En selvkørende Ford Fusion Hybrid. Foto: Ford.

Førerløse biler testes i stor stil rundt om i verden for tiden. Selvom der nok går nogle år endnu, før de bliver hvermandseje, har de allerede i nogle henseender imponeret med deres evner til at begå sig i trafikken.

Nu har Ford demonstreret, at en selvkørende bil også er overlegen efter mørkets frembrud.

Køretur gennem ørkenen i bælgmørke

Det var Ford, som sendte en selvkørende Ford Fusion Hybrid ud på de små ørkenveje i Arizona, midt om natten og ikke mindst uden lys på. Det ville selvsagt være umuligt for et menneske at matche denne bedrift, og formålet var da også at demonstrere, at en fuldt automatiserede selvkørende bil ikke er afhængig af kameraer og lys.

Ford’s førerløse bil benytter i stedet såkaldt LiDAR-teknologi (Light Detection and Ranging) til at “se” i mørket. Systemet som i Danmark blandt andet er blevet brugt til at lave detaljerede højdemålinger af hele landet, er baseret på infrarød laserscanning. Det bruger bilen til selv i en helt sort nat at styre sikkert gennem hårnålesving uden brug af kameraer.

Se optagelser fra forsøget i Arizona:

Som det ses i videoen, sad der dog ingeniører i bilen for at kontrollere kørslen og eventuelt gribe ind. “Jeg kunne mærke, at bilen kørte, men når jeg kiggede ud af vinduet, var der ikke andet end mørke”, fortæller en af disse, Wayne Williams, som er udviklingsingeniør hos Ford.

Ford planlægger at fordoble deres flåde af selvkørende biler i år for at kunne lave endnu flere tests i USA.

Stadig lang vej for selvkørende biler

De selvkørende biler gør uden tvivl store fremskridt i disse år, særligt efter flere store bilfabrikanter er gået helhjertet ind i udviklingen. Der er dog stadig flere store forhindringer på vejen til at de førerløse biler bliver et almindeligt syn på vejene.

Fornyelige kom det for eksempel frem, at bilerne ofte har problemer med dårligt vedligeholdte veje og skilte. Ifølge eksperter vil det derfor kræve betydelige investeringer i forbedringer af vejene, hvis de skal kunne bruges af selvkørende biler. Ligeledes diskuteres det stadig, hvordan programmørerne skal forholde sig til de etiske problemstillinger, bilerne vil blive stillet overfor i trafikken.

Bestil billig billeje i USA

Selvom man i USA er med helt i front i udviklingen af selvkørende biler, må du nok væbne dig med tålmodighed, hvis du drømmer om at tage på bilferie i en sådan.

Til gengæld er der gode muligheder for at udforske seværdigheder og attraktioner med billeje i USA. Udbuddet af biludlejningsfirmaer i lufthavne og byer er således stort, og der er gode muligheder for at få en god pris på en lejebil.

Brug søgemaskinen øverst her på siden til at finde og lave din næste bestilling på billig billeje i USA. Du kan med fordel bruge filterfunktionen, hvis du kun ønsker at se tilbud fra bestemte firmaer.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *