En tur i en lejet autocamper er en drøm for mange, men vidste du at du kan spare mange penge ved at leje autocamperen i Flensborg, lige syd for grænsen? Vi forklarer her hvorfor og hvordan du kan finde den bedste pris på leje af autocamper.
I de senere år er det blevet mere og mere populært at tage på ferie med campingvogn eller i en autocamper, og det kan vi godt forstå. For både børnefamilier og par på tur, er det en helt oplagt ferieform, hvor man selv medbringer sine sovepladser og kan campere der hvor vejret og vinden er bedst.
Du kan sagtens leje autocamperen i Danmark, men det er faktisk mere oplagt at pakke din egen bil og køre til Flensborg først. I dette indlæg fortæller vi dig hvorfor udlejning syd for grænsen er så attraktivt, og når du er klar til at søge efter de bedste priser, så brug søgemaskinen her på siden. Du bestiller autocamperen i få trin og er klar til en ferie i eget tempo.
Indhold
Meget at spare på at leje en autocamper i Flensborg
Hvis der også er danske udlejere, hvorfor så køre til Flensborg for at leje din autocamper der? Der er flere udlejere at vælge mellem syd for grænsen, men den vigtigste grund er dog prisen. Det er ganske enkelt markant billigere at leje din autocamper i Tyskland.
Takket være en moderne infrastruktur, der inkluderer et godt udviklet motorvejsnet inden for blot få minutter, er det ikke en omvej af betydning at leje camperen i Flensborg. Udlejerne er vant til danske kunder og har et venligt personale, som står klar til at hjælpe dig godt på vej videre sydpå i din camper.
Så hvorfor ikke spare tusindvis af kroner på leje af autocamperen, hvis turen alligevel går sydpå?
Hvad koster det at leje en autocamper i Flensborg?
Når det gælder priserne på autocamper leje i Flensborg, følger de generelt samme mønstre som de almindelige lejebiler og ligger typisk et stykke under de danske priser. Det er således naturligvis dyrere at leje en stor, luksuriøs autocamper med plads til 7 personer end en kompakt model, der er mest velegnet til par. Ligeledes vil priserne normalt stige i forbindelse med helligdage og ferieperioder.
Tjek de aktuelle priser på autocamper leje i Flensborg i søgemaskinen her på siden. Det tager få sekunder at få en oversigt over de bedste tilbud fra udlejere i og omkring den nordtyske by. Du kan udover pris også se andre detaljer om størrelse, udstyrsniveau, osv., før du beslutter om du vil leje autocamperen.
De 5 største fordele ved autocamper-udlejning
Nu ved du altså, hvorfor du bør vælge autocamper leje i Flensborg. Men måske overvejer du stadig om det er en oplagt ferieform for dig. Hvorfor ikke bare tage bilen og overnatte på hoteller eller måske spænde en campingvogn efter? Flere og flere danske ferierejsende har de senere år fået øjnene op for, at autocamperen har nogle andre, unikke fordele.
1. Frihed til at følge eget tempo
Den frihed og komfort du får ved at leje autocamperen er helt i top. Med et “sommerhus på hjul” har I altid alt, hvad I skal bruge med jer. Med eget køkken med gas, toilet og eventuelt bad er de grundlæggende behov dækket. Det er en meget afslappende måde at rejse på, hvor I kan følge jeres helt eget tempo. Med denne form for camping slipper I for eksempel for at bekymre jer om I kan nå frem til det næste hotel, eller om der mon i det hele taget er et ledigt værelse.
Med en autocamper behøver I ikke at følge et fast skema og har lettere ved at improvisere og følge pludselige indskydelser. Ser I undervejs pludselig en interessante seværdighed eller blot et flot udsigtspunkt, kan I blot holde ind og give jer god tid til at suge alle indtryk til jer.
2. Kvalitetstid med familien
Det er især familier og par, som vælger at holde ferie i en autocamper. Vil man rejse flere sammen på en kør-selv-ferie, er det da også betydeligt mere komfortabelt i en autocamper. Selv den mindste autocamper, du kan leje i Flensborg, vil være mere rummelig end en bil.
Autocamperen giver jer mere private rammer om en oplevelsesrig bilferie. I skal ikke nødvendigvis tilbagelægge en bestemt distance hver dag, eller overnatte på et bestemt hotel. Det giver en helt anden ro, når man ved, at der altid er mulighed for blot at holde ind for natten.
3. Plads til flere uforudsete eventyr
Traditionelle campister udser sig allerede hjemmefra et bestemt sted at parkere campingvognen det meste af ferien. Til sammenligning vælger en ny generation af autocampere i stigende grad at udnytte muligheden for at kombinere campinglivet med flere, mere spontane stop på steder lidt uden for alfarvej.
Lejer du en af de lidt større autocampere, har den som regel cykelholder. Det er perfekt, hvis du vil kombinere afslapning med mere fysiske aktiviteter. Så kan du tage en tur på mountainbiken i den omkringliggende natur og vende hjem til en kølig drik fra autocamperens køleskab.
4. Nemmere at styre feriebudgettet
Det koster mere at leje en autocamper end en almindelig personbil, også i Flensborg. Til gengæld har du på en ferie i en autocamper bedre mulighed for at styre budgettet. Vil I for eksempel spare lidt på de dyre restaurantbesøg, kan I blot handle ind undervejs og tilberede mange af måltiderne selv. Selv hvis budgettet ikke er nogen særlig bekymring, giver køkkenet i autocamperen flere muligheder. Det er for eksempel et glimrende undskyldning for at udforske nogle af de spændende, lokale markeder, I kommer forbi undervejs.
Først og fremmest er det med autocamper leje i sagens natur muligt at spare mange penge på overnatningerne. Især hvis hele familien er afsted sammen i autocamperen, kan det være en betydelig besparelse. I stedet for at skulle betale for dyre hotelværelser hver nat, kan I vælge at blot at holde ind på en af de billigere, men ofte flot beliggende parkeringspladser til autocampere.
5. Bedre at leje end eje
Hvis der er så mange fordele ved at leje en autocamper, når du skal på ferie med familien eller vennerne, tænker du måske, at det er bedre at eje end at leje. Men hvis der er ulemper ved autocampere, er det desværre især prisen for at eje en selv. Det gælder ikke mindst i Danmark.
Ønsker du dig en ny autocamper, er det således ikke unormalt at skulle betale mellem en halv til en hel million kroner! De færreste af os ønsker at investere så mange penge i et køretøj, som vi realistisk set ofte kun har mulighed for at bruge til længere ferieture et par gange om året.
Heldigvis er der gode muligheder for i stedet at leje en autocamper. Også ved udlejning er priserne dog forholdsvis høje i Danmark. Går turen alligevel sydpå, anbefaler vi netop derfor, at du starter med at tjekke priserne i Flensborg. Selv hvis du ikke vil opgive drømmen om at købe din egen autocamper, er det oplagt først at leje en for at blive klogere på udvalget og ferieformen.
Godt at vide om autocampere
Er det første gang, du bestiller en autocamper, har du sikkert nogle spørgsmål, fx. til særlige regler, hvordan man skal tømme spildevand osv. Noget af det første du skal bestemme dig for, er dog, hvor meget plads du har brug for.
Små campervans og store motorhomes
Normalt bruges ”autocamper” som en fællesbetegnelse for både campervan, motorhome og mobilhome. For overskuelighedens skyld kalder de fleste udlejere i Flensburg da også blot alle deres modeller for autocampers.
Støder du alligevel på begreber som campervan, motorhome eller mobilhome i booking af din autocamper, gælder disse tommelfingerregler:
Campervans: Mindre, kompakte autocampere, som kun har plads til 2-3 personer. De er således normalt smallere, kortere og med mindre loftshøjde end et motorhome. Især velegnet til par.
Motorhome: Et mere rummeligt køretøj med plads til op mod 7 personer. Normalt har disse autocampere både køkken samt bad/toilet indbygget. Et stort motorhome er derfor et populært valg blandt familier, som sætter pris på kør-selv-ferier i helt private rammer med alle tænkelige bekvemmeligheder. Mindre i udstyrsniveau således om en campingvogn, men har langt bedre køreegenskaber.
Hvor gammel skal jeg være for at leje en autocamper?
Reglerne er ikke altid de samme fra udlejere til udlejer, men typisk skal du være et par år ældre for at leje en autocamper sammenlignet med en almindelig lejebil. I Flensborg skal du som chauffør af autocamperen derfor som tommelfingerregel være minimum 23 år gammel. Dertil kommer, at der ofte er et krav om, at du har minimum 2 års kørselserfaring.
Hvor må jeg overnatte i en lejet autocamper?
Mange på ferie i en autocamper vælge at overnatte primært på campingpladser. Dem er der masser af i Tyskland og resten af Europa. Specielt hvis du har tænkt dig at blive flere dage på samme sted, er en campingplads da også ofte det mest oplagte valg.
Glæd dig dog også til at nyde den fleksibilitet, der følger med, når du lejer en autocamper i Flensborg. Der er blandt andet mange såkaldte “stellplätze”, du også kan overnatte på. Det er parkeringspladser beregnet til netop campervans og motorhomes. Typisk ligger de udkanten af populære byer, og der opkræves kun et mindre gebyr for at bruge dem.
Du har i nogle områder også god mulighed for blot parkere på almindelige parkeringspladser eller afsides, mere fredfyldte steder. Vær blot opmærksom på de gældende regler, der kan variere, og sørg under alle omstændigheder for at efterlade så få spor efter dit ophold som muligt.
Der findes adskillige apps til smartphones, der kan vise dig vej til nærmeste stellplätze eller campingplads.
Afhentning af autocamperen
Du skal forvente, at afhentningen af din autocamper i Flensborg tager længere tid, end hvis du blot skal leje en almindelig bil. Særligt hvis det er første gang, at du lejer en autocamper, skal der typisk bruges lidt ekstra tid på gennemgang og instruktion. Skal I afsted som familie med mindre børn med begrænset tålmodighed, kan I eventuelt dele jer op og først samles igen, når autocamperen er ved at være klar til afgang. Husk blot at medbringe pas og kørekort på en eventuel ekstra chauffør.
Hos flere udlejere i Flensborg tilbydes det, at du kan parkere din egen bil, enten gratis eller mod et gebyr. Ellers kan personalet råde dig til, hvor du i nærheden kan parkere din bil sikkert, mens du er afsted på eventyr i din autocamper.
Der er mange oplevelsesruter i Schleswig og Holstein, men hvis du kører din autocamper gennem Hamborg får du adgang til hele det tyske autobahn-netværk, som kan bringe dig videre til seværdigheder i hele Europa.
Bestil din autocamper i Flensborg online
Der kan være mange penge at spare, hvis du bestiller din autocamper i Flensborg online. I søgemaskinen her på Billeje.info får du nemt et overblik over de bedste priser. Du kan desuden hurtigt finde autocampere i forskellige størrelser og se, hvilket udstyr der følger med.
Da søgemaskinen indhenter tilbud fra flere forskellige udlejere, kan du med blot én søgning finde alt fra kompakte autocampere for to til tre personer til rummelige autocampere med god plads til hele familien (op til syv personer). Du skal blot vælge afhentningssted og datoer – så sørger vi for resten.
I de fleste tilfælde får du de mest fordelagtige priser, hvis du bestiller autocamperen i god tid. Normalt stiger efterspørgslen på udlejning således markant, desto nærmere sommeren og andre ferieperioder kommer. Vil du være sikker på at få en nyere autocamper samt ikke mindst have flere forskellige modeller og afhentningssteder at vælge mellem, bør du derfor lave din booking tidligt. Alle vores autocampere er i god stand og lever op til samtlige lovkrav.