Bestil din billeje i Tenerife Lufthavn Nord og oplev ferieøen Tenerife med al den personlige frihed og fleksibilitet, som en lejebil til rådighed giver dig. Der er masser af smuk og egenartet natur, små, charmerende kystbyer, fantastiske strande og interessante historiske og kulturelle seværdigheder at opleve på Tenerife – og med biludlejning er du ikke afhængig af offentlig transport eller guidede ture, men kan opleve den populære spanske ferieø i dit helt eget tempo.
Praktisk information om lufthavnen
Tenerife Lufthavn Nord, tidligere kendt som Los Rodeos lufthavn, bærer det officielle spanske navn Aeropuerto de Tenerife Norte og har lufthavnskoden TFN. Lufthavnen ligger på adressen 38297 San Cristóbal de La Laguna i San Cristóbal de La Laguna (Tenerifes tredjestørste by), ca. 14 km fra ø-hovedstaden Santa Cruz på den nordøstlige del af Tenerife.
Med sine omkring 5,5 millioner passagerer årligt og 74.000 start- og landinger er lufthavnen stadig den mindste af de to lufthavne på Tenerife, overgået af Tenerife Lufthavn Syd (på spansk: Aeropuerto de Tenerife Sur), der har knap 10,5 millioner passagerer om året.
Tenerife Lufthavn Nordt er kendt for at have været skueplads for den værste katastrofe, der nogensinde er sket i flyhistorien, da et Pan Am-fly og et KLM-fly, begge omdirigerede i sidste øjeblik, i 1977 kolliderede i tæt tåge, hvorved 587 mennesker blev dræbt. Til beroligelse er det dog vigtigt at understrege, at der siden 1980 ikke har været nogen ulykker i lufthavnen.
Destinationer
Lufthavnen betjener en lang række forskellige destinationer, hvoraf langt de fleste går til andre spanske destinationer, såsom Madrid, Barcelona, Malaga, Bilbao, Valencia, Alicante og destinationer på de andre Kanariske Øer. Der er dog også enkelte forbindelser til hovedstæder i udlandet, såsom Rom i Italien, Caracas i Venezuela, Lissabon i Portugal og Helsinki i Finland. Den mest populære forbindelse går til den spanske hovedstad Madrid, der har helt op til 40 afgange dagligt og en million passagerer årligt.
Faciliteter i lufthavnen
Tenerife Lufthavn Nord har kun en lille terminal, der tilgengæld er moderne, eftersom den er bygget så sent som i 2002. Terminalen tilbyder 5 forskellige barer og caféer og flere butikker, hvoraf nogle sælger kunsthåndværk og andre særlige produkter fra De Kanariske Øer. Der er også et VIP rum, et apotek, ATM, Wifi, og førstehjælp. Udenfor lufthavnen er der blandt andet parkeringsplads og adgang til motorvej.
Leje af bil i Tenerife Lufthavn Nord
Der er hele 5 forskellige billeje firmaer i lufthavnen: Auto Reisen, Avis, CICAR, Europcar og Hertz.
Der er masser af fordele ved at have en lejebil til rådighed, når du er på ferie på Tenerife, som visse steder er svært tilgængelig med offentlig transport på grund af sin enestående natur og sin lave befolkningstæthed. Med rent a car søgefunktionen her på Billeje.info kan du bestille din biludlejning i Tenerife Lufthavn Nord online og have din foretrukne lejebil klar, når du ankommer til lufthavnen på den nordlige del af Tenerife.
Du kan med fordel bruge filteret i søgemaskinen til at finde netop den lejebil i Tenerife Lufthavn Nord, som bedst opfylder dine behov og ønsker. Du kan for eksempel indstille filteret til at finde biler fra bestemte biludlejningsselskaber, biler med ekstra udstyr og specialtilbud med eller uden fri kilometer inkluderet i lejeprisen.
Steder du kan opleve med biludlejning fra Tenerife Lufthavn Nord
Blandt de mest populære seværdigheder og oplevelser, som nemt kan nås med en lejebil fra Tenerife Lufthavn Nord, er naturligvis først og fremmest Tenerifes berømte hovedstad Santa Cruz de Tenerife, hvis centrum kun ligger omkring 14 kilometer fra lufthavnen.
Men med en lejebil kan du også nemt nå rundt til Tenerifes øvrige store seværdigheder på dagsudflugter, navnligt til øens legendariske naturseværdigheder, såsom Pico del Teide i Teide nationalpark, Roque Cinchado, Pico Viejo, Cueva del viento, Drago de Icod de los Vinos, Mount Guajara, Mirador Cruz Del Carmen og Reserva natural especial del Chinyero – og mange flere.