1. Søg priser
2. Bestil
3. Bekræft
4. Odrebekræftelse
Sammenlign priser fra mere end 500 biludlejningsfirmaer blandt andet

Highway 50 - oplev den ensomste vej i USA med billeje

Highway 50 Nevada

“The Loneliest Road in America” er blevet et populært udflugtsmål med billeje i Nevada. Foto: Famartin, CC BY-SA 4.0.

Der er få lande i verden, der er mere oplagte til en ferie med billeje end USA. Mens vi herhjemme har Margueritruten har man i ‘Guds eget land’ talrige highways, der krydser gennem nogle af USA’s smukkeste landskaber og passerer et væld af interessante byer.

Du har sikkert allerede hørt om Route 66, der går fra Chicago til Los Angeles. Denne er dog blot én af mange ruter / highways i USA, som du kan følge, hvis du ikke nødvendigvis vil hurtigst fra A til B, men også opleve noget undervejs.

Highway 50 i Nevada, der er blevet kendt som “The Loneliest Road in America”, er mindre kendt end Route 66, men mindst lige så anbefalelsesværdig. Lejer du en bil, er Highway 50 en fantastisk oplevelse, især hvis du holder af åbne vidder og små, stemningsfuld flækker.

Den ensomste vej i USA

Highway 50 strækker sig helt fra Californien på vestkysten til Maryland på østkysten. Men vil du ikke køre de i alt 4.800 kilometer på tværs af USA, er strækningen, som passerer midt gennem Nevada et godt valg.

Da Life magazine i 1986 udnævnte denne delstrækningen til “The Loneliest Road in America” var det egentlig ikke ment som et kompliment, men mere en henvisning til de store øde områder uden nævneværdige tegn på civilisation, som kende tegner ruten i ørkenstaten. I Nevada så turistmyndighederne dog anderledes på det og tog kåringen til sig, som et nyt slogan for ruten.

I dag anser mange kendere af USA da også “Loneliest Road in America” i Nevada for at være blandt de bedste vejstrækninger i landet til en roadtrip med billeje. Ruten går fra Carson City til Baker, en strækning på 457  kilometer. Det inkluderer ikke eventuelle afstikkere, du får lyst til at lave undervejs. Hvilket der er rig mulighed for.

Great Basin National Park

Great Basin National Park – en afstikker som er værd at tage. Foto: Frank Kovalchek, CC BY 2.0.

Det kan for eksempel varmt anbefales at besøge Great Basin National Park, hvor du kan udforske Lehman Caves med de flotte drypsten eller vandre op til Wheeler Peak og nyde udsigten. Stop også ved Hickison Petroglyph Recreation Area eller Grimes Point, hvor du kan se enestående hulemalerier lavet af områdets oprindelige befolkning. For børnefamilier er det også populært at lede efter krystaller på Garnet Hill nær den gamle mineby Ely.

Highway 50 byder i sig selv også på masser af variation på vejen gennem Nevada. Den krydser således over 17 bjergpas og har både lange, lige stræk og hårnålesving.

Rejser du til USA med familien, er det oplagt at tage et eksemplar af ‘Official Highway 50 Survival Guide’, som børnene kan samle stempler i undervejs i de gamle minebyer for at bevise, at de “overlevede” USA’s ensomste highway.

Læs mere om ruten på statens officielle turistkontors hjemmeside.

Husk at tanke op

Trods kælenavnet ‘Loneliest Road in America’ vil du ikke være helt alene. Du kan dog godt opleve lange stræk uden ret meget trafik og ikke mindst uden muligheder for at tanke benzin eller andre forsyninger. Det anbefales derfor, at du ikke kører videre på en halvfuld tank uden at vide, hvor næste tankstation ligger. Selvom Highway 50 i Nevada er blevet lidt af en turistattraktion, er de småbyer du passerer undervejs ikke specielt turistede. Det betyder blandt andet, at restauranter ikke normalt holder sent åbent. Ligeledes kan det være en god ide at booke overnatning på forhånd eller i det mindste ringe for at tjekke om der er ledige værelser.

Bestil billig billeje i Nevada

Du behøver ikke starte din bilferie i Nevada i Carson City eller Baker for at følge Highway 50. Der er mange andre interessante seværdigheder i staten, som du kan se på vejen fra for eksempel Las Vegas til et af startpunkterne.

Brug søgemaskinen øverst her på siden, hvis du hurtigt vil finde den billigste billeje i Nevada. Du skal blot angive, hvor og hvornår du ønsker at afhenter din bil. Så giver CarTrawler-søgemaskinen dig hurtigt en liste over de bedste tilbud fra Avis, Hertz, Thrifty, Enterprise og de mange andre biludlejningsfirmaer i USA.

Tags: 

Ingen kommentarer endnu.

Skriv kommentar