Roadtrips på Vestkysten

Lejer du en bil i USA, kan du på under ét døgn køre ad Interstate Highway 5 hele vejen langs vestkysten fra den canadiske grænse ned til det sydligste Californien ved grænsen til Mexico. Det vil dog være en skam, hvis du ikke tager dig bedre tid til at nyde turen og lave afstikkere undervejs.

Det er således ikke uden grund, at vestkysten i USA er et af de mest populære mål for roadtrips med billeje. Lejer du en bil, kan du udforske denne fantastiske kyststræknings mange seværdigheder i dit eget tempo med tid til at lave afstikkere ind i baglandet. Faktisk er en roadtrip i en lejebil ofte eneste mulighed for at opleve det bedste af den amerikanske vestkyst.

Cannon Beach i Oregon, som kan nås ad Highway 101. Foto: Anupam_ts, CC BY-SA 2.0

De bedste roadtrips på vestkysten

Selvom du kan køre hele vejen ned (eller op) langs USA’s vestkyst på under et døgn, skal du normalt ikke regne med at nå så langt omkring – selv ikke i løbet af en hel bilferie. I hvert fald ikke hvis du også vil have tid til at udforske seværdigheder og attraktioner undervejs. Med mindre du har flere ugers ferie tilrådighed, kan det derfor anbefales allerede hjemmefra at udse dig udvalgte områder og seværdigheder langs vestkysten, som du ønsker at opleve på dit roadtrip.

Herunder får du mit bud på de bedste ruter til et roadtrip på vestkysten.

Pacific Coast Highway

Det er ikke til at komme uden om, at en tur ad Pacific Coast Hightway (Highway 1) bør stå højt på listen over vestkystens bedste roadtrips. I de glade 60’ere var det populært at tomle på denne strækning, men selvom du stadig kan møde blaffere, er det mere almindeligt (og komfortabelt) at leje en bil til turen.

Følger du denne berømte vejstrækning, venter der dig en perlerække af store natur- og kulturoplevelser. Særligt den omkring 200 km lange strækning mellem Carmel-by-the-Sea og Morro Bay syd for San Francisco er blevet berømt for sine spektakulære kystlandskaber. Hold for eksempel ind for at nyde udsigten ved den imponerende Bixby Creek Bridge.

Læs mere om Highway 1 og andre spændende roadtrips i Californien.

Bixby Creek Bridge
Bixby Creek Bridge nær Big Sur. Foto: GPA Photo Archive , CC BY-SA 2.0.

Highway 101 i Oregon

Den populære Highway 1 afløses i Oregon af den mindre U.S. Highway 101, som du kan fortsætte videre ad mod nord hele vejen til staten Washington. Highway 101 i Oregon står måske nok i skyggen af den berømte Highway 1 mellem San Francisco og Los Angeles, men mange kendere af den amerikanske vestkyst anser Highway 101 i Oregon for at være en mindst lige så stor oplevelse.

Et roadtrip ad Highway 1010 i Oregon bør inkluderer et stop i Cannon Beach for at gå en tur på stranden og nyde udsigten mod spektakulære klipper ude fra kysten, Haystack Rock og The Needles. Har du husket vandreskoene, kan en tur i den nærliggende og meget naturskønne Ecola State Park også anbefales, inden du kører videre.

Omkring et par hundrede kilometer syd herfor venter også smukke kystlandskaber ved Cape Perpetua, hvor frodige nåleskove klynger sig til bjergene, der når helt ned til havet. Udsigterne fra vejen er i sig selv flotte, men parkér gerne din lejebil for at gå op til et af udsigtspunkterne.

God plads på Alaska Highway. Foto: lwtt93, CC BY 2.0

The Alaska Highway

De fleste, som booker en lejebil i det vestlige USA for at tage på et roadtrip, koncentrerer sig om Californien. Har du allerede rejst denne stat tynd, eller vil du bare prøve en tur, som er endnu mindre befærdet af turister end Highway 101 i Oregon? Så er en bilferie på The Alaska Highway værd at overveje.

The Alaska Highway, der også blot kaldes for The Alcan (forkortelse af “Alaska-Canada”), strækker sig fra Dawson Creek i den canadiske delstat British Columbia over Yukon videre til Fairbanks i Alaska. Denne vejstrækning på over 2200 km, som altså forbinder Alaska med resten af Nordamerika, blev etableret i løbet af bare otte måneder under Anden verdenskrig for at sikre en forsyningslinje fra de “nedre 48 stater” op til “the last frontier.”

Mens du på en tur ad Pacific Coast Highway længere mod syd vil møde rejsende fra hele verden og byer med alle nødvendige faciliteter, har du på et roadtrip ad Alaska Highway chance for at opleve en del af Nordamerika, der er meget uberørt og rig på spektakulær natur. Det er dog også en vejstrækning, som kræver mere planlægning og omtanke, da der for eksempel er længere mellem tankstationer og overnatningsmuligheder.

Vælg den rigtige lejebil til dit roadtrip

Hvilken type bil er den optimale til et rodstrip langs vestkysten? Det er ikke lige til at svare på. Det afhænger naturligvis først og fremmest af, hvor mange I skal være i bilen, samt hvor lang en tur du planlægger. På et langt roadtrip langs vestkysten med mange timer blandt rattet vil komfortniveau for både chauffør og passagerer have stor betydning for den samlede oplevelse. Derfor kan det anbefales at gå efter en af de større bilmodel alene af hensyn til jeres komfort. Skal du rejse alene eller som par, er det selvfølgelig fristende blot at bestille en af de mindre, billigste lejebiler. Hav dog også her særlig øje for komforten.

Priserne på billeje i USA er generelt lave, så skal du leje en bil til dit roadtrip, er det en oplagt chance for at prøve en bil fra en af de mere eksklusive klasser. Det kunne for eksempel være en cabriolet til et roadtrip i den californiske sommervarme eller en stor SUV, der giver mod på at udforske de naturskønne nationalparker på Alaska Highway.

Til et længere roadtrip er det i mange tilfælde en fordel at booke sin lejebil hos et af de biludlejningsselskab, som tilbyder ‘one-way’ billeje. Det betyder blot, at du har mulighed for at hente og aflevere din lejebil forskellige steder. Når du ikke behøver at returnere tilbage til udgangspunktet, kan du nå længere omkring på dit roadtrip. Du ender nemt med at køre mange kilometer i USA, hvor afstandene er større end vi er vant til herhjemme, så derfor er en lejebil, som inkluderer ‘Fri kilometer, selvfølgelig i de fleste tilfælde et must. Det er heldigvis ikke noget problem, når du bestiller din billeje i søgemaskinen fra CarTrawler her på Billeje.info.

Når du bestiller din billeje i USA, er der således som oftest inkluderet fri kilometer. Det giver dig friheden til at tage på et roadtrip i USA uden at skulle holde et vågent øje med kilometertælleren. Som altid understreger vi dog, at du altid bør læse lejebetingelserne for din lejebil gundigt, hvis du planlægger et længere roadtrip. Et langt roadtrip kan blive dyrere end beregnet, hvis din lejebil for eksempel kun inkluderer 100 km per dag.

Find den billigste billeje i USA

I et land som USA, hvor infrastrukturen i høj grad er afhænger af bilisme, er der ikke overraskende et stort udvalg af biludlejningsselskaber. I søgemaskinen her på Billeje.info, som stilles til rådighed af CarTrawler, er det dog nemt hurtigt at få et overblik over de bedste tilbud.

I søgemaskinen, som du finder øverst her på siden, skal du blot angive, hvor og hvornår du har brug for en lejebil for at sammenligne priser fra både store og små udlejere. Søgemaskinen indhenter således priser på billeje i USA fra alle de andre store, internationale udbydere som Avis, Hertz, Enterprise, men også en lang række lidt mindre, lokale biludlejningsselskaber.

>> Find den billigste lejebil << Find Billeje her --> Sammenlign priser her!