Velkommen til vores side med information og gode råd om billeje på De Vestindiske øer. Her finder du ikke blot alt, du behøver at vide om at leje en bil på De Vestindiske øer, men kan i søgemaskinen ovenfor også nemt finde den billigste billeje fra både store og små biludlejningsselskaber. God fornøjelse!
Et lille paradis – De Vestindiske Øer
Nu kan danskerne opleve det historiske vingesus på De Vestindiske Øer med direkte fly fra både fra Billund og Københavns lufthavn. Sol, strande, palmer og en smuk natur. Sådan var det for flere hundrede år siden, og sådan er det i dag.
I slutningen af 1600-tallet var øen St. Thomas i det nuværende US Virgin Islands – De Dansk-vestindiske Øer – centrum for international slavehandel. Et mørkt kapitel i den danske historie. Den danske tilstedeværelse på øerne bliver man stadig mindet om, når man vandrer rundt i byerne på St. Thomas, St. Croix og St. John. Gadeskilte med danske navne er bevaret. Byggestilen også. Man fornemmer lidt af tiden med den danske tilstedeværelse, der begynder med de første danske bosættelser i 1666 på St. Thomas. I 1671 blev Vestindisk-guinesisk Kompagni oprettet, hvorefter de to ubeboede øer, St. Croix og St. John blev annekteret.Der er stadig lokale efterkommere, der forstår lidt dansk, og danskere, der besøger øerne, bliver overalt mødt med venlighed.
Ikke masseturisme
Øerne har ikke det, man forestår ved masseturisme. Store krydstogtskibe med især amerikanere ankommer og afsejler. Det bliver til en million besøgende årligt men kun for et kort ophold. Danske turister udgør faktisk den største gruppe af turister, der holder ferie over længere tid.
Direktør for Dansk Vestindisk Turistkontor i Danmark, Karin Gert Nielsen, siger, at omkring 10.000 danskere besøger De Vestindiske Øer årligt, og besøgstallet er i stor stigning. Det er især St. Croix, der trækker. Øernes historie og fantastiske bånd til Danmark er ikke glemt. Man tager ikke dertil kun for solen, varmen og de flotte strandes skyld. Man tager dertil for at få mere at vide om en periode af Danmarks historie.
– Vi kan faktisk tale om en strøm af danske turister, som kan kaldes generationsrejsende, altså turister, hvis forfædre måske har oplevet De Vestindiske Øer som danske – og som nu selv vil derover, siger Karin Gert Nielsen. Man kan selv hedde Nielsen og så pludselig stå over for en mørklødet, smilende bartender i Charlotte Amalie på St. Thomas. Han hedder såmænd også Nielsen. Hans forfædre var slaver.
Første Danskere
Der er mange minder om det danske herredømme, fra øerne blev dansk kronkoloni i 1754, og indtil de blev overtaget af USA i 1917. Christoffer Columbus opdagede øerne i 1492, men i de følgende år skiftede herredømmet over øerne mellem Spanien, Frankrig, Holland, Malta, Danmark og USA.
De første slaver ankom i 1673. Slaveriet blev afskaffet i 1848. Fra 1690 til 1698 var St. Thomas et af de vigtigste handelssteder for menneskehandel. Der blev solgt tusinder af slaver af høvdinge i Afrika, som havde fanget dem i lokale stammekrige. I bytte for rom, våben, krudt og klæder fik Vestindisk Kompagni slaver, elfenben og guld. I 1791 var der officielt 27.608 slaver i Dansk Vestindien, og de havde elendige vilkår. Oprør blev straffet med døden, og tyveri med brændemærkning i panden, amputation af kropsdele eller piskeslag. Slaveimporten blev forbud ti 1803, men da var plantageejerne blevet selvforsynende med deres egne slavers børn. Slaveriet blev afskaffet 45 år efter importforbuddet af guvernør Peter von Scholten i forbindelse med et slaveoprør i Frederiksted på St. Croix i 1848.
Totalt blev der sendt 120.000 slaver fra de danske forter i Guinea til øerne i Vestindien. Ca. 50.000 gik til Dansk Vestindien. Den danske epoke i Vestindien sluttede den 31. marts 1917 klokken 16, hvor Dannebrog blev nedtaget for sidste gang. Øerne blev overtaget af USA for 25 millioner dollars.
Den 31. marts fejres hvert år på øerne som “Transfer Day”, og da hyldes både Danmark og USA for måden, overdragelsen foregik på. Alle har fri, og mange samles til fest.
St. Croix
Hovedbyen hedder Christiansted, og her finder man de fleste levn fra den danske tid. Byen ligger smukt ved vandet, og i de lige gader ses Vejerhuset, hvor sukkeret blev vejet, den gamle danske administrationsbygning og den danske kirkegård – for blot at nævne nogle af stederne.
I et tidligere plantagehjem er der indrettet et museum, der viser, hvordan danske familier boede på øen. Hele området er frilandsmuseum, og man oplever, hvordan plantagearbejdet foregik. Man kan også se, hvordan produktionen af St. Croix-rom foregår – blandt verdens bedste, siger man. St. Croix har mange strande, så her finder man nemt sin egen yndlingsstrand. Midt på øen ligger regnskoven, og længere vestpå kommer Frederiksted, der også har mange levn fra den danske tid. Blandt aktiviteterne på St. Croix kan nævnes kajakture i mangroven, mountainbikecykling, ridning, vandreture, dykning og dybhavsfiskeri, andre former for vandsport og golf. Husk at det er venstrekørsel.
St. Thomas
I hovedbyen Charlotte Amalie skal man til fods opleve den smukke, gamle bydel. Der er et utal af spændende fortællinger om Fort Christian, Toldboden, Government House, Haagensens Hus og mange af de gamle, flotte gader med danske navne. Det er en god ide at deltage i guidede ture.
St. Thomas er den “travleste” af De Dansk-vestindiske Øer, og den er mere bjergrig end de andre. I Charlotte Amalie er der ganske gode shopping muligheder. På Main Street (eller Dronningens Gade) sælger butik efter butik juveler, ure, spiritus og tøj. især i tøjbutikkerne kan der gøres gode handler, mens der skal kæmpes lidt mere for at spare mange penge på ure.
Fakta
Øerne dækker et areal på 346 kvadratkilometer, lidt mindre end Mors, og har godt 120.000 indbyggere. Øerne ligger 1.760 kilometer sydøst for Florida.
Gennemsnitstemperaturen i efteråret og vinteren er 25 grader.
Magens Bay på St. Thomas er kåret som en af verdens 10 bedste strande.
Man kan kombinere ferien med ophold på både St. Thomas og St. Croix.
Klimaet er subtropisk. Regntiden varierer fra maj til november.
Læs om Dansk Vestinden på Wikipedia
Billigste billeje på De Vestindiske øer
Det er nemt at finde billig billeje på de forskellige øer og mange nøjes med at leje bil i et par dage. Er du blandt dem der kombinere din ferie med et ophold i USA, ja så er det absolut værd at bestille en billeje her.
Indtast dine ønsker i billeje-søgemaskinen og få et overblik på udvalget af ledige lejebiler og priser. Vil du læse mere om hvilke biludlejningsselskaber der findes eller hvad billejen inkluderer så læs mere i vores faq-ofte-stillede-sporgsmal-om-billeje om billeje.