, La Tomatina – Verdens største madkamp i SpanienTomatfestival i Buñol, Spanien. Foto: Łukasz Lech, Creative Commons.

Hvert år tørner 20.000 feststemte mennesker sammen i den lille landsby Buñol, 38 km fra Valencia by, i verdens største madkamp. Er du på ferie med billeje, kan du lægge turen forbi og selv tage del i løjerne, hvor 100 ton overmodne tomater flyver gennem luften. Husk skiftetøj!

La Tomatina – Verdens største madkamp i Spanien

Tomatfestivalen La Tomatina løber af stablen hvert år den sidste onsdag i august i Buñol. Den lille landsby har normalt kun 9000 indbyggere, men det tal mere end tredobles i løbet af festivalen. For at begrænse deltagerantallet, har myndighederne dog de sidste par år indført et billetsystem. Der sælges derfor nu i alt 20.000 adgangsbilletter, som koster 10 euro stykket.

Vil du deltage, skal du være klar kl. 11 om formiddagen, hvor startskuddet lyder. Madkampen vare kun en time, men kan være en intens oplevelse alene i kraft af den store menneskemængde på en begrænset plads.

Efter kampen er det meste af byen svinet godt til. Når tomatresterne efterfølgende vaskes væk, er byen dog renere end før, da syren i tomaterne virker rensende. Det er også grunden til, at det kan anbefales at bære svømmebriller, hvis du vil deltage i løjerne.

Andre oplevelser omkring Buñol

Lyder en kæmpe madkamp ikke just tiltalende, er der heldigvis også mange andre gode grunde til at besøge Buñol og det omkringliggende område.

Der er for eksempel gode muligheder for at vandre, klatre eller cykle i den smukke, bjergrige natur omkring byen. Ligesom egnen også byder på spændende gastronomiske oplevelser med traditionelle retter fra det valencianske køkken.

Bestil billig billeje i Spanien

Verdens største madkamp er bare en af mange interessante begivenheder i løbet af sommeren i Spanien. Vil du ikke bruge hele ferien på stranden, er billeje en perfekt mulighed for at komme let omkring og få en mere oplevelsesrig ferie.

Find din lejebil i Spanien i søgemaskinen her på Billeje.info, hvor du nemt kan sammenligne priser fra de forskellige biludlejningsselskaber i Spanien.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.