, Flere danskere rejser til USADet er oplagt at udforske Highway 1 med billeje. Foto: Mark Goebel, Creative Commons.

I årets fire første måneder var der 10 % flere rejsende fra danske lufthavne til USA sammenlignet med 2015. Det viser tal fra Trafikstyrelsen, og ifølge dansk rejsearrangør er blandt andet kør-selv ferier med billeje populære.

Populært med kør-selv ferier i USA

Sidste år rejste over 200.000 passagerer fra danske lufthavne til USA. Et tal som altså meget vel kan blive højere i år.

Hos rejsebureauet USA Tours har man også mærket, at USA for alvor er blevet et af danskernes foretrukne rejsemål.

“USA er langt mere efterspurgt end i samme periode sidste år. USA Tours har haft en stigning på 30% af solgte rejser til USA,” siger Jan Lockhart, adm. direktør i USA Tours til Takeoff.dk.

Ifølge rejsebureauet efterspørger mange rejsende kør-selv ferier – specielt i Californien, Florida og Sydstaterne. I det hele taget er ferier med stor fleksibilitet og mulighed for at lægge sit eget rejseprogram populære.

Der er flere indlysende årsager til, at mange vælger at benytte billeje for at få mere ud af ferien i “guds eget land”. For det første er det meget nemt at komme omkring i bil i USA, da infrastrukturen i det meste af landet i høj grad er baseret på netop bilisme, hvorimod det kan være besværligt at rejse med offentlig transport.

Læs om færdselsregler i USA

For det andet er der gode muligheder for at finde billige lejebiler af stort set alle typer og størrelser.

Roadtrip i USA i en muskelbil eller camper?

I dag tilbyder de fleste af de store biludlejningsselskaber i USA et meget bredt sortiment af biltyper.

Går du med en gammel drøm om at mærke vinden i håret, mens du suser ned ad Highway 1 i Californien? Eller måske at sidde bag rattet i en ærkeamerikansk muskelbil? Sixt har for eksempel netop udvidet deres ‘premium’ bilflåde i adskillige af USA’s lufthavne og byer med den legendariske Dodge Challenger.

Benzinprisern er i bund

Planlægger du en kør-selv ferie i USA i år, kan du glæde dig over, at benzinpriserne ifølge U.S. Energy Information Administration ikke har været lavere siden 2003.

Prisen for 1 gallon (3,8 liter) benzin forventes således denne sommer i gennemsnit at ligge på blot $2.24.

Det er en enestående mulighed for at tage på en af de mange berømte roadtrips – for eksempel langs vestkysten eller ad den ikonske Route 66 – uden at skulle bekymre sig synderligt om afstande. Husk desuden, at billeje i USA (som udgangspunkt) er med fri kilometer.

Bestil billeje i USA

Ønsker du at sikre dig en billig lejebil til din ferie i USA? Så brug søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden.

I søgemaskinen finder du nemt og hurtigt det bedste tilbud på den bil, som passer bedst til dine behov. I stedet for at du selv skal finde frem til de billigste priser hos de forskellige biludlejere, giver søgemaskinen dig én samlet oversigt, hvor det er let at finde den bedste bil til dit prisniveau.

Benyt eventuelt muligheden for at indsnævre prisoversigten med filterfunktionen. Måske du er på udsigt efter en bestemt bilklasse eller vil kun se priser fra bestemte firmaer.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.