Indlæg

Skal du på skiferie i Alperne, kan du spare mange penge ved at leje bil i Flensborg. Vælger du at leje bil syd for grænsen, får du ikke blot billigere billeje, men også fri kilometer på din lejebil, hvilket gør det oplagt at køre på skiferie i Frankrig, Østrig eller Italien i lejebil.

Billigere end egen bil

Flensborg ligger umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, og i byen finder du flere af de store kendte biludlejningsfirmaer som Avis, Hertz, Sixt og Europcar. Udover at billeje i Flensborg er betydeligt billigere end i Danmark, er det også en mulighed for at køre på skiferie i en lækker bil, uden det behøver koste særlig meget mere. Oveni de penge du sparer på at leje bil i Flensborg, skal du også lægge de udgifter du ellers ville have ved at køre sydpå i egen bil.

Mange glemmer nemlig ofte, at der ikke kun er benzinudgifter ved at køre i egen bil sydpå. Man skal også inkludere udgifter som dækslid, udgifter til vedligeholdelse og værditabet, som de mange tusinde kørte kilometer frem og tilbage medfører. Tager man alt dette med i det samlede regnestykke i forhold til at benytte billeje i Flensborg, vil det faktisk oftest slet ikke kunne betale sig at køre i egen bil.

3 kroner per kilometer

For et par år siden nåede Bilbasen og Spar Nord således i en beregning af de faktiske udgifter frem til, at den gennemsnitlige kilometerpris for de 20 mest solgte nye og brugte familiebiler i Danmark var på 3,1 kroner per kilometer og 2,7 kroner per kilometer for henholdsvis benzin- og dieselbiler. Dertil kommer eventuelle udgifter til vejafgifter og eventuelle færger.

Kører du hele vejen fra Danmark, vil en tur til Alpernes populære skisportssteder typisk løbe op i 1300 – 1400 km hver vej. Når tager du turen i egen bil, hvor slid og værditab skal medregnes, vil den samlede udgift derfor nemt komme til at udgøre en betydelig del af feriebudgettet.

Da billeje i Flensborg er markant billigere, kan du dog minimere udgiften betydeligt ved at tage det lange stræk i en lejebil. Der er desuden fordele ved at køre selv, som det er svært at sætte kroner og øre på. Med en bil får du meget mere frihed og fleksibilitet til at drage afsted uden at skulle planlægge alt på forhånd. Ligeledes er en bil på destinationen ofte en mulighed for at få mere ud af skiferien.

Vil du gerne slippe for at køre ned gennem Europa, kan du naturligvis også blot vælge at flyve og så leje en bil i lufthavnen for at køre det sidste stykke frem til dit hotel.

Tag dit skiudstyr med hjemmefra

Der er normalt rig mulighed for både at købe og leje skiudstyr på skisportsstederne, men efterhånden vælger flere og flere faktisk at tage det med hjemmefra. I særdeleshed når det gælder skitøj og mindre skiudstyr, kan man med fordel bruge tiden herhjemme til at anskaffe sig det helt rigtige. Men også når det gælder ski, og i udpræget grad skistøvler, gælder det om at have noget udstyr, som er skræddersyet til netop dig.

Et af de steder, hvor man kan få råd og tilpasning af eksperter, er hos Skibutikken i Silkeborg, som har en stor kundeskare fra hele landet. Her kan man få taget mål og få vejledning omkring køb af udstyr til skiferien. Støvler varmes op og tilpasses til din fod, og bindinger monteres på dine ski efter dine specifikationer.

Læs disse 5 gode tips!

1. Book billeje med snekæder! Når først der er sne på vejene kan selv uskyldigt udseende småbakker blive en uoverstigelig forhindring uden snekæder. Det er desuden en god ide at øve sig i monteringen, inden du står med kolde fingre ude på vejen.

2. Lad håndbremsen være! Den har tilbøjelighed til at fryse fast. Vil du ikke gå glip af afterskiing, skal du i stedet sætte bilen i gear, når du parkerer.

3. Husk hvor du parkerer! Det er svært at genkende sin bil, når den først er levet dækket af sne, som kan falde hurtigt.

4. Køb vignetteklistermærke! I Østrig og Schweiz skal man betale for adgang til motor- og motortrafikveje. Vignetteklistermærke kan købes på benzinstationer og grænseovergange.

5. Opdater GPS’en! Mange af Alpernes mindre bjergveje har begrænset fremkommelighed i vinterhalvåret. Sørg derfor for at køre med en opdateret GPS, så du slipper for at køre forgæves.

Bestil lejebil i Flensborg online

De fleste biludlejere i Flensborg har deres afhentningssteder tæt på centrum, og du kan derfor uden problemer vælge at ankomme til Flensborg med tog, fly eller i egen bil for at afhente din lejebil. Der er altid gode muligheder for at finde en parkeringsplads til din egen bil, mens du selv fortsætter videre på skiferie i en lejebil fra Flensborg.

Bestil din lejebil til skiferien her i søgemaskinen på Billeje.info. I samarbejde med den anerkendte billejesøgemaskine CarTrawler finder vi de billigste priser på billeje hos biludlejningsfirmaer i Flensborg og resten af Tyskland.

Der er et bredt udvalg af lejebiler i Flensborg lige fra de små, økonomiske modeller til rummelige og komfortable SUV’er. Har du allerede en bestemt type bil i tankerne, kan du med fordel benyttet søgemaskinens filterfunktion til at indsnævre søgeresultatet yderligere. Du kan for eksempel vælge kun at se priser på bestemte bilstørrelser eller kun se priser fra bestemte udlejere.

Søg priser på billig billeje i Flensborg. Eller hvad med at booke en autocamper i Flensborg og spare på overnatningerne?

Kør fra Flensborg til Italien på skiferie

Blandt danskernes favoritter i Alperne, er Canazei at af de rejsemål, som ligger længst væk. Det er derfor også her, man får størst, økonomisk og komfortmæssig gevinst af at leje en bil i Flensborg. Der er ca. 1.200 km kørsel fra grænsen til skibyen, og turen kan sagtens tages i ét stræk på ca. 13 timer, hvis man er et par stykker til at skiftes om at køre.

Sider

Davos-Klosters er efter manges mening et af de allerbedste skisportssteder i Alperne. Davos ligger i området Graubünden i Schweiz og det er nemmest at nå i bil. De fleste der skal på skiferie til Davos flyver til Zürich og lejer bil i Zürich lufthavn. Hos Billeje.info kan du dog også finde billige lejebiler i Davos og Klosters.

Davos deler sin popularitet som fremragende skisportssted med sin mindre og (en smule) lavere beliggende tvillingeby, Klosters. Davos byder på ypperligt skiløb for alle grader af øvede og er Europas største vintersportssted. Med sine 1550 m er de også dets højest beliggende by med ypperlig vintersport selv i varme vintre. De lange, naturskønne løjper gennem dalene gør stedet næsten lige så populært som Engadin, når det gælder langrend.

Davos deler et udbredt netværk af skilifter og skråninger med nabobyen Klosters, hvis noget kønnere alpelandsby er det bedste sted at indkvartere sig (det svenske og det britiske kongehus vender troligt tilbage hertil). Klosters, der næsten virker intim sammenlignet med Davos, holder stadig liv i sit tilnavn “Holywood on the Rocks” på grund af de internationale filmfolk, den tiltrækker. VIP eller ej, alle kommer her for at nyde livet ved det eksemplariske skisportscenter Parsenn-Weissfluh, som mange eksperter regner for det bedste i Europa. Dets berømte nedkørsel fra Weissfluhgipfel (2850 m) til Küblis (825 m) er en drøm for enhver erfaren skiløber, en pragtfuld, 14 km lang piste over vidstrakte, åbne snemarker.

Man har ikke brug for kongelige forbindelser for at blive behandlet fyrstelig på det stemningsfulde Chesa Grischuna. Det har til huse i en smuk træbygning lige midt i byen og er Klosters’ populæreste hotel med områdets fineste restaurant.

Information

Davos ligger ca. 160 kilometer sydøst for Zürich. Fra kloster til Davos er der ca. 15 minutter i bil. Den bedste rejsetid er fra januar til marts for skiløb og i juli for alpine blomster. August og september er tiden for vandreture i Alperne.

Billeje i Davos-Klosters

Det er nemt at finde billig billeje i Davos-Klosters i søgemaskinen der sammenligner priser på ledige lejebiler i alle byer og lufthavne i Schweiz. Indtast i søgemaskinen hvornår og i hvilken by du vil bestille billeje i Schweiz og få et overblik med biler fra mere end 500 biludlejningsselskaber. Du kan også læse mere om billeje i Schweiz i vores guide om billig billeje.

Billig billeje i Schweiz

Verbier er skæg og ballade, men dybt seriøs, når det gælder skiløb. Læs mere om billig billeje i Verbier og om billeje i Schweiz generelt.

Med noget af det stejleste og bedste offpiste-skiløb i Europa og et meget livligt natteliv er Verbier, i den fransktalende region Valais, et af Alpernes store skisportssteder. Som udgangspunkt for over 400 km pister, der forbinder fire dale, virker det som en magnet på unge, eventyrlystne skientusiaster, der betragter denne mondæne, men afslappede by som intet mindre end himmerige. Øvede skiløbere kan rigtigt boltre sig her og nyde de vidunderlige, lange offpiste-nedkørsler ledsaaget af en guide. A-mennesker kan undgå de lange køer ved lifterne, der er ved at blive moderniseret og forbedret en for en.

Mens den kosmopolitiske skare i tyverne fylder de hektiske barer og pubber med deres livlige snakken, søger en lykkelig ældre skare kursen mod den luksuøse komfort på det rustikt elegante Hotel Rosalp. Det rummer bl.a. en berømt restaurant, ledet af Roland Pierroz (kendt vidt og bredt som “den schweiziske Bocuse”). Han kan byde på noget af den fineste gastronomi på noget schweizisk skisportssted, og det lige fra start til mål (sidstnævnte i form af et udvalg på over 30 ypperlige lokale oste, der med garanti erstatter hver evig eneste kalorie, man har forbrændt på pisterne i dagens løb). Køkkenchefens viden om og udvalg af de lokale Valais-vine (og tillige andre fornemme schweiziske og franske aftapninger) fordobler nydelsen.

Biludlejning i Verbier

Verbier ligger ca. 160 kilometer øst for Genève i Schweiz og langt de fleste som holder skiferie i Verbier leje bil i Genève lufthavn. I søgemaskinen her på Billeje.info kan du sammenligne priser på billig billeje i alle byer og lufthavne i Schweiz. Du kan også læse mere om de forskellige destinationer i vores guide om billig billeje.

Billeje i Schweiz