En billejekunde og hans familie fik sig forleden en lærestreg og en naturoplevelse ud over det sædvanlige i USA’s berømte Yellowstone National Park. Her befandt familien sig sammen med en række andre biler pludselig midt i en folk bissende bisoner, hvoraf en tørnede sammen med familiens lejebil.

Alle slap heldigvis uskadte fra sammenstødet – bortset fra lejebilen. Som det fremgår af den dramatiske video, som du kan se herunder, ærgrer familien sig forståeligt nok da også med det samme over ikke at have tegnet fuld forsikring på deres lejebil.

Video: Delle Chiaie family.

Ro i sindet med fuld forsikring på din lejebil

De lovpligtige forsikringer er altid inkluderet i prisen på din lejebil, når du bestiller gennem CarTrawler her på Billeje.info. Det er derimod frivilligt om du derudover vil tegne en fuld forsikring, så du ingen selvrisiko har.

Som det tydeligt fremgår af eksemplet fra USA ovenfor, er det nogle gange helt uforudsete og mere eller mindre uforskyldte situationer, der kan ende med at koste dig penge, hvis du ikke har tegnet en fuld forsikring på din lejebil. Selvom det ganske vist ikke ses helt klart af videoen om bilerne selv var med til at opskræmme bisonerne, er situationen et godt eksempel på, hvorfor vi her på Billeje.info altid anbefaler, at du tegner en fuld forsikring uden selvrisiko, uanset hvor stor tiltro du har til dine evner som billist.

For det første er forskellen på at leje bil med eller uden selvrisiko ofte relativ lille i det samlede rejsebudget. For det andet slipper du med fuld forsikring for at bekymre dig om skader på bilen. Når du søger efter en lejebil i søgemaskinen øverst her på siden, får du i løbet af bestillingen tilbudt at tegne fuld forsikring på din bil.

Læs mere om forsiking af lejebil

En tur i lejebil på Grand Loop er en god måde at udforske Yellowsstone på. Foto: Jacob W. Frank, Public Domain.

Oplev Yellowstone i lejebil

Trods det dramatiske møde med et af nationalparkens største dyr, som ses i videoen ovenfor, er USA’s største nationalpark generelt en sikker, familievenlig attraktion. Faktisk er billeje den bedste måder at opleve den smukke park på, hvis du vil nå omkring til flere dele af det naturskønne område.

Der er fem veje, som fører ind i parken fra alle sider, men vær opmærksom på, at de fleste er lukkede for almindelige køretøjer fra starten af november til slutningen af april. Kommer du her i lejebil i sommersæsonen, er det oplagt at tage en tur rundt i parken ad det såkaldte ‘Grand Loop’, som er en knap 230 km lang rute rundt i parken. Langs denne rute har du gode chancer for at spotte noget af det rige dyreliv og du kommer forbi en række af Yellowstones mest berømte seværdigheder som Mammoth Hot Springs og Old Faithful. Selv uden lange pauser, hvor du for eksempel må vente på at bisoner krydser vejen, kan Grand Loop dog nemt tage mellem fire og syv timer at køre. Start derfor enten tidligt eller vælg eventuelt en kortere rute.

Du kan se den aktuelle status for parkens veje og finde tips til køreture i området på den officielle hjemmeside.

Find billig billeje i USA

Hvad enten du skal på en lang roadtrip i USA, eller blot har brug for en lejebil til at udforske én bestemt seværdighed som for eksempel Yellowstone, bør du booke billeje i USA hjemmefra. Det kan du nemt gøre i søgemaskinen her på Billeje.info, som stilles til rådighed af anerkendte CarTrawler.

Med blot én søgning får du en oversigt over de billigste lejebiler fra en lang række forskellige udbydere, som inkluderer alle de store, kendte biludlejningsselskaber som Avis, Hertz, Dollar og Enterprise, men ofte også mindre, lokale firmaer. Du kan bruge søgemaskinen uanset om du er på udkig efter et godt tilbud på en lejebil med afhentning i en lufthavn eller inde i en by.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *