Billeje standard

En ulykke kommer sjældent alene, siger man. Det gælder i høj grad også for pandemien, hvis efterdønninger sætter sine spor mange steder i samfundet. I biludlejningsbranchen har resultatet været en akut mangel på lejebiler og deraf følgende højere priser på billeje.

Det understreger en ny prissammenligning. Hos nogle biludlejere og på nogle destinationer kan du ganske vist stadig finde lejebil til nogenlunde samme priser, som før coronaen ramte. Men i gennemsnit er prisen for at leje en bil i Europa denne sommer steget med 40 % sammenlignet med 2019.

Prissammenligningen viser, at det netop nu er vigtigere end nogensinde, at du sammenligner priser på billeje før bestillingen. Der er således stadig mange penge at spare på din lejebil ved at vælge den rigtige udlejer. Brug derfor søgemaskinen ovenfor, hvor du hurtigt kan sammenligne priser på alle typer lejebiler fra de forskellige biludlejningsfirmaerne i Europa.

De dyreste og billigste steder at leje en bil

Det er det engelske forsikringsselskab iCarhireinsurance.com, der har sammenlignet priserne for at leje en ‘kompakt’ lejebil (f.eks. en VW Golf eller Peugeot 308) uden eventuelt ekstraudstyr eller tillægsforsikringer i syv lande – Spanien, Grækenland, Irland, Portugal, Schweiz, Tyskland og Frankrig – for de seks udlejningsfirmaer Sixt, Hertz, Avis, Budget, Budget, Enterprise og Europcar.

Prissammenligningen viste, at den grundlæggende lejepris for perioden 31. juli til 7. august varierer fra gennemsnitligt £388 (ca. 3387 kr.) i Barcelona til £655 på Kreta. Den største stigning sammenlignet med priserne for samme uge i 2019 er sket i München, hvor priserne er steget med £290 i gennemsnit for en uge, fra £212 i 2019 til £502 i 2021 – en prisstigning på næsten 137 procent!

Af de syv destination, som indgår i undersøgelsen, er Kreta altså det dyreste sted at leje en bil med den gennemsnitlige pris på £655, hvilket er en stigning på £195 fra blot £460 i 2019. Bemærkelsesværdigt er, at alle biludlejningsfirmaerne på Kreta i denne undersøgelse tager over £600 for lejen i den pågældende periode.

Er billig billeje vigtig for din ferie, skal du ifølge undersøgelsen kigge mod Portugal. Her har Faro således haft den mindre prisstigning i forhold til sommeren 2019. Her er der dog store forskelle i de forskellige selskabers lejepriser – Hertz tager £661 for ugen, mens Enterprise og Sixt tager lige under £400 for ugen. Et tydeligt eksempel på, at du ved at bestille din lejebil i søgemaskinen fra CarTrawler her på Billeje.info kan spare meget på feriebudgettet.

Bestil biludlejning online i god tid

Ernesto Suarez, stifter og administrerende direktør for iCarhireinsurance.com, siger om undersøgelsens resultat: “Der er altid en stor variation i priserne på biludlejning, som er stærkt påvirkede af udbud og efterspørgsel. Hvilket er grunden til, at der kan være store forskelle på de samme steder. Du kan endda få en anden pris hos det samme udlejningsfirma afhængigt af, hvor langt i forvejen du bestiller dit køretøj.”

Selvom situationen i år på grund af mangel på lejebiler i kølvandet på pandemien er unik, er der da heller ikke noget nyt i, at det kan betale sig at bestille biludlejning i god tid. Især hvis du ønsker at leje en bestemt type bil. Det gælder hvad enten det er den mindste, billigste model, du er efter, eller det skal være et stort, rummeligt køretøj med plads til hele familien. Den bedste mulighed for at få den helt rigtige lejebil til den billigste pris er bestille den online i så god tid som muligt.

Husk at hvis du reserverer din lejebil igennem CarTrawler her på Billeje.info, kan du som hovedreglen gratis afbestille den inden for 48 timer efter, at bestillingen er foretaget. Det er desuden ofte gratis at afbestille billeje helt indtil 48 timer inden afhentning, såfremt du har bestilt din billeje mere end 4-5 måneder inden afhentning. Læs mere om gratis afbestilling af billeje her.

Udsigt til fortsat høje priser på biludlejning

Vaccinerne har, særligt i Europa, betydet, at hverdagen mange steder er ved at vende tilbage. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du snart kan leje en bil til samme lave priser som i sommeren 2019 før pandemien.

Caroline Parot, chef hos Europcar, forudser, at manglen på chips og dermed nye lejebiler vil holde priserne på biludlejning høje. “Vi kan ikke betjene alle, som vi gerne vil, fordi der ikke er nok biler,” siger hun til Financial Times.

En nedsat produktion af mikrochips på grund af pandemien har ført til en akut mangel på nye biler. Bilfabrikanterne prioriterer detailsalget og andre kunder frem for biludlejerne, som har været vant til at kunne købe ind i store mængder til lavere priser.

Bilfabrikanterne kan fortsat ikke sige, hvornår chipkrisen er overstået. De fleste chipproducenter forventer således forstyrrelser helt frem til 2022. Ifølge Parot regner man hos Europcar dog med, at påsken næste år vil være “mere håndterbar”, også selvom det traditionelt er en periode med høj efterspørgsel på lejebiler rundt om i Europa.

Ifølge chefen for Europas største biludlejer forventer de ikke at efterspørgslen på billeje vil nå niveauet fra før pandemien, når rejsemønstret mellem Europa, USA og Asien er normaliseret, hvilket Europcar først forventer vil ske i 2023.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *