, Udforsk Highway 101 med billeje i OregonCannon beach. Foto: Marcin Chady, Creative Commons.

Highway 101 slanger sig hele vejen ned langs Oregons kyst fra Columbia River i nord til den californiske grænse i syd. Vejen som krydser gennem utallige flotte landskaber og hyggelige kystbyer hører til blandt de smukkeste i USA, men er alligevel lidt overset. Billeje er din chance for at udforske Highway 101 i dit eget tempo.

Roadtrip langs Stillehavet på Highway 101

Langs USA’s vestkyst er især Californiens Highway 1 et yndet udflugtsmål for rejsende med lejebil. Mange vælger for eksempel at bruge en god del af ferien på at udforske strækningen mellem San Francisco og San Diego.

Er du på udkig efter mere ukendte, men ligeså flotte roadtrips i det vestlige USA, kan det dog også anbefales at se mod nord.

På Highway 101 i Oregon kører du således også det meste af tiden sjældent mere end et par kilometer fra Stillehavskysten og passerer undervejs masser af interessante og smukke seværdigheder.

Vejstrækningen med den officielle betegnelse ‘U.S. Highway 101’ er på 584 kilometer og løber det meste af vejen med havet på den ene side og bjerge på den anden. Hovedparten består af almindelig landevej, som undervejs flere gange bliver til den gennemgående bygade i de små samfund langs Oregons kyst.

Du passerer således i gennemsnit for hver 30 kilometer mindre, ofte gangske maleriske, byer. Her skal du i højsæsonen være indstillet på forholdsvis tæt trafik. De fleste som tager en køretur ad Highway 101, gør det dog primært for at opleve de smukke dramatiske landskaber i mødet mellem Stillehavet og bjergene.

Oregon 101

Highway 101 er en af USA smukkeste vejstrækninger. Foto: Jonathan Miske, Creative Commons.

Masser af seværdigheder undervejs

Blandt de mange populære seværdigheder langs kysten i Oregon er Cannon Beach, hvor du nemt kan fordrive timer på stranden og i den nærliggende by. Længere mod syd kan et stop ved den særpræget klippeformation Devils Punchbowl State Natural Area anbefales. Her vil du desuden ofte kunne se surfere teste deres evner på de store bølger, ligesom der fra april til september er gode chancer for at se hvaler.

Talrige lignende betagende naturoplevelser med alt fra bløde sandklitter til stejle røde klipper venter dig, desto længere du bevæger dig ned ad Highway 101. Derfor er det ideelt at benytte billeje, da du så helt selv kan bestemme tempoet.

Du kan finde mere information om seværdigheder på den officielle turisthjemmeside for staten her

Find billig billeje i Oregon

Har du fået lyst til selv at opleve Oregons spektakulære kyststrækning med billeje? Så brug søgemaskinen her på siden til at finde og bestille din lejebil.

Søgemaskinen fra CarTrawler giver dig hurtigt en oversigt over de billigste priser på billeje i Oregon fra både store og små biludlejningsfirmaer. Du behøver blot at angive hvor og hvornår, du ønsker at afhente din bil.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.