, Besøg sjove forlystelsesparker med billeje i SpanienPortAventura Park. Foto: Joao Maximo, Creative Commons.

Dejlige badestrande og et solrigt klima har gjort Spanien til et elsket rejsemål, men er det ikke nok til at underholde familien, er der heldigvis også masser af spændende forlystelsesparker.

Sjov familieferie i Spanien

Overalt i Spanien er der rig mulighed for at udforske spændende historiske seværdigheder og for at fordybe sig i den lokale kultur. Er det ikke nok til at underholde familien i ferien, er der heldigvis også et bredt udvalg af natur- og forlystelsesparker.

L’Aquàrium
I Barcelona venter der jer en oplevelsesrig dag i det store L’Aquàrium, hvor 14 forskellige akvarier viser de forskellige områder af Middelhavet, og de dyr der lever der. I det store oceanarium svømmer for eksempel hajer, rokker og klumfisk rundt i et imponerende skue.

Børnene har mulighed for at udforske 50 forskellige udstillinger i ¡Explora! området, hvor det er tilladt at røre.

PortAventura Park
Trænger I til et adrenalinsus, kan I ligeledes i det nordøstlige Spanien omkring en times kørsel syd for Barcelona besøge PortAventura Park. Her er rutsjebaner til alle aldre og et vandland, der sagtens kan underholde hele dagen, ligesom der også ligger et udvalg af restauranter på området.

Forlystelsesparkens områder er opkaldt efter og inspireret af de forskellige verdensdele, ligesom vandparken er indrettet med tusindvis af tropiske planter til at skabe den rette stemning.

Læs mere om åbningstider og priser på hjemmesiden for PortAventura Park

Loro Parque
Loro Parque på Tenerife som er en af de mest populære attraktioner på den kanariske ø, blev grundlagt i 1972 som et refugium for papegøjer. Parken har i dag en af de største samlinger af de smukke fugle, som er spredt ud over et området på 135.000 m².

Udover de farverige papegøjer kan du også møde blandt andet delfiner, søløver og gorillaer i parken på Tenerife.

Læs mere om Loro Parque

Bestil billeje til ferien i Spanien

Hvad enten du ønsker at besøge kulturhistoriske seværdigheder eller forlystelsesparker, er det nemmest at gøre med billeje.

Med en lejebil til rådighed er det ikke blot nemt at komme omkring, du er heller ikke afhængig af køreplaner og kan i stedet bruge ligeså lang eller kort tid, du ønsker.

Brug søgemaskinen her på siden til at finde den billigste billeje i Spanien. Du får hurtigt en oversigt over de bedste tilbud fra både internationale og lokale biludlejningsfirmaer.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.