1. Søg priser
2. Bestil
3. Bekræft
4. Odrebekræftelse
Sammenlign priser fra mere end 500 biludlejningsfirmaer blandt andet

3 seværdigheder, du bør se, når du lejer bil i Flensborg

Flensborg – den 730 år gamle købstad beliggende i bunden af Flensborg Fjord – er et livligt nordtysk centrum for søfart, grænsehandel og turisme – og for det dansk mindretal i Sydslesvig. Det er også én af de mest populære billeje-destinationer her på billeje.info. Men hvilke seværdigheder kan du opleve, når du lejer din bil i Flensburg? Du kan her i det følgende få tre tips til steder, der er værd at lægge vejen forbi, når du er i – eller omkring – Flensborg med din lejebil.

1. Skt. Nikolaj Kirke (Nikolaikirche)

Skt. Nikolaj Kirken, der (som navnet angiver) er opkaldt efter skytshelgenen Sankt Nikolaus, ligger i byens centrum ved Søndertorvet (Südermarkt). Det er den tyske menigheds hovedkirke i Flensborg. Opførelsen af kirken blev påbegyndt  i 1390 og gennemgik tre bygningsfaser, hvoraf den første sluttede i 1440, den anden i 1480, og den tredje i 1490; sidstnævnte efter bybranden i 1485 ødelagde dele af kirken og krævede reparationer.

Kirken, der er 52 meter lang, 21 meter bred og har et 90 meter højt spir, er mest berømt for sin gotiske hallekirke og sit orgel, der er et af Nordeuropas mest betydningsfulde renæssance-orgler, bygget af den københavnske hoforgelbygger Nikolaus Maaß fra 1604 til 1609 på bestilling af kong Christian IV.

2. Lyksborg Slot (Schloss Glücksburg)

Lyksborg Slot, eller Schloss Glücksburg, som det hedder på tysk, ligger på en opdæmmet dam, bygget på en 2,5 meter høj granitsokkel, i Lyksborg by (på tysk: Glücksburg), ca. 11 kilometer nord-øst for Flensborg. Slottet betragtes som ét af de mest betydningsfulde renæssanceslotte i Norden.

Foruden en omfattende samling af møbler, kunstværker, gobeliner, porcelæn, et orangeri, et slotskapel og en rosenhave byder slottet også på en interessant historie, idet slottet i tiden før krigsudbruddet i 1864 var dansk kongelig residens. Slottets bygherre, Hans den Yngre, var således stamfader til det nuværende danske kongehus af den lyksborgske linje.

3. Søndertorv (Südermarkt)

Søndertorv, eller Südermarkt, som det hedder på tysk, er Flensborgs mest berømte torv og er omkranset af en række af byens historiske bygninger, bl.a. den allerede nævnte Skt. Nikolajs Kirke (kirke og torv var tidligere adskilt af strædet Katsund, som blev revet ned i 1898).

Torvet ligger midt inde i byens centrum og forbinder en række af de mest centrale gader i byen, såsom gågaden Holmen (på tysk: Holm), Angelbogade (tysk: Angelburger Strasse), der fører til Havretorvet – og Røde gade (tysk: Rote Strasse).

Desuden huser Südermarkt byens største torvehandel to gange om ugen- onsdag og lørdag – hvor der blandt andet handles med fisk, grøntsager og ost.

Find den billigste billeje i Flensburg her.

Tags: ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv kommentar