Kirke Algarve. Lej bil på Billej.infoOplev Algarves seværdigheder med billig billeje. Foto: Bert Kaufmann, Flickr

Algarve byder på mange seværdigheder og det er nemmest at nå dem, hvis du bestiller billeje på Algarve. Du kan få den lejebil udleveret i alle store byer på Algarve og selvfølgelig i Algarve lufthavn. Her er et udvalg af de oplevelser der venter på den vestlige del af kysten.

Vilamoura
Den store ferieby Vilamoura er skudt op siden 1970’erne, og her ligger en af Europas største marinaer med sine mange kraftfulde og elegante lystbåde. Umiddelbart nordvest for marinaen ligger Vilamouras arkæologiske museum, der udstiller fund fra områdets fortid som romersk, vestgotisk og maurisk område.

Albufeira
Den historiske by kaldtes af romerne Baltum. Det nuværende navn er maurisk og betyder Slottet ved Havet. De fleste af bygningsværkerne fra maurerne gik til under jordskælvet i 1755, og byen blev genopbygget i slutningen af århundredet. Byen levede i de følgende århundreder godt af fiskeri, og i 1960’erne begyndte turistudviklingen. Albuferias centrum er pladsen largo Engenheiro Duarte Pacheco, hvorfra gaderne i retning mod stranden rummer flere af byens seværdigheder.

På Praca Miguel Bombarda kan man se kirken Sao Sebastiao, der har en smuk indgangsdør i den portugisiske manuelinske stil. Bygningen rummer i dag Museum Arte Sacra, hvor der er udstillet kirkekunst. Her ligger også 1800-tals kirken Igreja de Santana, hvorfra der er en fin udsigt til Albufeiras tag og dekorative skorstgene. Tæt på havet ligger Albuferias arkæologiske museum, der er indrettet i det tidligere rådhus. Museet viser fund fra området – genstandene er fra romersk, vestgotisk og maurisk tid.

Silves
Silves var en vigtig fønikisk havn, og også romerne brugte byen, som de kaldte Silbis. Der er mange seværdigheder at se i Silves. Den gamle bydel ligger bag byportene Torreao das portas da Cidade. Sé-katedralen er opført i 1200-tallet, og indtil 1577, da bispesædet blev flyttet til Faro, var den Algarves mest betydningsfulde kirke. I kirken ligger biskopper og korsriddere, der kæmpede mod maurerne, begravet.

Silves mægtige mauriske fæstning ligger overfor Sé. Borgen domineres af de store mure og de takkede forsvarstårne, Inden for murene kan man se det store 1200-tals- vandreservoir Cisterna Grande. Byens arkæologiske museum viser genstande fra områdets historie. Man kan også se ned i den dybe mauriske brønd og gå på et stykke af de gamle bymure. Fabrica Inglés øst for centrum er en korkfabrik fra 1894. Her er nu indrettet et lille korkmuseum. Materialet produceres i store mængder i Algarve.

Lagos
Lagos er en af regionens mest spændende og besøgte steder. Flere gange har Lagos skrevet sig ind i historien. Det var herfra, mange store portugisiske opdagelsesrejser stævnede ud, og byen var også hjemsted for Europas første slavemarked. Byens fascinerende historiske bydel ligger bag de velbevarede bymure fra 1300-taææet. Det historiske udgør i dag sammen med den store moderne bydel, med f.eks. den flotte marina, det Lagos, besøgende kan nyde ved et ophold her.

Inden for bymurene ligger Praca de Republica, som var midtpunkt for den tidligere slavehandel. Pladsens gamle toldbygning er nu indrettet som kunstmuseum, og Santa Maria-kirken fra 1500-tallet er interessant med sine manuelinske vinduer. Den nærliggende kirke igreja de Santo Antonio er en af de f å, der kom helskindet igennem 1755-jordskælvet. Lagos’ smalle gamle gader er hyggelige at tage en vandretur i. Besøg eventuelt bymuseet Museo Municipal, hvor der f.eks. udstilles fund fra Lagos’ romerske periode.

Sagres
Sagres er en meget hyggelig by med en afslappet atmosfære. De hvide huse, palmerne og sandstrande er i højsædet, men tag også turen til det smukt beliggende fort, som Henrik Søfareren lod opføre.

Cabo de Sao Vicente
Dette er Europas sydvestligste punkt, og mødet med klipperne og det mægtige Atlanterhav er en uforglemmelig naturoplevelse. En solnedgang her er meget smuk. Fyrtårnet på Cabo de Sao Vicente er Europas mest lysstærke.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *