Bestil billeje til sommerferien nu! Foto: Elizeu Dias - Unsplash

Går turen sydpå denne sommer, vil du nok sætte pris på en lejebil med aircondition. Vil du have mest muligt ud af den komfort billig billeje giver i sommervarmen, får du her et lille, men vigtigt tip. Særligt hvis du rammer ind i en hedebølge, bør du læse videre.

Medmindre du lejer en cabriolet for at mærke vinden i håret, vil du nok ofte tænde for din lejebils aircondition. Det er nemt at finde den velkendte A/C-knap på instrumentbrættet. Der er dog en anden, mindre brugt knap, som på de varmeste dage også kan være nyttig.

Hurtigere nedkøling af din lejebil

Når I skal hjem fra stranden eller et andet sted, hvor bilen har stået længe i den bagende sol, kan det være som at sætte sig ind i en ovn. Vidste du, at du så kan sætte turbo på klimaanlægget ved at trykke knappen for recirkulation ind?

Som navnet antyder, slår du genanvendelse af luften i din lejebil til, hvis du trykker på knappen med en cirkulær pil. Hvorfor er dette smart, når bilen er stegende varm? Jo, i stedet for at klimaanlægget hele tiden henter ny og varm luft ind udefra, som skal nedkøles, recirkuleres luften fra kabinen. Derved skal klimaanlægget kun nedkøle luft, som hurtigt er køligere end den varme udeluft.

Spar på benzinen med et enkelt tryk

Lejebil med aircondition
Aircondition er næsten uundværlig i sommerheden, men glem heller ikke knappen med den buet pil. Foto: Nenad Stojkovic, CC BY 2.0

Du får ikke blot hurtigere nedkølet din lejebil med aircondition på en varm sommerdag med recirkulation. Når klimaanlægget ikke skal arbejde så hårdt, bruger det også mindre energi. I det lange løb kan det give dig en besparelse på brændstof, som godt kan mærkes på den samlede regning for billeje i sommerferien.

Hold lugten ude

Afhængigt af hvor du er, kan luften udenfor have andre problemer end temperaturen. Holder du for eksempel i kø lige bag en osende lastbil eller kører du forbi et forurenet industriområde, kan det også være en fordel at slå luftrecirkulation til.

Undersøgelser har dokumenteret, at i forurenede omgivelser mindsker recirkulation indholdet af skadelige mikropartikler i kabinen markant.

Hvornår bør du ikke bruge recirkulation?

Umiddelbart virker det måske oplagt også at bruge recirkulation om vinteren. Så skal der jo ikke konstant opvarmes ny, kold luft udefra. Men når luften i kabinen genanvendes, betyder det også, at luftfugtigheden stiger. Om vinteren, hvor bilens vinduer er kolde, kan det give problemer med dug. Særligt når I er flere personer i lejebilen.

Når kabinens luft genanvendes, betyder det også at indholdet af CO2 (kuldioxid) efterhånden stiger. Det kan specielt være anledning til bekymring i nye biler, der typisk er mere lufttætte. Et højt CO2-niveau er skadeligt og viser sig blandt andet ved en generel døsighed og træthed. Ikke så smart, når man sidder bag rattet.

Særligt hvis du har adskillige passagerer med, bør luftrecirkulation for en sikkerheds skyld derfor kun benyttes i kortere perioder ad gangen. Når bilen er afkølet, anbefales det derfor, at du slår den fra igen. Eventuelt kan du åbne vinduet kortvarigt med mellemrum for at holde CO2-niveauet nede.

Find de billigste priser på billeje online

Særligt hvis du lejer en bil i Spanien, Frankrig, Italien eller andre steder omkring middelhavet, hvor temperaturen om sommeren ofte kryber et godt stykke op i 30’erne, giver det mere komfort at leje en bil med aircondition. Når du benytter søgemaskinen her på Billeje.info til at booke din lejebil, kan du hurtigt se om den er udstyret med aircondition. Det er tydeligt angivet ved hver lejebil.

I søgemaskinen her på siden kan du nemt sammenligne de billigste priser på billeje fra Avis, Europcar, Hertz, Sixt og mange andre udlejere på alle de populære sommerdestinationer. Har du endnu ikke booket billeje til sommerferien, er søgemaskinen din bedste chance for at finde et godt tilbud på den lejebil, du har brug for.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *