De klassiske julemarkeder i Tyskland er med deres magiske julelys, duft af æbleskiver og glögg den perfekte optakt til den søde juletid. Med en billig lejebil i Tyskland kan du besøge de stemningsfulde julemarkeder og samtidig lave oplevelsesrige udflugter til andre attraktioner i regionen. Priserne på billeje er – som så meget andet – markant billigere syd for grænsen. Bestil din tyske lejebil i søgemaskinen her på Billeje.info, hvis du vil give dig selv og familien en uforglemmelig jul.

Både børn og voksne kan bruge lang tid på at gå på opdagelse blandt julemarkedernes farvestrålende boder, som byder på alt mellem himmel og jord. Her kan du måske endda få klaret nogle af julegaverne. Lejer du en bil, kan du nemt besøge de mest populære julemarkeder, men også tage rundt til landsbyer med små, traditionelle markeder.

5 af Tysklands hyggeligste julemarkeder

Der er et væld af hyggelige julemarkeder i Tyskland, og her har jeg blot udvalgt en håndfuld, hvor der er garanti for masser af julestemning for hele familien.

Christkindlesmarkt, Nürnberg

Har du mindre børn, er Christkindlesmarkt i Nürnberg i den tyske delstat Bayern et glimrende valg. Lejer du din bil i Flensborg lige på den anden side af grænsen, tager det typisk 8-9 timer at køre til Nürnberg. Det er nok det længste, de fleste af os orker at køre på én dag – selv i en moderne og komfortabel lejebil. Det er dog køreturen værd.

Christkindlesmarkt er et af de ældste og mest besøgte julemarkeder i Tyskland. Det afholdes i Nürnbergs gamle bydel foran den smukke Frauenkirche på det centrale torv Hauptmarkt og i de tilstødende gader. Hvert år lægger omkring 2 millioner besøgende vejen forbi markedet, der finder sted i adventen fra sidst i november frem til juleaften. Nürnberg er i julemåneden også især populær blandt familier takket være børnejulemarkedet, die Nürnberger Kinderweihnacht, der ligger få gader fra Hauptmarkt. Her kan I køre en tur rundt med det lille røde tog eller prøve den gammeldags dampdrevet karrusel eller et af de små pariserhjul.

Bestil en lejebil med plads til hele familien og giv børnene en uforglemmelig juleoplevelse. Foto: digital cat, CC BY 2.0

Striezelmarkt, Dresden

Drejer du i stedet din lejebil af lidt mod øst, kan du på omkring 7 timer køre til Dresden. Her kan du udforske Striezelmarkt, som af mange regnes for et af Tysklands smukkeste julemarkeder. Det finder sted Altmarkt midt i det historiske centrum, der udgør en ekstraordinær smuk kulisse. Udover kunsthåndværk, som vanen tro er af højere kvalitet på de tyske julemarkeder, er udgaven i Dresden også kendt for sine mange kulinariske delikatesser, blandt andet traditionelle Dresdner Christstollen – en traditionel julekage med rosiner, sukat, marcipan og flormelis. En fast tradition på markedet er, når en gigantisk og tonstung Stollen køres i optog gennem byen, for så at blive solgt i småbidder på markedet.

Julemarkedet i Dresden er et af det ældste i Tyskland. Man kender til beskrivelser af det allerede i 1400-tallet. I løbet af dets omkring 600 år lange historie har markedet vokset sig stort og omfatter nu til dags mere end 200 boder. Ligeledes tager næsten hele den centrale del af byen del i julefesten med forestillinger og flot udsmykning.

Traditionsrige Lübeck

I det nordlige Tyskland er julemarkedet i Lübeck er uden tvivl et af de flotteste og mest kendte blandt danskerne. Det er dog ikke blot på grund af den forholdsvis korte afstand, at mange kører hertil i julemåneden. Også dette marked har en århundreder lang tradition og har med tiden bredt sig ud over det meste af byen med spændende markeder, der pirrer både smagsløg og købelysten. Det inkluderer et børnejulemarked for familiens mindste, der er lavet med inspiration fra tyske eventyr, hvorfor man finder mange fra figurer fra Grimms eventyr.

At Lübeck er så populær skyldes ikke blot selve markederne, men også at den gamle hansestad byder på masser af charmerende, smalle gader og smukke bygninger, hvor du kan nyde en kop kaffe på en café eller finde unikke gaver i butikker. Måske årets mandelgave i form af den førsteklasses marcipan, som Lübeck også er berømt for.

De tyske julemarkeder er generelt kendt for en høj kvalitet af kunsthåndværk, der inkluderer alle former for julepynt. Foto: Andy L, CC BY-SA 2.0.

Bayerns hovedstad München

München som ligger nær den tysk-østrigske grænse, er den største by og hovedstad i Bayern. I julemåneden er her adskillige forskellige markeder med det største og mest traditionsrige på Marienplatz i hjertet af byen. Flyver du til München, mødes du allerede i lufthavnen af et julemarked, som kan gøre eventuel ventetid mere fornøjelig. Det føles dog mere hyggeligt og autentisk at nyde et glas Glühwein inde i byen.

Er det de kulinariske oplevelser, som står højest på ønskelisten for julerejsen? Så er det nærliggende Viktualienmarkt blot få minutters gang fra Marienplatz bestemt også et besøg værd. Fra slutningen af november og frem til det nye år skrues der helt op for julestemningen på dette populære madmarked.

Billigst til julemarked med billeje

Fra Danmark har du altså nogle af Europas største og flotteste julemarkeder inden for din rækkevidde. Tyskland er dog et stort land, så især hvis du vil nå omkring til flere af de flotte markeder eller for eksempel opleve den særlige stemning på et af de sydtyske julemarkeder, kan det være en fordel at benytte billeje fremfor at køre i egen bil. Så sparer du din egen bil for slid og værditab. Der er talrige udlejere i for eksempel Flensborg, hvor du kan parkere din egen bil, mens du tager på juleeventyr længere sydpå.

Billeje i Tyskland er også et oplagt valg, hvis du flyver på juleferie for at spare dig selv for en lang køretur. Vil du for eksempel besøge nogle af de store julemarkeder i Sydtyskland, kan du spare meget tid ved at tage et fly. Der er gode forbindelser fra de danske lufthavne til for eksempel München og Frankfurt. Husk blot at booke en lejebil hjemmefra, så du har frihed til at udforske de nærliggende markeder og byer i dit eget tempo. Det kan du nemt gøre i søgemaskinen her på Billeje.info. I søgemaskinen, som leveres af CarTrawler, kan du nemlig hurtigt sammenligne og bestille de billigste lejebiler fra Avis, Hertz, Sixt og de mange andre udlejere i større byer og lufthavne i Tyskland.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *