Lej en autocamper i Island

Island er kendt for sine dramatiske landskaber, der vider om de enorme geotermiske kræfter, som gemmer sig lige under overfladen af den nordatlantiske ø. Lej en autocamper og tag på eventyr blandt de smukke vandfald, høje vulkaner, glitrende gletsjere, sorte sandstrande og varme kilder. En uafhængig autocamper er den perfekte måde at udforske alt, som dette unikke land har at byde på.

I denne guide fortæller vi dig alt, hvad du har brug for at vide om autocamping i Island. Du får tips og råd til at planlægge din kør-selv ferie med autocamper, så du får mest muligt ud af din tid på den spændende vulkanø.

Lej en autocamper og udforsk Islands fantastiske natur i dit eget tempo. Foto: Ludovic Charlet, Pixabay License.

I søgemaskinen kan du med nogle få klik få et hurtigt overblik over de billigste priser på autocampere af enhver slags i Islands. Book gerne i god tid, hvis du allerede nu ved, hvornår du vil rejse til vulkanøen.

Campvan eller motorhome?

Autocampere fås i mange forskellige størrelser og typer på Island. Hvilken autocamper der er bedst for dig, afhænger ikke kun af din rejsegruppes størrelse, men også af dine personlige præferencer.

Campervans, der er den mindste kategori af autocampere, er populære i Island. De er billigere, men har dog kun 2-3 sovepladser. De større autocampere, de såkaldte motorhomes, er mere velegnede til dig, som rejser med familien eller en anden gruppe. De har således typisk 3-6 sovepladser og mere udstyr. Sætter du pris på komfortable omgivelser kan en af de større autocampere, derfor være et bedre valg. Ikke mindst, hvis du planlægger en længere tur, vil den ekstra plads betyde meget for rejseoplevelse.

F-veje

Island er ikke noget helt almindeligt land. Naturen er rå og utæmmet. Det betyder også, at der er veje og områder, som du ikke kan udforske i en almindelig autocamper. De såkaldte F-veje må man således kun begive sig ud på i et 4×4-køretøj. Disse veje er ikke asfalterede og kan være i meget dårlig stand. Det inkluderer vejene i øens centrale højland. F-vejene er normalt åbne fra begyndelsen af juni til slutningen af september. Ønsker du for eksempel at besøge Landmannalaugar, er du således nødt til at leje en firehujlstrukket, mere terrængående camper. Dette kan for eksempel være en pickup, som har fået monteret en kabine på ladet eller en SUV med et tagtelt.

Vær også opmærksom på, at skader, der opstår ved passage af floder eller store vandløb, normalt ikke dækket af forsikringen. Så selv hvis du lejer en 4×4 autocamper, bør enhver vandpassage ske med stor forsigtighed.

Lejer du en almindelig autocamper, som med få undtagelser kun må bruges på de asfalterede veje, får du dog alligevel rigelig mulighed for at opleve den spektakulære natur og landskaberne, som gør Island så unik.

Is, ild og vand

Den 1.332 kilometer lange ringvej, som går hele øen rundt, er en af de mest oplagte ruter at følge, hvis du lejer en autocamper på Island. Denne asfalterede vej er velholdt og holdes åben året rundt. I princippet kan du køre hele rundturen på 3-4 dage, men de fleste vælger at bruge 1-2 uger på den. Om vinteren må det forventes, at der kan være forsinkelser pga. vejret. Der er desuden så meget at se og opleve undervejs, at det ville være en skam at skynde sig.

Ringvejen (også kendt som Rute 1 eller Hringvegur) forbinder landets største byer. De fleste starter turen i Reykjavik, hvor 70 % af landets befolkning bor. Her er det oplagt at bruge en dag på The Golden Circle, som egentlig er en afstikker fra ringvejen, men giver et godt indblik i, hvad der venter dig på din rejse i Island. Den gyldne cirkel inkluderer seværdigheder som Thingvellir, Geysir og Gullfoss. Når du derefter begiver dig afsted rundt på resten af øen i din autocamper, venter for eksempel Skogafoss-vandfaldet, Jökulsárlón-gletsjerlaguen, Myvatn-søen, Fjadrargljufur-kløften og Vatnajokull-gletsjeren.

Når du lejer en autocamper på Island for at følge ringvejen, kan du nemt lave afstikkere til det utal af seværdigheder og hyggelige byer, der ligger langs ruten. Inden du flyver hjem fra Keflavik Lufthavn, kan det også anbefales at lægge vejen forbi Blue Lagoon (Den Blå Lagune). En luksuriøs spa midt i lavamarkerne på Reykjanes-halvøen, kun 20 minutters kørsel fra lufthavnen.

Overnatning i din autocamper

Leje af autocamper i Island er den perfekte måde at opleve de enorme gletsjere, brusende vandfald, dampende varme kilder og vulkaner på. Du får en høj grad af frihed og fleksibilitet til at udforske øen i dit eget tempo, når du hele tiden kører rundt med din egen soveplads, køkken osv. Det er naturligvis også en fordel, at du ikke er tvunget til at betale for hotelværelser (som kan være dyre på Island) eller behøver at følge en fast rute.

Så længe du blot ved, hvor den næste campingplads er, klarer du dig fint. Udlejning af autocampere i Island er netop denne grund blevet populært. Campingpladserne er heldigvis generelt ganske store, så selv i højsæsonen vil du sjældent have svært ved at finde et sted et gøre holdt for natten. I en autocamper med sovepladser, køkken og måske eget toilet, kan det selvfølgelig være fristende blot at finde sit eget sted at parkere i naturen for natten. Medmindre du har en skriftelig tilladelse fra grundejeren, er dette dog ikke tilladt.

Ingen allemandsret

Island har tidligere haft en form for allemandsret, som du for eksempel stadig kan nyde godt af ved leje af en autocamper i Sverige. Som følge af det kraftigt stigende antal turister i Island, har det dog siden 2015 ikke været tilladt campere i autocampere (eller i telte, campingvogne og lignende) uden for de egentlige campingpladser. Dem er der heldigvis et godt netværk af rundt om på øen. Både lige ved hovedstaden Reykjavik og langt ude i naturen. En fordel ved at overnatte på campingpladserne er, at du her ofte kan tilslutte strøm og vand direkte til autocamperen og få tømt spildevandstanken. Forvent dog en lidt lavere standard i udvalget af øvrige faciliteter på de islandske campingpladser end du måske er vant til fra Danmark.

Islandsk campingplads

Udstyrspakker til autocamping

Ved leje af en autocamper følger der som regel det mest nødvendige udstyr med. Vær dog opmærksom på, at dette ikke inkluderer alt udstyr, som kan være rart at have med på turen. Derfor tilbyder de fleste udlejere forskellige udstyrspakker til deres campere, som for eksempel kan indeholder sengetøj/soveposer, køkkenudstyr (service), ekstra gasflaske, campingbord med stole, GPS, børnesæder og lignende.

Bedste årstid

Den korte sommer er højsæson for autocamping i Island. I årets varmeste måneder er alle veje er åbne, og der er mange udendørs aktiviteter at vælge mellem.

Det er ganske vist ikke umuligt at tage på autocamping om vinteren i Island. Men det er mere besværligt, da vejret kan være barskt. Der er ganske vist nogle få campingpladser, der har åbent året rundt, men de fleste steder lukker ned i slutningen af september. Desuden er det ikke usædvanligt at veje, selv på ringevejen, i perioder må lukkedes på grund af sne.

Bestil din autocamper online

I søgemaskinen her på siden kan du hurtigt få et overblik over billige autocampere til leje på Island. De fleste udlejere i Keflavik og Reykjavik har både de mindre campervans og større motorhomes i deres udvalg. Det betyder dog ikke, at du blot kan ankomme uden en reservation og forvente at have frit valg på alle hylder.

Særligt til den populære sommersæson mellem juni og august bør du bestille autocamperen i god tid – gerne flere måneder i forvejen. Så er du sikker på at kunne få en, som passer til din planlagte rute og antallet af passagerer. Så vil du uden tvivl kunne finde den perfekte autocamper til en uforglemmelige ferie på Island, uanset om du skal afsted med din udkårne på en romantisk rejse, eller udforske øen med en gruppe venner eller familien.

Find den billigste lejebil i Autocamper Island Find Billeje her --> Sammenlign priser her