Billeje i Sanford Lufthavn

Orlando

Bestil en lejebil i Sanford Lufthavn og få mest muligt ud af din rejse i Florida. Der er masser af spændende og interessante seværdigheder at finde inden for kort rækkevidde af lufthavnen, og med biludlejning er du ikke afhængige af offentlig transport eller guidede ture.

Disney World i Orlando
Disney World i Orlando. Foto: betinasuarez, Creative Commons.

Den mindste lufthavn ved Orlando

Sanford Lufthavn ligger ved en lille by af samme navn cirka 45 minutters kørsel fra det centrale Orlando, deraf navnet. Lufthavnen, der officielt hedder Orlando Sanford International Airport (lufthavnskode SFB), benyttes årligt af omkring 3 millioner rejsende. Den er altså lillebror i forhold til Orlandos anden lufthavn, Orlando International Airport (MCO), der er Floridas største lufthavn. Trods sin mere beskedne størrelse har Sanford dog indenrigsflyvninger til talrige destinationer samt adskillige internationale ruter, især til England.

Lufthavnens to terminaler rummer et godt udvalg af butikker, restauranter (primært efter Security), hæveautomater og lounge-områder. Sidst, men ikke mindst, finder du også adskillige biludlejningsfirmaer i Sanford Lufthavn, hvilket blandt andre omfatter Alamo, Avis, Dollar, Hertz, Thrifty og Enterprise.

Biludlejning i Sanford Lufthavn

Hvis du planlægger at besøge Florida med udgangspunkt i Sanford Lufthavn, bør du bestille billeje hjemmefra. Så kan du med ro i sindet rejse afsted og vide, at der vil være en bil klar til dig ved ankomst i lufthavnen. Lejebilerne er parkeret tæt ved terminalerne, så det behøver ikke tage lang tid, før du er på vej mod din endelige destination i Florida. Det tager således blot et kvarters tid at køre ud til Interstate 4, der kan føre dig sydvest mod Tampa. Ligeledes er der god forbindelse fra lufthavnen ud til Interstate 95, der løber parallelt med østkysten. Herude finder du mange af Floridas mest populære attraktioner og byer.

Selvom man kan tage en taxi eller shuttle videre fra lufthavnen ind til byen, er det med god grund populært at leje en bil i Sanford Lufthavn. Faktisk udgør Orlando det største marked for biludlejning i verden. Derfor er udvalget af udlejere i en forholdsvis lille lufthavn som Sanford så stort. Det er dog ikke svært at finde den helt rigtige lejebil, hvis du bruger søgemaskinen her på Billeje.info.

Søgemaskinen giver dig hurtigt en overskuelig liste over de billigste priser på biludlejning i Sanford Lufthavn fra de forskellige firmaer. Er du kun interesseret i køretøjer af en vis størrelse eller foretrækker du en bestemt udlejer, kan du med filterfunktionen indsnævre søgeresultatet yderligere.

Oplevelser med billeje fra Sanford Lufthavn

For dig der rejser til Florida på ferie, er Sanford Lufthavn et godt udgangspunkt for en oplevelsesrig kør-selv ferie. Især hvis du har børn, er de store forlystelsesparker omkring Orlando et oplagt mål. Børn og barnlige sjæle vil således kunne få lang tid til at gå med at udforske for eksempel Disney World og Universal Orlando. Ligeledes gør Kennedy Space Center stort indtryk på de fleste voksne og børn. Rumfartsindustrien har historisk haft stor betydning for Floridas økonomi, og affyringsrampen ved Cape Canveral er stadig i brug.

Viften af attraktioner og seværdigheder, som du kan nå med mindre end en times kørsel i din lejebil, er med andre ord bred. Det er dog ikke blot for at nemt at kunne besøge de nære attraktioner, at du bør leje en bil i Sanford Lufthavn. Der er også gode motorvejsforbindelser til de andre dele af staten, så også for eksempel Miami og Golfkysten er inden for din rækkevidde.

Destinationer inden for din rækkevidde med en lejebil

  • Orlando: Talrige berømte tema- og forlystelsesparker.
  • Ocala National Forest: USA’s sydligst beliggende skov
  • Cape Canveral: Kennedy Space Center
  • Tampa: Strande ud til den Mexicanske Golf
  • Daytona Beach: Berømt for sine strande og motorløb
  • Miami: Floridas mest interessante storby.

Nyttige links

Lufthavnens egen hjemmeside

Find den billigste lejebil Find Billeje her --> Sammenlign priser her