Du får mere ud af ferien på New Zealand med billeje. Foto: Bernard Spragg. NZ, Public domain.

Biludlejninsfirmaet Thrifty har jævnligt brug for at få returneret lejebiler til dens oprindelige udlejningsstation i New Zealand. Derfor lanceres snart en ordning, hvor man gratis kan leje en bil i 48 timer mod at køre den tilbage til en bestemt udlejningsstation.

Billeje-tilbud gælder alle

Det er en stor efterspørgsel på énvejs-billeje denne sommer (dansk vinter), som får Thrifty til at lancere det utraditionelle tilbud i New Zealand.

For at udnytte ordningen skal man melde sig ind i ‘Thrifty Relo Club’, være minimum 21 år og være indforstået med at udbuddet af biler og destinationer er begrænset.

Den gratis 48-timers billeje inkluderer desuden kun grundforsikring og én chauffør på kontrakten. Ønsker man eventuelt ekstra chauffør og forsikring, skal der betales et ekstra tillæg.

Ifølge Thrifty forventes tilbuddet om en gratis one-way lejebil især at tiltrække lokale ferierejsende, men alle har mulighed for at udnytte ordningen. Typisk vil der være mulighed for at køre mellem Wellington og Auckland på nordøen og fra Christchurch til Greymouth, Nelson, Blenheim og Picton på sydøen.

Billeje i New Zealand uden restriktioner

Thrifty er ikke det første biludlejningsfirma, som ser en fordel i at tilbyde gratis billeje for at få returneret sine biler til den oprindelige udlejningsstation. Andre udlejere tilbyder også med jævne mellemrum, at man låne en lejebil uden betaling mod at køre en bestemt rute.

De gratis lejebiler er dog som regel forbundet med en række betingelser, som indskrænker billejens sædvanlige fleksibilitet markant. Desuden er der altid kun et begrænset antal biler til rådighed, hvor princippet om først-til-mølle gælder.

Har du brug for en lejebil uden restriktioner? Så brug søgemaskinen fra CarTrawler her på siden, hvor du nemt kan finde de billigste priser på billeje i New Zealand fra Thrifty og mange andre biludlejere.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *