Lej bil på Balkanhalvøen

Er du blandt de mange som rejser til et af landene på Balkanhalvøen i ferien, så kan du her få informationer om billeje. Du kan leje bil i alle større byer og lufthavne igennem søgemaskinen her på Billejeinfo, og vil du selv køre ned gennem Europa så læs vores billejeguide om Flensborg, her er mange penge at spare på leje af bil i Tyskland.

Lej bil på Balkanhalvøen

Foto: Kort over Balkanhalvøen. Kilde: Worldatlas

Lande på Balkanhalvøen

Balkan er en fællesbetegnelse for de lande, der ligger på Balkanhalvøen, den østligste af de tre halvøer, der mod syd stikker ud i Middelhavet. Balkan omfatter Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Moldova, Albanien, Makedonien, Serbien og Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Slovenien. Ordet Balkan opstod i 800-tallet og var et tyrkisk navn for en bjergkæde i Bulgarien. Det blev først anvendt på det landområde, der lå syd for denne bjergkæde, men fik senere forskellige betydninger. Siden Første Verdenskrig, som udløstes af mordet på arvingen til det østrig-ungarske kejserrige i Sarajevo i Bosnien, er regionen ofte blevet betegnet som “Europas krudttønde”, hvorved der refereres til voldelige, etniske konflikter. I nyere tid referer navnet i stigende grad til de lande, der indtil 1991 udgjorde landet Jugoslavien.

De nuværende problemer på Balkan kan føres tilbage til 1800-tallet, da det tidligere så mægtige tyrkiske rige gik i forfald, og hos mange etniske grupper fik dette genopvakt de længe slumrende, nationalistiske følelser. Dette førte til dannelsen af flere nationalstater, hvoraf adskillige helt frem til slutningen af Første Verdenskrig stod under østrig-ungarsk herredømme. Mange af disse stater opstod uden hensyntagen til etnisk, religiøs eller sproglig homogenitet af de respektive landes befolkninger. På denne måde blev betydelige muslimsk-albanske befolkningsgrupper indlemmet i Serbien og Makedonien, der hovedsageligt var kristne, samtidigt med, et stort antal serbere.

Den eksplosive stemning som følge af disse kendsgerninger fortsatte til en vis grad også efter dannelsen af Forbundsstaten Jugoslavien, i hvilken Serbien var politisk dominerende, samt under Anden Verdenskrig, under hvilken alle Balkanlandene udsattes for store lidelser. Under Titos regime efter Anden Verdenskrig blev de etniske spændinger fortsat undertrykt. I denne periode var hele Europa domineret af den såkaldte “kolde krig”, og Jugoslavien indtog en relativ liberal, socialistisk politik, der var uafhængig af Sovjetunionen. Albanien og Rumænien fulgte også deres egne, om end mere undertrykkende, socialistiske systemer, men lige som Jugoslavien nægtede de at bøje sig for Sovjetunionens overherredømme. Grækenland forblev ikke-kommunistisk, men først efter en bitter borgerkrig, der førte til kommunisternes endelige nederlag i 1949.

Titos død i 1980 og den senere opløsning af de kommunistiske regimer i Østeuropa skabte mulighederne for Jugoslaviens opsplitning i enkeltrepublikker. Der fulgte en række borgerkrige, da serbiske minoriteter i Kroatien og Bosnien-Hercegovina med serbisk støtte kæmpede for en udvidelse af serbiske territorier. I 1995 blev der ved mægling skabt en skrøbelig våbenstilstand, men først efter udsendelsen af en FN-styrke. I 1998 eskalerede den slumrende vrede mod de etniske albanere i den sydlige, serbiske provins Kosovo på ny til blodige krigshandlinger.

Læs mere om Balkan på Google eller Wikipedia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *