.
I Loja, der ligger i El Proniente-området, samt i Motril og Almunecar fines der aeroklubber, hvor man kan dyrke hanggliding ved siden af stranden. Lystbådehavnen Marina del Este i nærheden af La Herradura er en af de travleste marinaer i Andalusien. Herfra er der mulighed for at dyrke sejlsport, dykning, windsurfing og sportsfiskeri.
På Costa Tropical kan man spille golf. Los Moriscos golfbane, der er omgivet af Granada-stranden i nærheden af Motril, har en udstrækning på over to hundrede tusinde kvadratmeter. Blot ti kilometer væk fra Granada finder man en 18-hullers golfbane i Las Gabias.
I El Altiplano og Alpujarras findes der mange stier, som kan tilbagelægges til fods eller med mountainbike. Bjergbestigning, nedstigning i canyons og rafting kan dyrkes i Sierra de Castril naturpark, som ligger i den nordlige del af provinsen på grænsen til Cazorla, Sequra y las Villas naturpark i Jaén-privinsen.

Kultur og højtider

Granada er en af de mest aktive spanske byer hvad angår kulturarrangementer. Årets 365 dage er fyldt med udstillinger, foredrag, diskussionsforummer, koncerter og teaterforestillinger. Ud over denne spækkede kulturkalender, skal man tilføje de begivenheder, som udgør en del af byens historiske tradition.
Den 2.januar mindes den dag, da det katolske kongepar dronning Isabella 1. og kong Ferdinand 2., indtog Granada. I mange år har denne dag været brugt til at minde om den tolerance, der har eksisteret mellem de folkeslag, som har levet sammen i Granada i historiens løb. Den første søndag i februar fejres Sankt Cæcilius, der er Granadas skytshelgen. Påskeugen giver en enestående lejlighed til at overvære de overordentligt smukke processioner med religiøse billeder gennem byens typiske bydele så som Albaicín og Sacromonte. Disse dage er erklæret for at være af national turistmæssig interesse. Sigøjnernes procession, der finder sted i Sacromonte-bydelen, er af en særlig skønhed. Desuden fremhæves Stilhedsprocessionen og processionen for Vor Frue af La Alhambra.
I marts måned afholdes Den Internationale Tangofestival, der er en af verdens mest betydningsfulde festivaler inden for denne musikgenre. Koncerterne afholdes i Teatro Isabel la Católica samt i Kongres- og udstillingscentret.
I løbet af marts, april og maj måned afholdes der i Granada en koncertrække med titlen “Primavera Musical” (musikalsk forår). Koncerterne afholdes hovedsageligt i Auditorio Manuel de Falla og i Teatro Isabel la Católica ved Puerta Real.
Den 3. maj fejres Korsets dag. I Granada er der en lang tradition for at udsmykke gårde, gader, huse og balkoner, især i bydelene Antequeruela og Realejo.
Den mest betydningsfulde helligdag i Granada er Corpus Christi, der fejres på forskellige datoer alt afhængigt af kirkeåret. Processionen udgår fra katedralen og ledsages af tusinder af lokale indbyggere og tilrejsende. Festområdet fyldes med glade mennesker, og i tyrefægterarenaen afholdes der tyrefægtninger hver eftermiddag. Under Corpus-festen afholdes Flamencofestivalen forskellige steder over hele byen, men især i bydelene Albaicín og Sacromonte.
Den sidste søndag i juni udgår processionen Jesu hellige hjerte, som overværes af indbyggerne i Granada og tilrejsende fra hele provinsen med dybe religiøse følelser.
Den internationale musik- og dansefestival “Ciudad de Granada” er provinshovedstadens vigtigste kulturelle begivenhed. Dern finder sted i løbet af juni og juli måned og afholdes på byens største scener. De koncerter, som afholdes i nasridepaladserne i Alhambra eller i den cirkelformede gård i Karl 5.s palads har en meget særlig stemning. I de seneste årtier har nogle af verdens mest berømte musikere og komponister deltaget i dette kulturmøde.
Den 29. september afholdes San Miguel-valfarten. Den finder sted i Albaicín-bydelen og går op ad bakkekammen Aceituno. Den sidste søndag i september fejres byens skytshelgeninde, Virgen de las Angustias, med talrige festaktiviteter og tyrefægtninger. Den internationale jazzfestival finder sted i november. Teater og anden scenevirksomhed udfolder sig hele året. Granadas festkalender afsluttes i december med fejring af julen.
I Granada-provinsen fejres der talrige helligdage, der er erklæret for værende af national turistmæssig interesse i Andalusien.
Mange af dem finder sted i påsken. I de dage udgår der i byerne Almunecar og Motril religiøse processioner for henholdsvis Virgen de la Antigua og Dulce Nombre de Jesús. Størstedelen af fest- og kulturaktiviteterne finder sted om sommeren. I Illora afholdes Den Internationale Parapanda Folk Festival i den sidste uge af juli. I Baza og Guadix festes til ære for Cascamorras, en komisk udklædt figur, som driller og spotter de lokale indbyggere. i Lanjarón afholdes Vandets fest, og i byer som Zújar afholdes der i sommermånederne “Moros y Cristianos” fester med genopførelser af slag mellem araberne og de kristne. En af de mest specielle fester i Granada-provinsen finder man i Bérchules i Alpujarras-egnen. Den 2. august fejres der nytårsaften i denne lille by. Traditionen opstod i 1994 efter at en elektricitetsafbrydelse medførte at byen ikke havde strøm den 31. december.
Den 1. august fejrer tusinder af indbyggere og tilrejsende nytåret ved at spise de traditionelle tolv lykkebringende vindruer på byens centrale plads i takt til klokkeslagene fra rådhusuret.
Indkøb og kunsthåndværk
Den andalusiske arv kan stadig ses i det granadinske kunsthåndværk. Der findes talrige værksteder som dagligt lukker op og dermed fortsætter en tradition, der går adskillige århundreder tilbage. I de traditionelle bydele Albaicín og Sacromonte arbejder håndværkerne med træ, ler og jern. Et stort antal kunstsnedkerier fremstiller ting i indlagt træ, som er udsmykket med små stykker muslingeskal, perlemor, metal eller træ i forskellige farver. Keramikken er fint repræsenteret ved teknikker, der anvender metalreflekser samt tør snor og med såvel mauriske som granadinske motiver. Desuden findes der her anerkendte “luthiers”, som fremstiller guitarer efter de gamle mestres metoder. Der findes adskillige branchesammenslutninger i byen.
De vigtigste indkøbssteder finder man i midtbyen. I Alcaicería, ved siden af katedralen og i nærheden af Plaza de Bibrrambla, ligger der små forretninger, som åbner hver dag, og hvor man kan købe alle former for souvenirs; men især souvenirs som er fremstillet med kunsthåndværkstraditioner, der går tilbage til den arabiske tid. Det største trækplaster er mosaikarbejderne, men man kan også købe sølv- og guldsmykker, silke- og hørstoffer tillige med pyntegenstande af metal, som er udført af smedejernsmestre i Calle Zacatín. Ved siden af Alcaicería findes især familieejede forretninger. Her udstilles keramik af den type, som i Granada kaldes for fajalauza efter en af indgangene til Albaicin-bydelen, der var det sted hvor håndværkerne havde deres værksteder i gamle dage. Modebutikkerne ligger hovedsageligt koncentreret omkring gaderne Recogidas, Puerta Real og Reyes Católicos. Antikvitetsforretningerne ligger i området ved Plaza Nueva og Elvira. Antikvariaterne udøver en stærk tiltrækning på litteraturelskere. Størstedelen af disse forretninger ligger omkring Calle Reyes Católicos og Plaza Nueva.
Kunsthåndværket i Granada-provinsen er forskelligt fra egn til egn. I Alpujarras findes et stort antal væverier, der fremstiller de berømte “jarapas”. Disse tæpper, der har forskellige former, motiver og farver, væves med uld fra de får, som græsser i omegnen. I El Altiplano findes der stadig værksteder, hvor der fremstilles keramik og lertøj. I byerne i El Poniente finder man værksteder, der fremstiller fliser samt smedemestre, der laver smedejernsgitre til vinduer og balkoner.

Billeje i Malaga lufthavn

Langt de fleste der skal på bilferie i Andalusien benytter Malaga lufthavn. Granada ligger ca. 2 timers kørsel med billeje fra Malaga lufthavn og selvom du har en lufthavn i Granada er det meget nemmere at flyve til Malaga lufthav, da du ikke har direkte fly fra Danmark til Granada lufthavn. Billeje i Malaga lufthavn er også meget billigere end de flest andre steder i Spanien og du har direkte flyforbindelser fra København hver dag og fra Billund og Aalborg lufthavn flere gange om ugen. I Malaga lufthavn finder du et stort antal af billeje-selskaber og konkurrencen på biludlejning er hård. Faktisk er der mere end 25 billeje-firmaer i og omkring Malaga lufthavn. BillejeInfo samarbejder med CarTrawler der sammenligner priser på billeje hos alle selskaberne.

Bestil billig billeje i Malaga

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *