Med sit fine, hvide sand og turkisblå vand er Elafonissi-stranden i det sydvestlige hjørne af den populære græske ferieø et oplagt udflugtsmål med billeje, hvis du vil nyde en afslappende dag ved havet. Læs mere om Europas svar på Maldiverne her.

Elafonissi

Elafonissi. Foto: Franco Vannini, Creative Commons.

Bedst uden for højsæsonen med en lejebil

De smukke omgivelser og det lave vand i lagunen, som er velegnet til børn, har givet Elafonissi-stranden en placering blandt de mest kendte strande på Kreta til trods for, at den ligger forholdsvis langt fra de mest populære feriebyer på nordkysten. Tag gerne snorkel med, da der ofte er mange små fisk omkring klipperne ud for stranden.

Trods sin afsides beliggenhed er Elafonissi-stranden da også blevet et populært udflugtsmål, hvor den naturlige skønhed i den travleste højsæson godt kan forsvinde lidt i turisttrængslen. Her er dog god plads, og man bare går et lille stykke, finder man altid et ledigt område.

Vil du opleve stranden fra sin bedste side, kan det derfor anbefales at komme her tidligt eller sidst på dagen i højsæsonen. Kommer du her uden for højsæsonen, når der ikke er længere er offentlig transport hertil og kun få turistbusser lægger vejen forbi, kan du ofte nyde Kretas måske flotteste strand næsten for dig selv.

Der er en parkeringsplads ved stranden, og det er trods en del bjergkørsel ukompliceret at køre hertil. Turen byder desuden på mange flotte udsigter undervejs. Med en lejebil har du bedst mulighed for at undgå den værste trængsel midt på dagen og ikke mindst komme hertil uden for højsæsonen, når mulighederne med offentlig transport er meget begrænset. Afsæt en hel dag til strandturen.

Bestil billig billeje på Kreta

Selv hvis du rejser til Kreta i efterårsferien eller på andre tidspunkter uden for sommerhøjsæsonen, er det en god ide at booke din lejebil hjemmefra. Så har du størst chance for at få netop den biltype, du ønsker, til den bedste pris.

Bruger du søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder indlejret øverst her på siden, kan du nemt og hurtigt finde den billigste billeje på Kreta fra en bred vifte af udlejere. Søgemaskinen indhenter således de aktuelt bedste tilbud fra både store internationale biludlejningsfirmaer som Avis og Hertz, men også en række mindre lokale udlejere.

Brug eventuelt filterfunktionen hvis du kun vil se tilbud fra bestemte firmaer eller leder efter en bestemt type lejebil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *