Malaga beliggenhed midt på Costa del Sol gør den til det ideelle rejsemål for en badeferie i Spanien. Provinshovedstaden er dog også glimrende udgangspunkt for med billeje at opleve de mange andre spændende byer og seværdigheder i Andalusien. Få inspiration til udflugter og tips til at finde den billigste pris på din lejebil her.
Malaga – dejlige strande og meget mere
Lad os starte med strandene, som uden tvivl er den primære årsag til, at Malaga er blevet et af Spaniens mest populære rejsemål.
Byen har 14 kilometer med 16 forskellige strande med gode adgangsforhold og faciliteter. De fleste steder er strandene adskilt fra byens trafik af brede esplanader, som i sig selv indbyder til afslappende slentreture.
Er du til strande tæt ved byens liv, er det strandene La Malagueta, Pedregalejo og San Andrés, du skal gå efter. Foretrækker du mere rolige omgivelser, kan for eksempel Baños del Carmen omkring 4 kilometer fra centrum anbefales.
Der er dog en anden grund end strandene til, at mange vender tilbage til Malaga igen og igen.
Oplev det sydlige Spanien med billeje fra Malaga
Med en lejebil til rådighed har du utallige muligheder for at tage på spændende udflugter til nære og fjerne seværdigheder.
Det kunne for eksempel være en tur til El Caminito del Rey – den genåbnede gangbro med fantastiske udsigter, som tidligere var kendt som “Verdens farligste gangbro”. Der er omkring 60 kilometer fra Malaga.
Et andet oplagt bud på en dagsudflugt er turen til Ronda, hvor du blandt andet kan opleve Spaniens ældste og meget smukke tyrefægterarena.
Besøg Spaniens ældste tyrefægterarena i Ronda
Andalusien har ikke blot en rig kulturhistorie, som man kan bruge mange ferier på at udforske, her er også smukke naturområder. Et af disse finder du i El Torcal naturpark, som ligger omkring en times kørsel nord for Malaga.
Du kan finde flere ideer til oplevelser i området på det lokale turistbureaus hjemmeside her
Sådan finder du den billigste billeje i Malaga
Det er naturligvis ikke kun for at komme nemt omkring til seværdigheder, at mange ferierejsende bestiller en lejebil i Malaga. Mange flyver således blot til Malaga for at fortsætte til den endelige destination med billeje.
Der er normalt en direkte sammenhæng mellem et rejsemåls popularitet og antallet af biludlejningsfirmaer på stedet. Dette passer også på Malaga, som er den provins i Andalusien som byder på det største udvalg af biludlejere.
Derfor kan det umiddelbart virke uoverskueligt, at finde det bedste tilbud på billeje i Malaga blandt de mange udbydere. Men benytter du søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden, er det ganske let.
Du skal blot angive, hvornår du ønsker at afhente din lejebil og om det skal være i lufthavnen eller byen. Så præsenterer søgemaskinen dig få sekunder efter med en oversigt over de billigste lejebiler