Mange som holder ferie på Kreta vælger at bestille en billig billeje i nogle dage eller under hele ferien. Kreta er nemlig stor nok at at lejebil i flere dage, uanset om man bare vil bruge billejen til at besøge de mange stramde og små hyggelige byer der findes overalt på Kreta, eller bruge lejebilen til at besøge nogle af de mange seværdigheder.

Her kommer nogle få ting, der er helt særlige for Kreta, og som fortjener en smule opmærksomhed hvis du skal på bilferie på øen.

Mad og drikke på Kreta

Et par uddrag af en undersøgelse foretaget af dr. Antonis Kafatos, professor i forebyggende medicin og ernæring fra Kretas Universitet, siger omtrent det hele: ”Efter en international målestok er der megen diskussion om og dyb interesse for at finde den ideelle kost, som vil forbedre menneskers helbred og forebygge sygdomme. Lige siden antikken synes den traditionelle kretensiske kost at være en sådan, da den indeholder alt det, der er vigtigt. En sammenlignende undersøgelse mellem adskillige industrilande, som blev påbegyndt i 1960 i syv lande, omfattede en gruppe på ca. 700 kretensiske mænd fra landet, der kom under lægeobservation. Netop denne gruppe, viste det sig, havde den laveste procentandel af dødsfald forårsaget af hjerteanfald og forskellige former for kræft”.

”Denne undersøgelse har også vist, at Kretas indbyggere har den højeste gennemsnitslevealder: da man i 1991, 31 år efter undersøgelsens begyndelse, på Institut for Samfund og Sundhed på Kretas Universitet påtog sig at spore gruppen, fandt man ud af, at ca. 50% stadig var i live i modsætning til en lignende gruppe fra Finland, hvor ikke en eneste var i live!…
”Indtil for nylig var den kretensiske kost enkel og sund: den bestod selvfølgelig af olivenolie, som dækker en tredjedel af den enkeltes daglige energibehov, og desuden hovedsageligt af kornprodukter, især brød, bælgfrugter, grøntsager og frugt og en mindre mængde ost, mælk, fisk og en lille smule rødvin til hvert måltid…”

”Tager man det moderne livs vilkår i betragtning, ville vi anbefale at vende tilbage til den traditionelle kretensiske kost, men med et mærkbart fald i mængde og hyppighed af indtagelse af kød og andre animalske produkter. I stedet burde kornprodukter (især brød), bælgfrugter, grøntsager og frugt udgøre 85% af vores daglige kost.”
”Forbruget af olivenolie skal fortsætte: det er bevist i adskillige tidligere og nyere undersøgelser, at denne fremragende olie spiller en altafgørende rolle i forhold til at forebygge sygdomme og bevare vores gode helbred. I modsætning til andre vegetabilske olier er olivenolie rig på monoumættede fedtsyrer, som er modstandsdygtige over for iltning og reducerer mængden af LDL-kolesterol og forhøjer HDL-kolesterol – og virker forebyggende mod åreforkalkning.” (Fra Maria og Nikos Psilakis: ”Cretan Cooking”, Karmanor Forlag, ISBN 960-7448-11, med 260 traditionelle kretensiske opskrifter).

Gazoza

Er en læskedrik med brus, en slags Kretas 7Up. Dens navnkommer af ordet ”gasosa”, der på italiensk betyder luftig. Den bliver stadig produceret af små fabrikker overalt på øen, og du kan finde den f. eks. På caféerne i landsbyerne.

Kafeneio

Den græske café er en meget vigtig del af det traditionelle sociale liv på Kreta og i hele Grækenland. Kafeneia’erne (i flertal) var indtil for nylig absolut kun for mænd, og derfor er de traditionelle kafenneia’er et hurtigt forsvindende fænomen.

Mizitira

Er en blød hvid ost, der er lavet af fåremælk, og som indeholder mindre fedt og kolesterol end almindelige gule oste, endda også mindre end fetaost.

Paximadi

Er tørret brød eller en slags skorper. Det er den traditionelle kretensiske måde at langtidsopbevare brød på. Brødet bliver blødt, når der f.eks. hældes en smule vand over det. Det fås i forskellige former og størrelser og er lavet af hvede eller byg, med eller uden gær, med eller uden fuldkorn. Hæld lidt olivenolie på et stort rundt stykke paximadi, tilsæt lidt hakket tomat, oregano og fetaost. Resultatet er en meget smagfuld appetitvækker, kendt som ”dakos” i Irakleion eller som ”koukouvagia” (gule) i Rethymnon og Chania.

Raki

Er Kretas berømte lokale brændevin. Den bliver destilleret på drueskaller sidst i oktober eller i begyndelsen af november. Den er farveløs, meget stærk og serveres afkølet om sommeren. Raki (eller tsikoudia)* er for Kreta, hvad ouzo er for resten af Grækenland. Det er bedst at drikke den langsomt, ellers kan gæsten på Kreta meget vel ende med en mere begivenhedsrig ferie, end det ellers var planlagt…

Museer på Kreta

Kreta byder på mange museer og seværdigheder du kan besøge med din lejebil, her er nogle udvalgte.

Chania

Det Arkæologiske Museum: Har til huse i den venetianske Sankt Francesco-kirke. Det viser udstillingsgenstande fra især det vestlige Kreta – men også fra andre områder – og helt fra den neolitiske tidsalder til det romerske herredømme. Det omfatter idoler, statuer, inskriptioner, våben, keramik, seglsten, mønter og smykker.
Kretas Historiske Arkiver:Det rummer en rig samling af folklore, der relaterer sig til øens historie. Arkiverne er blandt de største i landet, næst efter Den Græske Stats Generalarkiver.
Kretas Søfartsmuseum: Ligger på den venetianske havns mole. Det viser udstillingsgenstande med forbindelse til øens flåde- og militærhistorie.

Læs mere om Chania

Rethymnon

Det Arkæologiske Museum: Den Venetianske Loggia er et museum, som viser arkæologiske fund fra området. Der findes også en fin møntsamling.
Museum for historie og folkekunst: Samlingerne omfatter flere end 5.000 genstande, der er indsamlet ved donationer, indkøb og lån. Det udstilles i grupper som f.eks. folkekunstsamlinger med vævearbejder, javabindingsarbejder, broderier og kniplinger, nationaldragter, keramik, primitive smedearbejder, traditionelle afgrøder og traditionelle erhverv. Andre samlinger består af dokumenter, fotografier, kort, våben, flag og mønter.

Læs mere om Rethymnon

Heraklion

Det arkæologiske museum: Dette er et af de vigtigste museer i Grækenland. Her er næste alle fund fra den minoiske kultur samlet: keramik, arbejder hugget i sten, seglsten, statuetter, guld, primitive smedearbejder og de berømte freskomalerier fra paladserne. Endelig findes den enestående bemalede kalkstenssarkofag fra Agia Trias også på museet. En ny museumsbygning er næsten klar til at åbne og har kostet 21 mio. euro.
Det historiske museum: Det rummer udstillingsgenstande fra den byzantinske periode, det venetianske styre og det tyrkiske herredømme samt historiske dokumenter fra Kretas nyere historie. Der findes også en rig samling af folkekunst med både lokale folkedragter, tekstiler, træskærerarbejder og broderi. Desuden er her en rekonstruktion af et typisk kretensisk hus.
Agia Katerini-kirken (Museum for Religiøs Kunst): Den bevarede Sinai-klosterkirke og Agioi Deka-kapellet rummer i dag en samling af repræsentative værker af kretensisk byzantinsk og post-byzantinsk kunst.
Lychnostatis-museet, Hersonissos: En privat samling skabt gennem 30 år af Giorgos Markakis har lagt grunden til dette museum. Han var professor i øjensygdomme, foredragsholder og forfatter. Bygningerne er i sig selv en stor del af udstillingen. Bygget af gængse råmaterialer (sten, træ og ler) ud fra grundlæggerens kreative ideer har de en æstetisk kvalitet, som er enestående for området. Samlingerne spænder vidt, fra landbrugsredskaber til broderier og fra urter til poesi.

Lasithi

Det Arkæologiske Museumm, Agios Nikolaos: Det viser fund fra udgravninger på det østlige Kreta.
Det Arkæologiske Museum, Ierapetra: Her findes bl.a. både græske og romerske marmorstatuer og inskriptioner.
Det Arkæologiske Museum, Sitia: Det udstiller fund fra den minoiske kultur udgravet ved Sitia, Zakros, Petra og Paleokastro.

Skudhuller i vejskilte

Det er ikke nogen hemmelighed, at kretenserne særligt i bjergområderne har et kærlighedsforhold til deres geværer, og har du bestilt en billig billeje, og skal kører rundt på øen i din ferie, kan du helt sikkert ikke undgå at lægge mærke til vejskiltene. Vejskilte er lette mål for skydeøvelser, og du vil se, at mange af dem ligner en svejtsisk ost. Kretenserne holder dog også af at affyre deres geværer op i luften ved bryllupper og andre festligheder.

Kirker

De store kirker ligger inde i byerne, mens de små kirker ligger overalt på øen. De er normalt hvidkalkede og kan findes ved havet, på bjergtoppe, i dybe kløfter eller i huler. Kretenserne har tradition for dyb religiøsitet og bygger bl.a. kirkerne for at udtrykke deres taknemmelighed til Gud, for at opfylde en ”tama”, eller som et løfte givet til Gud for, at en bøn er blevet hørt.

Bestil billig billeje på Kreta

Når du bestiller billig billeje igennem søgemaskinen fra CarTrawler så er alle priser på lejebiler inkl. ubegrænset kørsel og alle lovpligtige forsikringer. CarTrawler sammenligner priser fra alle biludlejningsselskaber på Kreta, både de kendte som Avis og Hertz biludlejning, men også små lokale billejefirmaer der ofte har gode tilbud.

Sammenlign billeje priser med CarTrawler

Du kan også sammenligne priser fra andre søgemaskiner her på Billeje.info, f.eks Holiday Autos.
Vi ønsker dig god fornøjelse med at finde billig billeje på Kreta og rigtig god ferie.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *