, Til tops i Algarve med billejeStranden ved Portimao. Foto: Saskia Bosch van Rosenthal, Creative Commons.

Algarve er primært kendt for sine mange smukke badestrande, men Portugals sydligste region har meget mere at byde på. Med billeje har du chancen for også at opleve regionens mange smukke landskaber og charmerende byer længere inde i landet.

Udflugt fra Portimao til Fóia med lejebil i Algarve

Vores første bud på en udflugt med billeje i Algarve går op i højden. Turen mål er således Fóia – regionens højeste punkt i 902 meters højde. Herfra er der på klare dage fantastiske udsigter til Cabo de São Vicente i vest og Faro i øst.

Du starter med at forlade den travle kyst ved Portimao og køre ad N124 mod Monchique. Efter ca. 9 km passerer du Parque da Mina i Boi-dalen, som er et kort besøg værd. Det er interessant at gå en tur i området, hvor du blandt andet kan komme indenfor i et smukt hus fra det 18. århundrede, som er indrettet som i gamle dage. Du kan også gå hen til den gamle mineindgang, hvor du kan se noget af det oprindelige maskineri. Udover diverse husdyr i parken har man fornylig lavet en spejllabyrint, som er et sikkert hit blandt de små.

Spa

Spa i Caldas de Monchique. Foto: Nigel Wade, Creative Commons.

Dernæst når du til spa-byen Caldas de Monchique, som er kendt for sine termiske bade, hvis helbredende kræfter har tiltrukket folk siden romertiden og var populær blandt Portugals royale familie. Spa-byen blev renoveret i starten af dette årtusinde, og i dag finder du en moderne spa-facilitet i den lille landsby.

Næste by du møder på din vej mod op i højderne, er Monchique. Den lille hyggelige by er især kendt for kunsthåndværk, honning og pølser. Du er nu allerede noget op i den vulkanske bjergkæde, som skærmer Algarvekysten mod vindene fra nord og har sikret det badeferie-venlige klima.

Endelig kan du køre få kilometer ad N266-3 videre fra Monchique helt op til Fóia – toppen af Algarve, hvor du til sidst belønnes med de store panoramaudsigter i alle retninger.

Denne udflugt er oplagt, hvis du trænger til at blive kølet lidt af. Der er således normalt adskillige grader koldere oppe ved Fóia end nede ved kysten. Du kører kun knap 25 km i alt, så du kan tage dig god tid til at udforske seværdighederne undervejs.

Turen til Fóia fra den populære ferieby Portimao er bare ét eksempel på de mange oplevelser, der venter dig i baglandet, hvis du bestiller en lejebil til ferien i Algarve.

Udsigt nær Foia. Foto: Graeme Maclean, Creative Commons.

Udsigt nær Foia. Foto: Graeme Maclean, Creative Commons.

Find billigste billeje i Algarve

Vil du have friheden til at tage på udflugter i dit eget tempo uden at skulle bekymre dig om offentlig transport eller følges med en gruppe? Så er det oplagt at bestille billig billeje i Algarve.

Brug søgemaskinen her på siden til at finde de billigste priser på lejebiler i Algarve fra en bred vifte af biludlejningsfirmaer. Søgemaskinen giver dig aktuelle priser fra både store internationale udlejere som Avis, Europcar og Hertz, men derudover også mindre lokale firmaer, som ofte også har gode tilbud.

Vil du kun se priser på udvalgte biltyper eller fra bestemte udlejningsfirmaer, kan du med fordel efter den første søgning indsnævre oversigten ved hjælp af filterfunktionen.

Du bestemmer selvfølgelig selv, om du helst vil afhente din bil i byen nær din feriebolig eller eventuelt allerede i lufthavnen. Søgemaskinen kan bruges til bestilling i alle Portugals større byer og lufthavne. Mange ferierejsende vælger af praktiske hensyn for eksempel at bestille deres lejebil med afhentning i Faro Lufthavn.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.