Sæt farten ned, når du møder skilte med advarsel mod elge. Foto: a.froese

Der er mange fordele ved selv at tage på skiferie med bil, men er du en af de mange danskere, som i de kommende uger kører mod Norge og Sverige for at stå på ski, skal du være opmærksom på risikoen for at møde elge i trafikken. De tunge dyr er således hvert år skyld i alvorlige trafikulykker i vores nabolande.

Et farligt møde

Falcks vildt- og dyrekonsulent, Allan Bruun Rasmussen, råder i en pressemeddelelse således billister på vej nordpå for at tage sig i agt.

“Elgen er den absolut farligste hjorteart en trafikant kan møde, ikke mindst på grund af dens højde, som øger risikoen for at få elgen ind gennem forruden,” siger Allan Bruun Rasmussen.

Ifølge Falck er det især omkring daggry og aftenskumring, man som billist skal være opmærksom på elgene, da dyrene her er særligt aktive. Har der været stort snefald, som gør det svært for elgene at bevæge sig ude i terrænet, vil de ryddede veje desuden virke tillokkende for elge og andet vildt. I mødet med trafik vil elge typisk blive stressede, og kan opføre sig uforudsigeligt og for eksempel finde på pludseligt at krydse vejen med høj fart.

“Det er vigtigt at sænke farten, når man møder skilte, der advarer om elge. Er uheldet ude, og skal man bremse op for en elg, skal bilisten forsøge at styre bag om, for på den måde at undgå at ramme elgen midtfor. Det sænker risikoen for materiel og personlig skade”, siger Allan Bruun Rasmussen.

Skal du køre på skiferie i egen bil eller med billeje, er der ifølge Vildt – og dyrekonsulenten en række generelle råd, som kan gøre det mere sikkert at passere naturområder med elge.

  • Først og fremmest: Sæt farten ned og udvis agtpågivenhed. Kører du fx. i en autocamper skal du være endnu mere forsigtig.
  • Har du set et stykke elg- eller hjortevildt krydse vejen foran dig, så kan der komme flere.
  • Ser du vildt tæt på vejen skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen – det kan lige så godt finde på at springe ud foran dig.
  • Ser du en elg løbe inde mellem træerne, så advar andre i god tid ved at tænde katastrofeblinket og dermed undgå flere uheld.
  • Gode vinterdæk giver bedre køreegenskaber og reducerer bremselængden.

Bestil billeje til skiferien

Skal du på skiferie i år, er det en god ide at bestille din lejebil nu, da efterspørgslen på billeje vil stige op imod uge 7 og 8. Her på Billeje.info har vi gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over priser på billeje fra de forskellige biludlejningsfirmaer i for eksempel Norge og Sverige. Indtast blot dine ønsker i søgemaskinen her på siden, så finder vi den bedste pris på billeje til din skiferie.

Læs mere om fordelene ved at benytte billeje i vinterferien, også hvis du skal sydpå.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *