Lej en autocamper i Berlin

Det er nemt at rejse til Berlin fra Danmark med fly, tog eller bus. Efter et par dages sightseeing i den tyske hovedstad har du her et oplagt udgangspunkt for en kør-selv-ferie i en autocamper. Du kan køre mod nord for at udforske historiske hansestæder, storslået natur og børnevenlige strande. Eller du kan styre din autocamper længere sydpå i retning af de majestætiske Alper på eventyr blandt dybe skove, romantiske slotte og idylliske middelalderbyer.

Lejer du din autocamper i Berlin, ligger hele Tyskland med andre ord for dine fødder. Faktisk vælger mange danske ferierejsende at leje deres campervan eller motorhome i Berlin, selvom det endelige mål for ferien er et andet land i Europa. Priserne på autocampere er nemlig generelt markant lavere i Tyskland.

Start din kør-selv-ferie med at leje en autocamper i Berlin. Foto: dronepicr, CC BY 2.0

Fordelen ved at leje en autocamper i Berlin er, at du får transport og feriebolig som én samlet pakke. Det kan du læse meget mere om i det følgende, hvor der også er tips til at få mest muligt ud af en rejse i et feriehjem på hjul. Book din camper i søgemaskinen her på siden, hvor du nemt kan sammenligne priser på alt fra små campervans til store motorhomes. Nemt og billigst!

Hvilken autocamper skal jeg vælge?

Der er holdepladser, stellplatz, til autocampere ikke langt fra centrum af Berlin. Vil du gerne starte din ferie med at bruge et par dage på at udforske den tyske hovedstad, kan du derfor i princippet godt gøre det med udgangspunkt i autocamperen. Selvom det er billigere at leje den her end i Danmark, er det mest økonomiske dog i de fleste tilfælde først at hente den, når du er klar til at rejse videre. Ønsker du at tage forskud på glæderne, kan du dog sagtens bo i autocamperen på en campingplads og herfra tage med bus eller metroen på sightseeing i centrum

Spørgsmålet er så, hvilken autocamper du skal vælge? I Berlin kan du leje alt fra mindre campervans med blot 2 sovepladser til store motorhomes med op til 6-7 sovepladser. Du har altså rig mulighed for at skræddersy ferien helt efter egne ønsker, når du lejer en autocamper. Du bør overveje om din førsteprioritet er at have god plads og komfort med et højt udstyrsniveau, som man får i et stort motorhome, eller det betyder mere for dig, at køreegenskaberne minder mest mulig som en almindelig personbil.

Hvad koster det at leje en autocamper i Berlin?

Sammenlignet med danske priser er både almindelige lejebiler og autocampere markant billigere i Tyskland, og Berlin er ingen undtagelse. Der er dog flere faktorer, der bestemmer, hvor meget det koster at leje en autocamper i Berlin. Afgørende for prisen er naturligvis først og fremmest størrelse på din camper. Men også årstid og det ekstraudstyr, du vælger, vil påvirke prisen.

Særligt i den populære sommerferieperiode, bør du sørge for at booke din autocamper i god tid. Det er ikke usædvanligt at udlejerne må melde alt udsolgt flere måneder i forvejen. Desto tættere på sommerferien du bestiller, desto sværere bliver det desuden at finde gode tilbud på billige autocampere i Berlin.

Du kan nemt sikre dig den bedste pris ved at bruge søgemaskinen ovenfor. Her skal du blot angive, hvilken lejeperiode du er interesseret i. Så får du en oversigt over de aktuelt billigste autocampere i Berlin, hvad enten det er store motorhomes eller de mindre campervans. Du kan klikke på et tilbud for at se mere detaljeret oplysninger om faciliteter, kilometerforbrug, forsikring og udstyr, som er inkluderet i prisen.

Ønsker du at tilvælge ekstra udstyr til din autocamper, er det nemt at gøre i bestillingsprocessen. De fleste udlejere i Berlin tilbyder for eksempel ekstra udstyr som børnesæde, grill, campingbord og stole. Almindeligt køkkenudstyr er normalt inkluderet, men bemærk at sengetøj og sengelinned typisk regnes for ekstraudstyr.

Nemt at komme videre med autocamper fra Berlin

Takket være Bundesautobahn 10, der som en ringvej omgiver byen, kan du efter afhentningen af din autocamper nemt at fortsætte videre i enhver retning fra Berlin. Mulighederne er næsten uendelige. Bedst af alt er, at det i en autocamper er det helt dig selv, som bestemmer tempoet.

Bliver du på motorvejene, kan du hurtigt nå langt ned i Tyskland eller videre til et af nabolandene. Lejer du en autocamper, får du dog også en uovertruffen frihed til at køre væk fra alfarvej. Vidste du for eksempel, at man i Tyskland har lavet 150 temaruter, hvoraf mange er som skabt til autocamping? De er en chance for at opleve de bedste sider af vores naboland med velbevarede, stemningsfulde middelalderbyer og storslået natur.

Mange danskere, som lejer en autocamper i Berlin, vil ikke blot nøjes med at udforske resten af Tyskland. Både Polen og Tjekkiet ligger inden for kort rækkevidde. Har du god tid, kan du også sagtens køre sydpå mod Alperne. Vær blot opmærksom på, at hvis du har planer om at krydse landegrænser i din autocamper, skal dette normalt oplyses på reservationstidspunktet. Mange udlejere opkræver et gebyr for rejser over landegrænser.

Sådan bestiller du din autocamper online

Book en autocamper i Berlin nemt ved at bruge søgemaskinen her på siden. I den kan du filtrere søgeresultaterne helt efter dine behov. Som du kan se, kan du vælge at afhente din campervan eller motorhome fra en bred vifte af udlejningsfirmaer. Nogle udlejere tilbyder mod et gebyr en-vejs-leje, hvor du ikke afhenter og afleverer autocamperen det samme sted. Det kan være en god mulighed for at nå længere rundt, da du så ikke behøver at vende tilbage til Berlin.

I søgemaskinen kan du nemt sammenligne priser på de forskellige typer autocampere og se detaljer om, hvilke faciliteter og udstyr lejeprisen inkluderer (køkken, bruser, toilet, vandtank). I de fleste tilfælde er der ubegrænset kilometerforbrug inkluderet i lejeprisen. Det er en fordel i et stort land som Tyskland og ikke mindst, hvis du planlægger at tage på eventyr i resten af Europa. Hos de nogle udlejere vil du også have mulighed for at tilvælge udstyr såsom foldecykler og surfboards.

Lejer du en autocamper i Berlin, skal du være opmærksom på, at du ikke må køre i den i Danmark, medmindre du har indhentet en tilladelse til transitkørsel.

Find den billigste lejebil Autocamper Berlin Find Billeje her -- data-src=