, Tag på smukke udflugter med billeje i SpanienPicos de Europe. En af Spaniens 15 nationalparker. Foto: Marcus Hansson, Creative Commons.

Billeje er en sikker opskrift på en minderig ferie i Spanien – ikke mindst hvis du gerne vil opleve seværdigheder lidt uden for de normale turistområder. Vidste du for eksempel, at der findes 15 nationalparker jævnt fordel over Spanien? Med en lejebil kan du her opleve enestående bjerge, vulkanske landskaber og gamle skove.

Uforstyrret natur altid inden for rækkevidde i Spanien med en lejebil

Der er mange praktiske fordele ved at bestille en lejebil til ferien i Spanien. Så er det nemt at komme videre fra lufthavnen til ferieboligen, og du skal for eksempel heller ikke bekymre dig om afstanden til nærmeste supermarked.

Det er dog dig, som holder af oplevelsesrige ferier og chancen for at slippe lidt væk fra de travle turistområder, der for alvor bør overveje at bestille en lejebil i Spanien.

Gider du ikke ligge ved stranden hele ferien, kan du for eksempel bruge en bil til at udforske den ofte smukke natur inde i baglandet. Det populære ferieland er måske nok mest kendt for sine strande og kulturelle seværdigheder, men holder du af store naturoplevelser, har du også meget godt i vente.

Tips til dit i Spaniens nationalparker

Der findes 15 officielle nationalparker fordelt jævnt fra nord til syd på det spanske fastland og på øerne i Middelhavet og Atlanten. Der er derfor gode muligheder for at lave spændende dagsudflugter, næsten uanset hvor du er på ferie.

Teide nationalpark

Brug din lejebil til at besøge Teide Nationalpark på Tenerife. Foto: Ben Salter, Creative Commons.

Vil du kunne udforske naturområderne i dit eget tempo, er der næppe noget bedre end at gøre det med billeje. Så slipper du for at skulle tilpasse dit besøg køreplaner, og det kan desuden i det hele taget ofte være svært at nå helt ud til naturområderne med offentlig transport.

På Tenerife er det for eksempel næsten et must at besøge Teide Nationalpark for ved selvsyn at opleve de særprægede vulkanlandskaber og nyde panoramaudsigterne over øen og havet.

I Nordspanien har du i Picos de Europa chance for at få øje på en bjørn, omend der nok er større sandsynlighed for at få øje på en af de elegante gåsegrippe eller gemserne, som holder til i denne kæde af kalkstensbjerge. Dette smukke område tiltrækker vandrere fra hele verden, som tager på flerdages ture. Men også hvis du blot kører hertil for én dag, er der gode muligheder for at stille bilen og gå ad kortere ruter.

I det sydlige Spanien i Andalusien er Doñana Nationalpark et sandt mekka for ornitologer og andre fugleinteresserede. Nationalparken som er rig på klitter og vådområder, ligger ud til Atlanterhavskysten i kort afstand til blandt andet Sevilla og Cádiz. Området rummer hundredevis af fuglearter og udgør en vigtig rasteplads for tusindvis af trækfugle. Læg eventuelt vejen forbi et af de seks besøgscentre for at få et indblik i parkens liv, tag med på en guidet tur, eller pak en picnickurv og benyt chance for at nyde frokosten i spektakulær natur. Husk kikkert!

Du kan finde mere information om de spanske nationalparker på det officielle turistbureaus hjemmeside her

Bestil billeje i Spanien hjemmefra

Vil du være sikker på at kunne få en lejebil i den rigtige størrelse, er det generelt bedst at booke i god tid. Ikke mindst fordi du så også har størst chance for at få den billigste pris.

Brug søgemaskinen fra CarTrawler her på siden til at bestille billig billeje i Spanien. Du kan finde tilbud fra en bred vifte af store og små biludlejningsfirmaer i større lufthavne og byer. Du skal blot vælge hvor og hvornår, du ønsker at afhente din bil. Så får du hurtigt en oversigt over de aktuelt bedste tilbud og kan nemt finde det, som passer til dine ønsker.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.