Leje af autocamper i Hamborg

Hamborg, Tysklands næststørste by, er en levende og travl storby med en rig historie og et mangfoldigt kulturliv. Denne store havneby, der ligger ved Elben, har i århundreder været et vigtigt knudepunkt for handlen i Europa. Den er blevet kendt som “Porten til verden”. Tilnavnet passer stadig. Hvis du lejer en billig autocamper i Hamborg, kan du nemt kører videre til resten af Europa.

Der er gode vejforbindelser videre fra Hamborg. Vil du fortsætte herfra i din autocamper til byer som Berlin og Amsterdam, går det derfor let. Eller hvad med at udnytte friheden i en autocamper til at udforske nogle af Tysklands smukkeste naturområder? Vil du endnu længere ned i Europa til for eksempel Frankrig, Østrig eller Italien med din autocamper? Så er Hamborg også et glimrende udgangspunkt. Start din rejse her på Billeje.info, hvor du i søgemaskinen hurtigt kan finde den billigste autocamper i Hamborg.

Foto: Leon SUnsplash

Billigere at leje din autocamper i Hamborg

Hamborg ligger i det nordlige Tyskland inden for komfortabel køreafstand. I princippet kunne du derfor godt besøge byen med en autocamper lejet i Danmark. Det giver dog ikke så meget mening økonomisk. Den billigste pris på din autocamper får du nemlig ved at bestille den med afhentning i Hamborg. Der er således ofte tusindvis af kroner at spare på at leje autocamperen i Tyskland.

Det er nemt at rejse ned til Hamburg. Du kan køre i egen bil, som du lader stå der, tage toget eller eventuelt flyve, hvis du vil hurtigst muligt frem. Når du er klar til at søge efter et godt tilbud på en autocamper i Hamborg, så brug søgemaskinen her på siden. Det tager blot nogle få trin før du er klar til en oplevelsesrig rejse i dit eget rullende feriehjem.

I Hamborg står udlejerens personale klar til at vise dig til rette i din autocamper og vil sørge for at du kommer godt afsted. Du får typisk en kort instruktion i dit autocamperens vigtigste funktioner i forbindelse med udleveringen, så afsæt gerne lidt ekstra tid til dette. Særligt hvis det er første gang, at du lejer en autocamper, bruges der typisk bruges lidt ekstra tid på udleveringen. Det er også en god lejlighed til at stille de spørgsmål, du eventuelt måtte have.

Gammel hansestad og moderne storby

Det er ikke kun på grund af de gode vejforbindelser, at Hamborg er et fint udgangspunkt en ferie i en autocamper. Her har du også en oplagt mulighed kombinere storbyferie med den frihed en autocamper giver. Hamborg er desuden meget mere end blot et handelscentrum; det er en by, der har noget at byde på for enhver type rejsende. Med alt fra fantastisk arkitektur og den travle havn til det verdensberømte natteliv og den blomstrende kunstscene er Hamborg derfor en destination, der fortjener mere opmærksomhed som rejsemål. En ekstra bonus er naturligvis, at denne livlige og dynamiske by ligger inden for kort afstand af Danmark.

Har du børn med på rejsen, er det næsten et must at besøge det sjove og imponerende Miniature Wunderland, inden I kører videre i jeres autocamper. En havnerundfart er også en interessant oplevelse for hele familien og en god mulighed for at se på nærmeste hold, hvor vigtig havnen stadig er for byen.

Havn i Hamburg
Havnen er stadig livsnerven i Hamburg. Foto: Khaled AliUnsplash

Autocamping i Hamborg

De fleste af Hamborgs mest kendte attraktioner og seværdigheder finder du i centrum, hvor det er nemt at komme rundt til fods eller med offentlig transport. Der er både metro, busser og taxibåde. Starter du din ferie med et par dages udforskning af Hamborg, kan det derfor måske være mest fornuftigt at overnatte på hotel de første nætter. Så kan du hente din autocamper, når du er klar til at køre videre. Et stort køretøj som en autocamper er alligevel ikke det mest praktiske transportmiddel inde i centrum.

Vil du gerne på plads i din camper med det samme, er der dog gode muligheder for at overnatte i autocamper nær byen. Der er således adskillige campingpladser i nærheden af Hamburg. Flere af dem henvender sig specifikt til autocampere med alle nødvendige faciliteter såsom vand- og strømtilslutning, toiletter og vaskeri.

Fordelen ved at leje en autocamper, som også ofte kaldes for motorhome, campervan eller RV, er den frihed, den giver dig. Du kan derfor også vælge at parkere på en af de mere simple, men billigere autocamperpladser. På en sådan Stellplatz er der typisk kun få eller ingen faciliteter. Det betyder dog ikke så meget, hvis du har lejet en veludstyret autocamper med eget toilet og køkken.

Parker din autocamper i Hamburg og udforsk byens farverige natteliv på Reeperbahn. Foto: Michael KucharskiUnsplash

Nemt videre fra Hamborg i din autocamper

Hamborg ligger perfekt, når du videre på egen hånd i en autocamper. Du kan fortsætte ad autobahn i stort set alle retninger, hvis du hurtigt vil lægge nogle kilometer bag dig. Det er oplagt, hvis du har lejet din autocamper for at køre videre til et af ferielandene længere sydpå. Der er dog også masser at opleve i resten af Tyskland. Når du ikke er afhængig af at booke hotelovernatninger på forhånd, men har alt du behøver med dig, er mulighederne næsten uendelige med en autocamper fra Hamborg.

Du har for eksempel ideelle betingelser for at følge en af de tyske “ferieveje.” Disse svarer lidt til den danske maugaruitrute. Du kan for eksempel køre sydpå fra Hamborg til Bayern og derfra følge den 400 kilometer lange Romantische Straße, der fører dig gennem nogle af Tysklands mest idylliske landskaber og byer. Hvis du har hele familien med i autocamperen, kan en tur ad “Den Tyske Eventyrvej” også varmt anbefales. På denne 600 kilometer lange rute som starter ved Bremen, følger I i sporene på Brødrene Grimms eventyr. Der er garanti for masser af eventyrstemning undervejs med gamle byer og slotte.

Få mere inspiration til ferieruter på det tyske turistkontors officielle hjemmeside.

Hvilken autocamper skal jeg leje?

Takket være et bredt udvalg af udlejere kan du næsten med garanti finde en ledig autocamper i Hamborg, som passer til dine ønsker og behov. I hvert fald hvis du bestiller den i god tid her på Billeje.info.

Skal I afsted som par, er en campervan måske det rette valg? Den har typisk kun har 2-3 sovepladser og intet indbygget toilet. Til gengæld er det også i denne kategori, du finder de billigste autocampere i Hamborg. Er det første gang du skal sidde bag rattet i en autocamper, kan det desuden være en fordel at leje en lille, kompakt model med velkendte køreegenskaber. Den har måske nok ikke så meget udstyr som en større model, men giver dig alligevel en høj grad af fleksibilitet.

Planlægger du en ferie med familien eller en gruppe venner, er der også mange muligheder. En autocamper med 4 eller 6 sovepladser samt indbygget køkken, bad og toilet giver jer masser af frihed til at følge jeres eget tempo og pludselige indskydelser. Den største kategori af autocampere, som i nogle lande kaldes motorhomes, minder således om almindelige campingvogne i udstyrsniveau. Vær dog opmærksom på, at for eksempel sengetøj og sengelinned ofte ikke er inkluderet i prisen. Ligeledes skal campingbord og stole normalt bestilles som ekstraudstyr. Det er dog nemt at gøre, når du booker din autocamper i Hamborg her på siden.

Bestil din autocamper i Hamborg online

Der kan være mange penge at spare, hvis du bestiller din autocamper i Hamborg online. Det er nemlig en chance for at i ro og mag at sammenligne de forskellige udlejeres bedste priser. I søgemaskinen her på Billeje.info får du nemt et overblik. Du kan desuden hurtigt finde autocampere i forskellige størrelser og se, hvilket udstyr der følger med.

Da søgemaskinen indhenter tilbud fra flere forskellige udlejere på én gang, kan du med blot én søgning finde alt fra kompakte autocampere til blot to til tre personer til rummelige autocampere med god plads til hele familien (op til syv personer). Du skal bare vælge afhentningssted og lejeperiode – så sørger vi for resten.

Ligesom når du booker en almindelig lejebil her på Billeje.info, får du i langt fleste tilfælde får du de laveste priser, hvis du bestiller autocamperen i god tid. Normalt stiger efterspørgslen på de billige autocampere i Hamborg nemlig markant, desto nærmere sommeren og andre populære ferietider kommer. Vil du være sikker på at få en moderne autocamper samt ikke mindst have flere forskellige modeller og udlejere at vælge mellem, bør du derfor lave din reservation i god tid.

Find den billigste lejebil Autocamper Hamborg Find Billeje her --> Sammenlign priser her